Attraktiv stilling som ambulatoriesygeplejerske
Så er du måske vores nye kollega. Center for Medfødte Stofskiftesygdomme søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med børn og unge med sjældne, metaboliske sygdomme og deres familier. Stillingen er på 37 timer. Vi arbejder med ”fælles om vagten” og der vil være tale om weekend arbejde hver 3.
weekend i et af vores sengeafsnit, afhængig af dine kompetencer. Center for Medfødte Stofskiftesygdomme er en del af Center for Sjældne Sygdomme i Afdelingen for Børn og Unge på Rigshospitalet. Vi varetager diagnostik og behandling af børn og unge med medfødte stofskiftesygdomme fra hele landet.
Vi arbejder med et spændende og sjældent fagområde, som du nu har mulighed for at blive en del af. Du vil få kompetencer i et højtspecialiseret felt. Samtidig har vi i sygeplejegruppen stort fokus på den patientnære kontakt til familierne, hvor relationsarbejde er en vigtig del af vores sygepleje.
Sygeplejerskerne er ressourceperson for familierne, og vi går op i at give den bedste behandling til vores patienter og familier. Vi skaber individuelle forløb, så vi kan imødekomme familiernes behov og ønsker. Du vil som sygeplejerske i vores team arbejde både som ambulatoriesygeplejerske og koordinator.
Du deltager ved konsultationer og varetager selvstændige sygeplejekonsultationer. Desuden vil du skulle rådgive ambulatoriets patienter og familier via telefon og MinSP samt planlægge og koordinere årsprogrammer i samarbejde med sekretærerne.
Sygeplejegruppen består af yderligere 4 sygeplejersker med hver deres kompetenceprofil indenfor de metaboliske, klassiske og kraniofaciale diagnosegrupper under Center for Sjældne Sygdomme. Teamet består derudover af sekretærer, læger, diætister og socialrådgiver.
Hele teamet samarbejder på tværs af faggrupper og har planlagte ugentlige konferencer, hvor patientforløbene drøftes. Vi arbejder tæt sammen for at finde de bedst mulige løsninger for patienterne. Der er et stort omfang af tværgående samarbejde med alle ambulatorier og afdelinger i Afdeling for Børn og Unge og på tværs af centre/afdelinger på hele Rigshospitalet.
Du vil være blandt kolleger med høj faglig kompetence, som alle er gode til at videns dele og som vil støtte dig tæt i oplæringen. Du vil i forbindelse med din introduktion og oplæring blive tilknyttet en mentor. Vi ønsker os en engageret og positiv kollega med interesse i at yde den bedste sygepleje til vores patienter samt bidrage til et godt og fagligt arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde at tilpasse dine mødetider, så de passer bedst muligt ind i din hverdag og dermed skaber sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Mødetid på hverdage i tidsrummet 07.00-15.30. Ansættelse 1. april 2026 - ansøgningsfrist 18. februar. Søg stillingen via linket på siden. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Yderligere spørgsmål til stillingen henvendes til oversygeplejerske Helle Schack 35459593. Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Rigshospitalet Arbejdstid 37 timer Jobnummer 266834 Ansøgningsfrist 18-02-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Helle Pedersen Schack Afdelingssygeplejerske 24402226 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.