Holbæk Marina søger bogholder til vikariat med mulighed for fastansættelse
Stillingen er i første omgang et vikariat, da vi er i gang med at skabe overblik over opgaver og fremtidig organisering. Når en ny havnefoged er på plads, vil opgaver og timetal blive endeligt fastlagt i samarbejde, med henblik på en fast stilling
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Som bogholder vil opgaverne være:
- Fakturering, bogføring og afrapportering til offentlige myndigheder og SKAT.
- Lønkørsler
- Kontakt til revisor, samt regnskabsafslutning.
- Budgetopfølgninger i samarbejde med havnefogeden.
- Rapportering til bestyrelsens økonomiudvalg.
- Backup for den administrative medarbejder når denne har ferie.
Vi ser gerne, at du har solid erfaring med bogføring og flair for økonomi fra tidligere ansættelser. Holbæk Marina benytter e-conomic som du skal arbejde hjemmevant i. Derudover ser vi gerne, at du er god til selvstændigt at planlægge og prioritere opgaverne i din hverdag.
Vi forventer der er opgaver til ca. 8 timer om ugen.
For at lykkedes i stillingen er det derfor vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor man hopper ind og ud af opgaver i forbindelse med kundehenvendelser på kontoret i åbningstiden.
Derudover kan du nikke genkendende til, at:
- Du er smilende og imødekommende, også når du skal sige nej.
- Du har flair for den nyeste IT-teknologi, herunder brug af cloud-løsninger, og ikke er bange for at implementere nye digitale værktøjer som du mener kan strømline og effektiviserer driften.
- Du er struktureret af natur, og kan holde styr på din opgaver og deadlines.
- Du kan fordybe dig i data, samtidigt med at du holder overblikket.
- Du har stærke kommunikationsevner og som minimum begår dig på dansk og engelsk i både tale og på skrift.
Ansættelsen er en funktionærstilling med pension og sundhedsordning. Du vil blive ansat i en organisation som er under udvikling, og kan derfor få lov at præge stillingen, inden for opgavernes rammer.
Vi arbejder sæsonbetonet, hvor sejlsæsonen ligger mellem 1. april og 31. september, hvor der må kunne forventes et øget pres på havnekontoret og henvendelserne.
Vi er en virksomhed, der har fokus på at skabe et godt, inkluderende og trygt arbejdsmiljø og en god work/life-balance.
Da vi også leder efter en Adminstrativ medarbejder, kan der for den rette person med kompetencer inden for både økonomi og administration, være tale om en samlet stilling på 25-30 timer. Se beskrivelse af stillingen som Adminstrativ medarbejder her
Vi er meget åbne for ansættelse af flexjobber til stillingen.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende og vil lukke for ansøgninger så snart vi har fundet de/den rette person.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.