Pædagog til Asmundsminde udflytter- og basisbørnehave

apartmentSofie Rifbjerg Fondets Børnehave placeHelsingør calendar_month 

Asmundsminde udflytter- og basisbørnehave søger en pædagog til en stilling på 37 timer

Opsamlingssted: Amerikavej 20A, 1756 Kbh V.

Børnehaven: Brunemarksvej 15, 3490 Kvistgård.

Stillingen ønskes besat 1. august.

Asmundsminde børnehave er normeret til 37 børn, hvoraf ni er basispladser. Vi er otte pædagoger der udgør den kollektive ledelse. Personalet består desuden af en medhjælper, en kok og en gårdmand.

Hvem er vi?

Asmundsminde blev oprettet i 1976 som en selvejende institution, og bygger på Sofie Rifbjergs tanker om, at børn fra stenbroen skal ud i naturen, samt at børn lærer af hinandens forskelligheder. Børnehaven ligger i Kvistgård i et naturskønt område mellem Fredensborg og Helsingør.

Her har vi et gammelt stråtækt hus med to længer på en stor grund. Vi har to geder, to katte og en flok høns.

Alle møder ind i opsamleren på Amerikavej på Vesterbro, hvor børnehavebussen kører afsted kl. 8.10 og fragter os til Asmundsminde, hvor vi ankommer ca. en time efter. Vi er tilbage på Amerikavej ca. kl. 16.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt på fire dage. Derudover har vi med et par ugers mellemrum aftenmøder. Den almindelige arbejdsdag kan strække sig mellem 6.45 og 17.15. De lange arbejdsdage og en del aftenmøder skal gerne tages med i betragtning, når jobbet søges.

Vi kan tilbyde dig:

En rar og spændende arbejdsplads i dejlige omgivelser, med højt til loftet og med plads til personlig udfoldelse.

En personalegruppe som lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og som kan lide at have det sjovt.

Høj faglighed fra dygtige og engagerede kollegaer, med erfaring i arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner.

Koloniophold, frisk luft, holdninger og historier.

Løn efter overenskomst.

Vi søger en pædagog der:

Kan tage ansvaret som kontaktpædagog for 5-6 børn, hvoraf 1-2 er børn på basispladser, hvilket blandt andet betyder at du skal kunne udtrykke dig skriftligt, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner mm.

Har kendskab til - og allerhelst erfaring med - arbejdet med børn og familier i udsatte postitioner.

Kan arbejde struktureret og selvstændigt, og lave aktiviteter og lege med både mindre og større børnegrupper.

Vil indgå i arbejdet i vores kollektive ledelse, hvilket fordrer både ansvar for egne ansvarsområder og for fællesskabet.

Er reflekterende over for egne og kollegaers handlinger, og formår at samtale om den pædagogiske hverdag.

Kan bevare overblikket i en dejligt fleksibel hverdag.

Gå ind på https://asmundsminde-kk.aula.dk/ og læs om vores læreplan, for mere information. Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf. 49191559 mellem kl. 9.30 og 14.

Vi afholder to samtaler. Den første foregår på Amerikavej 20A. Såfremt vi ønsker at se dig til anden samtale, vil den blive afholdt på Asmundsminde i Kvistgård, så du får muligheden for at danne dig et indtryk af børnehaven. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du ikke har hørt fra os senest d. 30. juni, har vi valgt ikke at indkalde dig.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som skal sendes til 35440@buf.kk.dk

apartmentCabasplaceEspergærde, 6 km fra Helsingør
CABAS søger Pædagog på 25 timer søges snarest mulig til nyt eftermiddagstilbud for udviklingshæmmede CABAS vil skabe et unikt og stimulerede eftermiddagstilbud. Vi startede derfor et nyt eftermiddagstilbud for udviklingshæmmede den 1. april 2025...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 43 km fra Helsingør
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  10.  06.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du en dygtig pædagog, der brænder for at arbejde i et læringsmiljø, hvor børns nysgerrighed og skabertrang er i centrum? Ønsker...
apartmentRudersdal KommuneplaceBirkerød, 24 km fra Helsingør
Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab og videreudvikling af vores skolefritidstilbud? Vi søger en engageret og kreativ pædagog med initiativ og godt overblik. Hos os er du ikke bare en pædagog – du bliver en vigtig medspiller...