PMO-konsulent med stærk organisatorisk forståelse og høj eksekveringskraft
Kan du sikre overblik, struktur og fremdrift? Har du flair for projekt- og programarbejde - særligt i komplekse og politisk styrede rammer? Og trives du som bindeled mellem forskellige fagligheder, afdelinger og organisationer? Så er det måske dig, vi søger til vores team.
Stillingen Vi søger en engageret og dygtig PMO-konsulent til Project Management Office (PMO) i Sund & Bælts division Projektudvikling & Bæredygtighed. I Projektudvikling & Bæredygtighed er vi ca. 60 medarbejdere, der arbejder med at udvikle og forberede næste generation af store danske infrastrukturprojekter.
Lige nu arbejder vi blandt andet med en Østlig Ringvej langs Københavns kyst og en samlet plan for stormflodssikring af hovedstaden. Desuden sikrer vi, at bæredygtighed tænkes ind i hele Sund & Bælts værdikæde – fra planlægning, projektering og anlæg til drift og vedligehold.Med de komplekse projekter, vi arbejder med, har vi et særligt behov for overblik og koordinering – både i de enkelte projekter og på tværs.
Vi søger derfor en kollega, der sammen med os kan se muligheder og har sans for at skabe orden, struktur og overblik i et miljø præget af fagligt engagement og udvikling.Du får en central rolle i at understøtte udviklingen og fremdriften i vores projekter.
Du bliver en vigtig del af vores Project Management Office, hvor du får fem dygtige kollegaer. Vi er forskellige faglige profiler og er gode til at samarbejde i en respektfuld og uformel tone. Vores team fungerer som ledelsessekretariat og PMO for divisionen Projektudvikling & Bæredygtighed og er bindeled til Transportministeriet og den øvrige Sund & Bælt-koncern.Ansvarsområder Som PMO-konsulent vil du selvstændigt drive en række centrale opgaver med fokus på projektunderstøttelse, styring og rapportering.
Du bidrager også til udviklingen af divisionens projektstyring og arbejdet med koncernens bæredygtighedsstrategi. Du vil både understøtte divisionsledelsen og spille en vigtig rolle i samarbejdet med ministerier og andre interessenter.Dine opgaver vil bl.a. være: Udvikling og implementering af divisionens projektledelsesværktøjer og projektstandarder.Support til projekter i divisionen med fx risikostyring og rapportering Udarbejdelse af notater og præsentationer til ledelsesmøder, bestyrelsesmøder mv. Udarbejdelse af notater, analyser, bidrag til ministersvar og øvrige henvendelser fra fx Transportministeriet.
Opfølgning og rapportering på koncernens samlede bæredygtighedsstrategi. Din baggrund og erfaring Din arbejdsstil er selvstændig, men du indgår naturligt i et team og forstår at søge løsninger i samarbejde med andre og kan desuden nikke genkendende til følgende egenskaber:Initiativrig og løsningsorienteret indstillingAnalytisk overblik med skarp sans for de vigtige detaljer og budskaberStærke kommunikative evner både i skrift og taleEvne til at formidle kompliceret indhold præcist, enkelt og i rette tone Gode evner til at samarbejde og en tillidsvækkende attitude.Dig som person Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og mindst et par års erfaring fra fx en politisk styret organisation eller selskab, gerne i en sekretariats- eller PMO-funktion.
Derudover har du flair for hurtigt at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger og formidle dem klart og tydeligt, så de kan forstås af alle.Vi leder efter en person med gå-på-mod samt lyst og evne til at række ud til og samarbejde med mange forskellige fagligheder.Du er ansvarlig af natur, arbejder struktureret og har et godt overblik. Du er nysgerrig og trives i at løse problemer og sikre fremdrift. Du værdsætter at være på en arbejdsplads med høj faglighed og ambitioner, men også hvor der er højt til loftet, humor og en imødekommende og samarbejdsorienteret kulturYderligere information Du er velkommen til at kontakte Kasper Bekker på kabe@sbf.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 10. juni 2026. Samtaler afholdes løbende. Hos os tilbyder vi gode arbejdsvilkår, da det er vigtigt for os, at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen. Vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor der er balance, trivsel og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Sund & Bælt ønsker at være en inkluderende arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Da Sund & Bælt er forvalter af kritisk infrastruktur, er opnåelse af en sikkerhedsgodkendelse en forudsætning i ansættelsen.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Kontaktperson: Kasper Bekker Vicedirektør kabe@SBF.DK Stillingstype: Fuldtid Sund & Bælt: At Sund & Bælt, we plan, finance, build, and operate best in class marine infrastructure and digital tolling solutions. Denmark is shaped by movement and people’s need to cross land and water, build bridges, and create progress.
For generations, we have improved mobility in a country of 400 islands to create cohesion, growth, and opportunities. At Sund & Bælt, we continue this development by creating future proof connections that endure – technically, economically, and socially.
With respect for people and nature, we develop pioneering infrastructure solutions that either improve or protect mobility, bind Denmark more closely together and bring us closer to Europe. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Telefon: +45 33 93 52 00 E-mail: info@sbf.dk Powered by Emply