Morgenhjælper til aflastningsinstitutionen Kvisten på Østerbro (barselsvikariat 20 timer ugentligt kl. 06-10.00)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 12.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Er du morgenfrisk, og vil du arbejde 20 timer om ugen i en stilling, hvor du har stor betydning for vores institutions hverdag?
På Kvisten leder vi efter dig, der trives med faste rammer og brænder for at gøre en forskel for børn med særlige behov. Vores nuværende morgenhjælper er på barsel, og vi søger derfor en ny kollega til et barselsvikariat med mulighed for forlængelse.

Som morgenhjælper er du med til at skabe en rolig og genkendelig start på dagen i tæt samarbejde med engagerede kolleger.

Om Kvisten

Kvisten er et aflastningstilbud for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning i alderen 3-18 år. Børnene har forskellige grader af sproglige og kognitive udfordringer og har brug for støtte til at navigere i deres hverdag.

Mange benytter visuelle støttesystemer, og flere har behov for hjælp til personlig pleje, tydelige rammer og forudsigelighed.

Vi arbejder med en individuel og struktureret tilgang, hvor dagskemaer, PECS og tegn til tale er faste redskaber i det pædagogiske arbejde. Fælles for børnene er, at de har brug for voksne, som møder dem med ro, tålmodighed og overskud.

De fleste børn og unge på Kvisten er i aflastning 90 døgn om året. I praksis betyder dette, at hvert barn er på Kvisten én fast dag om ugen og én weekend hver 4. uge.

Din rolle som morgenhjælper

Som morgenhjælper møder du kl. 06.00 og samarbejder med nattevagten og en pædagog om at støtte børnene i deres morgenrutiner og gøre dem klar til skole. Når børnene er blevet hentet, fortsætter du med de praktiske opgaver, der gør afdelingen klar til næste hold.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • hjælpe børnene med morgenrutiner og pakke deres ting og følge børnene ud til bussen, når de bliver hentet
  • skifte sengetøj og sætte vasketøj over
  • fylde op med rene håndklæder og skifte klude og viskestykker
  • rydde op i fællesrum og forberede afdelingen til rengøring
  • opdatere tavler med oplysninger om børn og personale
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse for at søge stillingen. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn med særlige behov og tage ansvar for både børn og opgaver i morgentimerne. Vi søger en morgenhjælper, der er mødestabil og trives med faste opgaver og genkendelige rammer.

Du har blik for børn med særlige behov og forstår, hvor vigtig genkendelighed og tydelighed er i deres hverdag. Du har lyst til at samarbejde tæt med kolleger i morgentimerne og bidrage til et trygt og velfungerende arbejdsfællesskab. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og har øje for de opgaver, der skal løses undervejs.

Vi tilbyder

På Kvisten bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og stor omsorg for både børn og kolleger. Vi tror på, at arbejdsglæde og samarbejde smitter, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle trives. Du får derudover
  • en vigtig rolle i børnenes hverdag
  • en fast stilling med tydelige opgaver og faste rutiner
  • en stabil arbejdstid med fri resten af dagen
  • et lille team med stort engagement
  • en arbejdsplads med faglighed, stabilitet og overskud
  • mulighed for ekstravagter aften og weekend

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat med mulighed for forlængelse på 20 timer om ugen. Arbejdstiden er mandag-fredag fra kl. 06-10.00 om morgenen. Tiltrædelse er den 1. februar 2026. Vi indhenter referencer inden ansættelse. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer og børne- og straffeattest inden ansættelse.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Fritzbøger på 21 33 84 17.

Søg via linket senest onsdag den 17. december 2025

Vi forventer at holde samtaler fredag den 19. december.

apartmentDSBplaceTaastrup, 19 km fra København
Salgsassistent til Høje Taastrup Station DSB 7-Eleven (20 timer om ugen) Forestil dig, at du har nogle rigtig gode kollegaer, som du har det sjovt med, mens du arbejder. Hvis du kan lide at yde god kundeservice og sælge, så har vi jobbet...
apartmentNormal A/SplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Vi søger en ny kollega OVER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik i dagtimerne på hverdage. Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en driftskoordinator med unikke kompetencer samt en ukuelig vilje til at skabe den bedste arbejdsplads for sig selv og kollegerne. Stillingen er på 20 timer om ugen og opgaverne er sjældent givet på forhånd, men vi ved de er mange og rummer en god del kompleksitet...