Erfaren psykolog med interesse for den tidlige tilknytning og forældrerollen søges til forebyggende arbejde med forældre med ...
Aldersgruppen er 0-3-årige og deres forældre Vi søger en erfaren psykolog med interesse i det spædbørnspsykiatriske speciale og forebyggende behandling i forhold til forældreskabet for psykisk sårbare forældre. Hvilke arbejdsopgaver vil du få? En stor del af arbejdet i B290 omfatter behandlingsopgaver.
Der kan spænde fra konkret vejledning til kortere terapeutiske forløb med forældrene i forhold til forståelse af barnets vanskeligheder/forældrerollen. Det forebyggende behandlingsarbejde består bl.a. af hjemmebesøg med henblik på at hjælpe de kommende og nye forældre med kompleks psykiatrisk lidelse med at lande i forældreskabet, herunder både fokus på prænatale samtaler, forældre/barn relationen og det lille barns trivsel og udvikling.
Arbejdet indeholder derudover neuropsykiatrisk udredning og behandling af spæd- og småbørn med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder. Udredningen og behandlingen vil altid foregå i tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Vi udreder og diagnosticerer både ud fra DC: 0-5 og ICD 10.
Arbejdsopgaverne: Hjemmebesøg med samtaler med forældrene med fokus på prænatal tilknytning og det kommende forældreskab. Vejledning ift. forældrerollen. Psykoedukation om betydningen af forældres sårbarhed i samspillet med det lille barn og at leve med psykisk sygdom og samtidig skulle tage vare på det lille barns behov.
Kortere terapeutiske forløb med forældrene ift. forældrerollen. Tværfagligt samarbejde med kommuner, fødesteder, sundhedsplejerske, voksenpsykiatri mv. for at sikre en helhedsorienteret indsats omkring familierne. Børnepsykiatrisk udredning som kan ske både ambulant og under dagindlæggelse Oplæring i Bayley-IV, WPPSI og ADOS Forældrene er aktive samarbejdspartnere, og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.
Den teoretiske ramme for behandling i B290 baseres på en psykodynamisk forståelse af barnet, udvikling af psykopatologi og betydningen af relationen til forælderen. Vores forventninger til dig Du er autoriseret psykolog sv.t. psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Du har erfaring med at arbejde med mennesker i svære livssituationer og brænder for at gøre en forskel for forældre med psykiatrisk sårbarhed. Du har gode relationelle kompetencer og en stærk faglighed, som du tør sætte i spil både i familierne og i det professionelle samarbejde.
Du er åben og nysgerrig i din tilgang til familierne og god til at kigge nuanceret på familiernes problemstillinger. Du er rolig og kan skabe en tryg alliance med familierne Gerne kendskab til eller erfaring fra voksenpsykiatri samt erfaring med psykoterapi.
Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290 Ambulatoriet er specialiseret i at varetage opgaver i forhold til udredning og behandling af børn i alderen 0-3 år med regulationsforstyrrelser. spisevanskeligheder samt neuropsykiatriske vanskeligheder.
Derudover har ambulatoriet en funktion med forebyggende indsats, som er målrettet forældre med kompleks psykisk sygdom, både ved en prænatal indsats under graviditeten og et forebyggende forløb ved hjemmebesøg efter fødslen. Omdrejningspunktet for det forebyggende behandlingsarbejde er forældreskabet, forældre/barn relationen og det lille barns trivsel og udvikling og er af understøttende karakter med særligt fokus på forælderens psykiske sårbarhed.
Vi er et mindre ambulatorium og har arbejdsopgaver på tværs af fagligheder og teams, da alle medarbejdere tilhører flere teams. Vi lægger vægt på vidensdeling og faglig udvikling og på, at man som ny medarbejder ikke står alene i opgaverne, før man er klar.
Afsnittet består af 4 teams som varetager de forskellige funktioner og opgaver; Neuroteamet, Regulationsteamet og det Forebyggende-Udkørende-Team (FUT) og Dagafsnittet. I dagafsnittet har vi plads til 5 patienter, der har behov for et mere intensivt tilbud, hvor vi udreder og behandler spæd- og småbørn med deres forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om fastansættelse på 37 timer om ugen, med start pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter. Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, inden de udarbejder ansættelsesbrev. Vil du vide mere? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte; Afsnitsledende overlæge Ida Holdgaard-Thomsen på telefon 24 94 44 08 eller på mail: ida.holdgaard-thomsen@regionh.dk eller oversygeplejerske Mette Steen Svendsen på telefon 24 80 94 51 eller på mail mette.steen.svendsen@regionh.dk. Læs og hør mere om Psykiatri i Region Hovedstaden som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien. Søg stillingen Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og autorisationsbevis via linket på siden senest den 10.
maj 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 12. maj 2026. Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi.Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed. Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed.
Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk. Fakta Jobtype Psykolog Arbejdssted Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 268257 Ansøgningsfrist 10-05-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Mette Steen Svendsen [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] Ida Katrine Holdgaard-Thomsen [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde og forbedre dem.
Vi skaber livskvalitet for både patienter og medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vores akuthospital midt i København er en grøn oase, der pulserer med byens liv og mangfoldighed. Vi stræber efter at give alle borgere lige adgang til sundhed, uanset deres baggrund.Vi er engageret i den grønne omstilling og har en ambition om at reducere CO2-udledningen med 50 % inden 2030 og være klimaneutrale i 2050. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital betjener over 460.000 borgere og har ca. 450 sengepladser samt 580.000 ambulante besøg om året. Som ansat hos os bliver du en del af et dedikeretholdpå mere end 4.000 kolleger, der leverer højtspecialiseret pleje og behandling, forskning og uddannelse i international topklasse.
Vores hospitalsbyggeri er et af de største byggeprojekter i København, der sikrer fremtidens sundhedsvæsen. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med balance mellem arbejdsliv og privatliv og fleksible vilkår. Vi tilbyder et inspirerende og fagligt stærkt miljø, hvor behandling og forskning går hånd i hånd for at sikre sundhed af højeste kvalitet.