[ref. c73258216] Vejle - Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole søger en passioneret og faglig stærk socialrådgiver / pædagog til vores tværfaglige team. St...

placeVejle calendar_month 
Vi udvider og søger derfor nye kollegaer. Er du socialrådgiver eller pædagog med stor skriftlig erfaring indenfor myndighedsområdet, som brænder for at gøre en forskel for unge mennesker? Har du styr på Serviceloven og trives med både administrativt ansvar og en aktiv rolle i hverdagen blandt eleverne?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Om stillingen:

Vi søger en dygtig og engageret socialrådgiver/pædagog, der trives med at kombinere klassisk myndighedsarbejde med en praksisnær rolle. Du bliver en vigtig del af vores tværfaglige team og får en alsidig hverdag med både ansvar og nærvær.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Myndighedsarbejde i henhold til Serviceloven – f.eks. VUM-mål, dokumentation og opfølgning.
  • Samarbejde med unge, pårørende og relevante fagpersoner.
  • Deltagelse i hverdagslivet på stedet – fx med støtteopgaver, samtaler og vagtfunktioner

Vi forestiller os, at du:

  • Har en socialfaglig uddannelse – fx som socialrådgiver, socialformidler eller pædagog.
  • Har erfaring med myndighedsarbejde og kender Serviceloven godt.
  • Har lyst til at være en aktiv del af det miljø, de unge befinder sig i.
  • Er tydelig, ansvarlig og god til at skabe relationer
  • Er fleksibel og trives i en hverdag med både fordybelse og spontane opgaver.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld og dynamisk stilling i en organisation, der prioriterer faglighed og fællesskab.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, gode kolleger og et stærkt fællesskab.
  • Mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver og arbejdstid.
  • Løbende sparring og faglig udvikling.
  • Gode og ordnede personale- og lønforhold.

Faglige vinkler og metoder:

Tinnetgaard har eksisteret i mere end 25 år, og vi sætter en stor ære i at være et videncenter, uddannelsescenter og foregangssted med høj faglighed og gode resultater for mennesker og natur.

Tinnetgaard er beliggende ved Guden- og Skjernåens Udspring i Vejle Kommune, og er et erhvervsrettet uddannelsestilbud og bosted for unge med særlige behov mellem 16 – 30 år.

Vores pædagogiske tilgange er blandt andet den neuropædagogiske tænkning, hvor elevens ressourcer er i centrum. Sanser, regulering og hjernens funktionsniveau er et opmærksomhedspunkt på hver enkelt elev. Vi arbejder ud fra KRAP, som handler om at se den enkelte elev.
Der er fokus på elevernes ressourcer og udviklingspotentialer, og at vi som fagpersoner er anerkendende i vores omgang med eleverne. Vores grundværdi er, at alle har krav på at blive set, hørt og forstået og vi vægter elevernes selvbestemmelse højt.

Vi går over broen til eleven.

Tiltrædelse snarest muligt.

Skriftlig ansøgning med referencer sendes til pædagogisk leder Susanne F. Kristensen, pr. mail til susanne@tinnetgaard.dk. Der er ingen rundvisning uden forudgående aftale. For yderlig information kan Susanne kontaktes på 2752-2928.

Fælles rundvisning d. 27. august kl. 14.00

Ansøgningsfrist d. 5. september 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 9. september

Læs om Tinnetgaard på www.tinnetgaard.dk eller på vores Facebook.

Praktisk info:

  • Arbejdssted: Hammervej 28, 7173 Vonge
  • Stillingen er fuld tid
  • Tiltrædelse hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist: 5. september
  • Kontaktperson: Susanne@tinnetgaard.dk
apartmentHedensted KommuneplaceJuelsminde, 30 km fra Vejle
en dygtig socialrådgiver.  •  Du er indstillet på at bidrage til udvikling af afdelingens metoder til løsning af kerneopgaven for Læring, og du har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt.  •  Du evner at indgå i et samarbejde med netværk...
placeBillund, 27 km fra Vejle
Vil du være en del af et stærkt socialfagligt fællesskab i Institution Sdr. Omme? Vi søger ambitiøse og dedikerede socialrådgivere til ansættelse pr. 1. november 2025, da vi skal idriftsætte vores nye lukkede fængsel. Om jobbet og dine...
apartmentKolding KommuneplaceKolding, 25 km fra Vejle
Socialrådgiver/Socialformidler til fast stilling i Voksenrådgivningen Genopslag - Socialrådgiver/Socialformidler til fast stilling i Voksenrådgivningen Vi har valgt at genopslå denne spændende stilling. Vil du være vores nye kollega? Brænder...