Socialpædagog til ungehjemmet Porten

apartmentHvidovre Kommune placeHvidovre calendar_month 
Socialpædagog til ungehjemmet Porten Til ungehjemmet Porten, søger vi en fagligt dygtig og engageret socialpædagog, der sammen med os kollegaer og samarbejdspartnere, vil understøtte en hverdag, hvor normalitet og deltagelsesmuligheder, i udviklende fællesskaber, er værdimæssige overliggere i vores tilgang til de unge.
Vores faglige fundament udspringer af helhedsorienterede, systemiske og mentaliseringsinspirerede principper, og vi bestræber os på at møde de unge, deres familier og hinanden med åbenhed, nysgerrighed og tilpas uærbødighed. Ofte er livsomstændighederne for både de unge der bor hos os, og deres forældre, præget af høj kompleksitet, mange professionelle aktører samt sparsom tillid til at kommunal indgriben kan være en hjælp.
I det daglige arbejde bestræber vi os på at se bag om adfærd og forholde os skamreducerende, refleksivt og kærligt insisterende til de unge. Om os på Porten har vi plads til 12 unge i alderen 12-18 år. Baggrunden for en anbringelse på Porten findes primært i familierelaterede og individuelle udfordringer.
De unge kan have behov for varierende støtte, herunder omsorg og opbakning til udvikling af bedre trivsel og til udvikling af færdigheder til at begå sig i sociale sammenhænge, herunder skole og fritidsliv. På Porten indgår vi i 2024-2026 i et projekt med Social- og Boligstyrelsen (KIA – kvalitet i anbringelsen) som har til formål at styrke skolegang og læring for anbragte børn og unge.
Når man som ung anbringes på Porten modtager både familie og barn social- og specialpædagogisk behandling og støtte. I familiearbejdet tages der udgangspunkt i de problemstillinger i familien og hos den unge, som førte til anbringelsen. Personalegruppen superviseres og undervises løbende af eksterne psykologer i forhold til samarbejdet og udviklingsarbejdet med forældrene til vores anbragte unge.
At arbejde hos os kræver, at du har et omstilleligt mindset og et fordomsfrit menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du formår at tænke ”ud af metoder” for netop at sammenfatte metoder, da vi konstant tilpasser vores tilgange til de unge. Du skal yderligere holde af, og have erfaring med, at formidle dit arbejde skriftligt.
Dette med en skriftlighed og et sprog, der afspejler den unges stemme og vores måde, at læse og løse opgaverne på. På Porten får du mulighed for at blive en del af vores fagligt dygtige og engagerede team. Vi værdsætter åben kommunikation, og har en positiv tilgang, og positive forventninger til hinanden, vores samarbejdspartnere og de unge.
Vi tilbyder: Et fagligt stærkt team, der støtter hinanden og arbejder tæt sammen. Gode supervisions- og uddannelsesmuligheder, så du sammen med os kan udvikle dine kompetencer. Et dynamisk og spændende udviklingsmiljø på Porten, i HUC og i hele Hvidovre Kommune.
Tæt samarbejde med familierådgivningen, skoler og andre relevante aktører på tværs af centre og sektorer. Vi forventer, at du: Har en grundfaglighed som pædagog. Tænker kreativt og modigt i opgaveløsningen og har en nysgerrig tilgang til arbejdet.
Har erfaring med, og interesse for at arbejde pædagogisk inden for en systemisk og mentaliseringsbaseret ramme. Er bevidst om, hvad du står for pædagogfagligt, og er nysgerrig på andres faglighed Værdsætter humor og har lyst til at samarbejde med os og de unge.

Om Hvidovre Ungecenter: Porten er ledelsesmæssigt og organisatorisk placeret som en del af Hvidovre Ungecenter. Hvidovre Ungecenter varetager en række tilbud til familier med unge i alderen 13-23 år. Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger, herunder børne- og ungehjemmet Porten, efterværnsboligerne XYZ-Husene, kriminalpræventivt/SSP-team, gadeplansteam, familiebehandling/råd og vejlednings-teamet Ungekontakten, intensiv familiebehandlings teamet MÛTO samt åben psykologrådgivning.

I HUC og i Hvidovre, er vi optaget af samarbejdet på tværs i kommunen, derfor samarbejder vi tæt samarbejde med familierådgivningen, sundhedsplejen, politiet, skoler, fritidstilbud og andre aktører i de unges og familiernes liv, da vi ofte har brug for at være flere omkring familien og den unge for at lykkes med forandringsarbejdet.

Vi deltager i en række udviklings- og samarbejdsprojekter på tværs af kommunen. Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er fredag den 16. januar 2026. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 19. januar 2026 evt. 2. samtale mandag den 26. januar 2026. stillingen forventes besat senest 1. marts 2026 Kontakt: Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frederik Kastrup på telefon 6181 3332, mail: frkas@hvidovre.dk eller centerleder Lone Hammerbak Olsen på telefon 2268 3803, mail xzr@hvidovre.dk Du kan læse mere om Hvidovre Ungecenter på hvidovreungecenter.hvidovre.dk I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Application due16-01-2026 Start date01-03-2026 Work hours Position category Position typePlejefamilierPædagogikSagsbehandling Workplace Homepagehttp://www.hvidovre.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Share Follow us

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 8 km fra Hvidovre
skal du brænde for at være med til at gøre en forskel for bostedets beboere, og det skal give mening for dig at være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok. Vi søger en kollega, der  •  er uddannet socialpædagog  •  er fagligt funderet...
business_centerHøj løn

Socialpædagog

apartmentGlostrup KommuneplaceGlostrup, 5 km fra Hvidovre
Ledige stillinger Log påMin profilMin profil Socialpædagog SocialpædagogSocialpædagog / medarbejder med erfaring inden for ASF-områdetBakkehuset søger ny kollega til fast stillingEr du vores nye kollega?Brænder...
apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund, 12 km fra Hvidovre
Trives du med bevægelse, frisk luft og stor indflydelse på dit arbejde? Og drømmer du om en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, en høj faglighed og masser af tillid til hinanden? Så er du måske vores nye socialpædagog i vores aktivitets...