Regnskabsmedarbejder

apartmentMidtjyske Jernbaner Drift A/S placeLemvig calendar_month 

Controlling og Økonomi

Har du flair for økonomi og regnskab? Er du tal-entusiast og movtiveres af at arbejde med alle funktioner i bogholderiet? Er du serviceminded og sætter en ære i at have "styr på penalhuset"? Så er det dig, vi leder efter.

Hos Midtjyske Jernbaner har vi netop sat Danmarks første batteritog i drift. Det er et stort og vigtigt skridt på vores rejse mod at bidrage til en mere bæredygtig kollektiv trafik – og vi har stadig store ambitioner. Vi er en organisation i fortsat udvikling og søger nu endnu en dygtig regnskabsmedarbejder til vores administrations-og økonomiteam.

Du bliver en vigtig del af Midtjyske Jernbaners administrations- og økonomiteam – et dygtigt hold på 5 engagerede medarbejdere, der sammen er ansvarlige for at sikre høj kvalitet i bogholderiet og den finansielle rapportering samt en serviceminded administration.

Vi har til huse i den gamle stationsbygning på Lemvig Station, Banegårdsvej 2, Lemvig.

Om stillingen

Som regnskabsmedarbejder bliver dine primære ansvarsområder:

  • kreditor-, debitor- og finansbogholderi
  • løbende afstemninger af bogholderiet
  • indberetning af moms, lønsumsafgifter samt statistikker
  • assistance i forbindelse med måneds- og årsafslutning
  • være en del af KPI’er og anden rapportering
  • på sigt være en del af ESG-rapportering
  • diverse administrative opgaver.

Om dig – krav og forventninger

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, og at du trives med at tage ansvar og skabe struktur i hverdagen. Du motiveres af afvekslende opgaver og sætter en ære i at løse dem med høj kvalitet. Du er god til at arbejde selvstændigt, men nyder også at samarbejde med dine dygtige kolleger.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse og erfaring inden for bogholderi og administration
  • er en erfaren bruger af Office-pakken – særligt Excel
  • har gode analytiske evner, er proaktiv og struktureret
  • er vedholdende og har en positiv tilgang til opgaverne
  • forstår, taler og skriver dansk

Vi sikrer, at du bliver "klædt på", så du kan løse de mange forskelligartede opgaver. Har du erfaring med økonomisystemet BusinessCentral, vil være en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og struktureret hverdag i en virksomhed med fokus på udvikling, både den personlige og forretningsmæssige.

Derudover byder vi på:

  • gode ansættelsesvilkår med løn og pensionsordning efter overenskomst mellem KL og HK
  • fast ansættelse på 30-37 timer pr. uge, afhængigt af hvad der passer dig bedst
  • fleksible arbejdstider og mulighed for flex
  • sundhedsordning
  • attraktive og velordnede arbejdsforhold samt engagerede kolleger
  • personaleforening og medarbejderarrangementer.

Ansøgning

Lyder jobbet som regnskabsmedarbejder som lige noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV og uddannelsesbeviser pr. mail til sikkermail@mjba.dk hurtigst muligt og senest 20. maj 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrations- og regnskabschef Anja Riis Pedersen på arp@mjba.dk eller via mobil 61 76 16 96.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse vil ske, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Om Midtjyske Jernbaner

Midtjyske Jernbaner blev grundlagt i 1879 og har hovedsæde i Lemvig. I dag er vi ansvarlige for togdriften på strækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn og Holstebro-Skjern. Derudover forvalter vi infrastrukturen på Vestbanen, der snor sig mellem Varde og Nr.

Nebel. Tidligere hed vi VLTJ (Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane) og kaldes det stadig i folkemunde.

Hos Midtjyske Jernbaner er vi midt i en spændende udviklingsproces. Siden 2020 er driften tredoblet, og vi har netop udskiftet vores otte dieseltog med syv nye batteridrevne tog. Batteritogene, der er et væsentligt omdrejningspunkt i vores bæredygtighedsstrategi, er de første af slagsen i Danmark.

Vi kalder det "en naturlig rejse".

Selvom vi har haft vokseværk og nu beskæftiger flere end 90 medarbejdere, er vi stadig et mindre jernbaneselskab med en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra idé til handling.

Vi lægger meget vægt på, at vi har et godt arbejdsmiljø med gensidig respekt, nærvær og høj trivsel, og du vil møde dygtige og engagerede kolleger, som trives med frihed under ansvar.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, www.mjba.dk.

apartmentNormal A/SplaceLemvig
Vi søger en engageret kollega OVER 18 år til vores butik, der kan arbejde efter skole og i weekenden.Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...
apartmentPlastix A/SplaceLemvig
Vil du arbejde med recycling-procesanlæg – og samtidig gøre en reel forskel for klimaet? Vi søger en mekanisk vedligeholdelsestekniker, der vil være med til at sikre stabil drift og videreudvikling af vores produktionsanlæg. Stillingen Du bliver...
apartmentNormal A/SplaceLemvig
Vi søger en ny kollega OVER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik i dagtimerne på hverdage. Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder...