Er du akademiker med Ø-drømme? Samsø Kommune søger en konsulent til social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i et vikariat

apartmentSamsø Kommune placeSamsø calendar_month 

Er du akademiker med Ø-drømme? Samsø Kommune søger en konsulent til social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i et vikariat

Drømmer du om at snuse til ø-livet og har du lyst til samarbejde tæt omkring fremtidens pragmatiske løsninger inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i Samsø Kommune? Så søger vi en ambitiøs og engageret konsulent til vores stab i Social, Sundhed og Beskæftigelse med start den 1.

december eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til medio august 2026.

Der er tale om en deltidsstilling på 32 timer, hvor du vil komme til at arbejde med områdets stabsfunktioner generelt. Du vil have særlig vægt på politik og strategi - ikke mindst på ældre og sundhedsområdet, hvor implementering af nye reformer fylder meget i vores arbejde.

Samsø Kommune er landets tredjemindste kommune, men vi har store ambitioner om at være et dejligt sted at leve hele året. Derfor er det afgørende, at social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er velkørende, så vi kan servicere borgerne igennem hele livet.

Samsø Kommune skal løse præcis de samme opgaver som København, Kolding og Køge Kommune, men vi er ikke så mange til at løse dem. Du vil derfor skulle arbejde i en hverdag med høj kompleksitet og en bred vifte af opgaver - og det skal du helst holde af.

Du skal også meget gerne have forståelse for at manøvrere i en politisk styret organisation, med alt, hvad dertil hører af omskiftelig hverdag, nye prioriteringer og strategiske overvejelser. Du refererer til Forvaltningschefen på området og er til daglig med til at understøtte, at områdets opgaver løses i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere, faglige ledere og Forvaltningschefen.

Dine opgaver vil både være af drifts- og udviklingsmæssig karakter. Du vil bl.a. skulle sekretariatsbetjene en række råd og udvalg samt understøtte implementeringen af store reformer på ældre, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Du vil også være med til at administrere uddelingen af puljemidler inden for sundhedsområdet.

I praksis fordeles arbejdsopgaverne i staben dynamisk og du vil opleve, at komme i berøring med alle hjørner af området.

Det er afgørende, at du, som stabsmedarbejder, kan arbejde selvstændigt og serviceorienteret i forhold til at understøtte politikerne og afdelingerne med at løse vores kerneopgave til gavn for borgerne på Samsø.

Du vil bl.a. skulle:

  • udarbejde udvalgssager og politiske beslutningsoplæg
  • understøtte de enkelte fagafdelinger i det løbende udviklingsarbejde
  • koordinere høringer og yde sekretariatsbistand til forskellige mødefora
  • bidrage til intern og ekstern kommunikation på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet
  • indgå i arbejdsgrupper i regionen og/eller på tværs af andre kommuner
  • Samarbejde med øvrige områder i kommunen på tværfaglige områder

Til at løse disse opgaver søger vi en medarbejder, der har:

  • relevant akademisk baggrund
  • praktisk erfaring fra en politisk styret organisation med administration og procedurer
  • stærke koordinationsevner og lysten til at koble opgaver og udfordringer på tværs af afdelinger
  • gode relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde med mange interessenter
  • lyst til at arbejde selvstændigt og til at lære nyt og vilje til at påtage sig ansvar
  • stærke kommunikationsevner og flair for at kommunikere til forskellige målgrupper
  • evnen til at overholde deadlines og levere kvalitet – også når det skal gå stærkt
  • gerne erfaring med projektledelse
  • Erfaring med ældre og sundhedsområdet vil være en fordel men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling og en hverdag i en uformel omgangstone, der sjældent bliver triviel
  • dygtige og generøse kolleger med spændende profiler, der alle er dedikerede i forhold til at understøtte Samsø med dens særlige rammebetingelser
  • muligheden for at løse mange forskelligartede og tværfaglige opgaver, og dermed sikre løbende udvikling af dine kompetencer
  • en række personaleordninger, blandt andet kantineordning, sundhedsforsikring mm.

Vi er åbne for en fleksibel ansættelse med mulighed for at arbejde hjemme i løbet af ugen. Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Du vil blive ansat i Staben, som består af fem medarbejdere og bliver en del af et mindre og hyggeligt kontorfælleskab med fem konsulenter i Samsø Kommune.

Om Social, Sundhed og Beskæftigelse:

I Social, Sundhed og Beskæftigelse hjælper vi hver dag året rundt samsingerne i job eller uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne samt bistår med kernevelfærdsopgaver inden for sundhedsloven og serviceloven til voksne. Vi inddrager borgerne med henblik på at udvikle selvstændig handlekompetence hos den enkelte, vi stiller konstruktive krav og vi tror på, at vi løfter i flok og gør det sammen.

Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesforvaltningen er i dag opdelt i traditionelle områder som myndighed, sygepleje, sundhed, hjemmepleje, job og ydelse, handicap og psykiatri, kostforplejning, botilbud og plejehjem. Men vi er allerede nu i gang med at fremtidssikre afdelingen med løsninger, der gør os mere bæredygtige og sikrer, at vi arbejder mere tværfagligt og tværsektorielt.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker ud fra overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Samsø Kommune. Lønnen er efter principperne om Ny løn.

Vi forventer at besætte stillingen senest den 1.12.25 eller snarest muligt. Ansættelsesstedet er Samsø Rådhus, Søtofte 10, 8305 Samsø.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag senest den 30.10. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Den første ansættelsessamtale forventes afholdt den 7.11. Den anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 11.11. Du kan forvente, at der i forbindelse med den anden samtale vil være en case, som du skal løse på dagen.

For yderligere oplysninger bl.a. funktionsbeskrivelse eller ønske om besøg kontakt gerne Forvaltningschef Dorthe Lykke Jensen på mobil: 3010 5555 eller konsulent Cecilie Carlsen Boll på mobil: 2545 4188

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

apartmentSamsø KommuneplaceSamsø
det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk Øen...
apartmentSamsø KommuneplaceSamsø
på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn...
apartmentSamsø KommuneplaceSamsø
Samsø Kommune søger Social- og sundhedshjælperelever Samsø Kommune søger Social- og sundhedshjælperelever til 2. februar 2026. Er du over 25 år, har du 2 år erhvervserfaring indenfor sundhedsområdet og ønsker du at søge ind på social...