Nedriver – få gode vilkår og måske asbestcertificering
Vil du have nogle af branchens bedste sikkerhedsforhold? Og trives du bedst på en arbejdsplads, hvor alle kender hinanden, sådan rigtigt?
Så er du måske 1 af vores 10 nye kolleger.
Måske har du allerede asbestcertifikat. Hvis ikke, hjælper vi dig med at få det – vi tilbyder også:
- at du ofte er på opgaver med dem, du svinger bedst med
- mulighed for at gå tidligt, hvis du er færdig før tid
- bonusordning og løn efter erfaring.
Vi har styr på både sikkerhed og trivsel
Når vi står for nedrivning og renovering, er sikkerheden altid i fokus. Og fordi vi altid har en projektleder og byggeleder med, kan du være sikker på, at alt går efter bogen. Din formand er også altid i nærheden, så du kan få hjælp. Fx hvis dit udstyr skulle gå i stykker.
Vi er mellem 30 og 100 kolleger afhængigt af travlhed. Så vi er altid få nok til, at vi kender hinanden godt. Derfor kan vi også sætte de hold, som fungerer godt sammen socialt, når vi tager ud på nye opgaver.
Du kommer ofte ud til nye steder, når du:
- udfører nedrivninger i lejligheder og huse – hver opgave varer typisk 2 uger
- arbejder asbest, når du er certificeret.
Du har erfaring med nedrivning
… og måske også med asbest. Og så forestiller vi os, du:
- forstår, hvad det indebærer og kan arbejde i støv hele dagen
- er klar på en fysisk aktiv arbejdsdag, hvor du håndterer lidt af hvert.
Klart til en aktiv hverdag blandt gode kolleger?
Er du klar til et job med fart på og gode forhold? Så hører vi gerne fra dig.
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Oliver på Kontakt@jeka.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.