Lærer og pædagog til ny specialklasse for begavede/højt begavede børn med autisme og PDA-profil

apartmentFaxe Kommune placeHaslev calendar_month 

Ansættelse: 1. august 2026 Arbejdssted: Vibeengskolen, Faxe Kommune

Vibeengskolen er en nyere skole beliggende i et naturskønt område, der lægger op til alternativ undervisning og udeliv. Vi har gode faglokaler, egen hal og klasselokaler, der er gennemtænkt i forhold til pædagogiske muligheder i undervisningen.

Vi er ca. 360 elever og 45 medarbejdere, fordelt på 0.-6. årgang i almenklasser. Skolen har tilknyttet SFO for elever 0.-2. klasse og udvider fra kommende skoleår med en specialklasse for begavet/højt begavede børn med autisme og PDA-profil.

Vibeengskolen er en del af Haslevskolerne, som består af fire matrikler – Terslev Skole og landsbyordningen, Nordskovskolen, Sofiendalsskolen og Vibeengskolen.

Vi tilbyder en arbejdsplads med:

  • Værdierne: faglighed, respekt, fællesskab og livsduelighed
  • Høj grad af medinddragelse
  • Mentorordning for nyansatte
  • Fokus på samarbejde og trivsel
  • Stor opbakning fra engagerede forældre
  • Intern sparring bl.a. LP-grupper

Vores hverdag bærer præg af samarbejde og stort engagement. Vi interesserer os for hinandens velbefindende, er hjælpsomme og støttende i hverdagen.

Om den nye specialklasse

Haslevskolerne ønsker at skabe de bedste betingelser for, at alle børn og unge kan deltage, lære og trives i meningsfulde fællesskaber. Vi etablerer derfor et særligt skoletilbud for en mindre gruppe elever i 2.-5. klasse, som er kendetegnet ved normal/høj begavelse kombineret med autisme og en PDA-profil.

Din rolle

Som medarbejder i dette nye tilbud bliver du en central del af et mindre team bestående af 1 lærer og 1 pædagog. Vi forventer at du kan:

  • Tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i elevernes interesser og styrker
  • Arbejde med projektbaserede og tværfaglige tilgange
  • Skabe trygge relationer og understøtte elevernes behov for autonomi og medindflydelse
  • Bidrage til et læringsmiljø, der er sanseregulerende, roligt og fleksibelt
  • Samarbejde tæt med PPR, forældre og tværfaglige kolleger

Pædagogisk fundament i den nye specialklasse bygger på:

  • Low Arousal-tilgang og autismevenlig kommunikation
  • NIT – NEST inspireret tilgang
  • Mentaliserende kommunikation og socialfaglig læring
  • Autismespecifik pædagogik og tilgang

Vi søger en lærer og en pædagog med:

  • Specialpædagogisk kompetence og erfaring med autisme og PDA-profil
  • Viden om og erfaring med højt begavede elever
  • Relationel robusthed og evne til at skabe tillidsfulde relationer
  • Kendskab til NEST, Low Arousal pædagogik og socialtræning
  • Evne til at arbejde helhedsorienteret og samarbejde på tværs af fagligheder

Du er som vores nye kollega:

  • Uddannet lærer eller pædagog og fagligt velfunderet – gerne med praksiserfaring fra lignende opgaver
  • Struktureret og med naturlig autoritet
  • Positiv og med høj grad af relationskompetence
  • En medspiller i udviklingen af læringsmiljøer i en skole og SFO for alle børn.
  • Helhedsorienteret i tilgang til og i samarbejdet med elever, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere

Er du nysgerrig og vil vide mere, så send en sms til afdelingsleder Christina Juul Larsen på mobil 20239280 eller afdelingsleder Katja Schou Rasmussen på mobil 30516033, og vi vil vende tilbage.

Stillingerne er på 37t ugentligt.

Vi indhenter reference og børneattest ved aftale om ansættelse. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Send os snarest en ansøgning – og senest d.15. maj 2026. Ansættelsessamtaler holdes i uge 22 og ansættelse er fra 1. august 2026.

apartmentFonden SoranahusplaceTølløse, 34 km fra Haslev
Uddannet pædagog 28 timer på Soranahus Vil du være med til at skabe bæredygtig udvikling for unge med komplekse problemstillinger? Soranahus søger en ny pædagog, der vil bidrage aktivt til at realisere Soranahus’ faglige ambitioner og skabe...
apartmentHabitusplaceDianalund, 38 km fra Haslev
Forside Ledige stillinger Habitus som arbejdsplads Log indMin profilMin profil Pædagog søges til autismebotilbud nær Dianalund Vi er igang med at bygge nye borgerteams og leder...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 46 km fra Haslev
Pædagog med kærlighed til udeliv og de allermindste Drømmer du om en hverdag, hvor du kan mærke vinden i håret, høre skovens lyde og være tæt på børn, der oplever verden med store øjne og små skridt? Så tror vi, du vil føle dig hjemme...