Pædagog til Børnehaven Lundkjærvej

apartmentMorsø Kommune placeNykøbing Falster calendar_month 

Vi søger en pædagog pr. 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter - der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer.

Om os

Børnehaven Lundkjærvej er en selvejende institution med plads til 56 børn i alderen 3,1 - 6 år.

Vi er et hus, der vægter udelivet højt. Vi har en rigtig skøn legeplads, som vi bruger flittigt, og vi tager på mange ture ud af huset i naturen. Børnehaven Lundkjærvej ligger godt placeret, tæt på skov og strand samt byen. Vi har også fire ladcykler, der gør det let at komme på tur med en lille gruppe børn rundt i nærmiljøet.

Vores fokus

I Morsø kommune er vi i gang med projekt OPHAV Limfjorden, som handler om, hvordan vi kan formidle og vække børnenes interesse for Limfjorden, og hvad fjorden kan byde på, hvilket vi også deltager meget aktivt i.

I hele kommunen arbejder vi med stærke inkluderende fællesskaber, hvor vi sikrer, at alle børn er en del af fællesskabet, så de hver især trives, lærer og udvikler sig sammen. I den forbindelse er det vigtigt, at du også kan reflektere over egen praksis og kan spare åbent med den øvrige personalegruppe.

Man kan læse nærmere om vores børnesyn og vores tilgang til børnene på www.mosaik.mors.dk

Om dig

Vi søger en pædagog, der kan være med til at skabe udviklende læringsmiljøer for børnene. Du skal have øje for det enkelte og unikke barn ind i fællesskabet og være parat til en omskiftelig hverdag.

En pædagog, der mestrer at jonglere med faglighed, spontanitet, dialog og fællesskab ind i en hverdag med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse for øje.

Hvis du kan spille på et instrument, er meget musikalsk anlagt eller hvis du brænder for noget andet spændende, der kan være med til at berige netop vores børnehave, vil vi meget gerne høre om det.

Vigtigst af alt - vi søger dig, som er en dygtig pædagog, som VIL relationer, både med børn, forældre og kollegaer, som har et positivt, åbent og ærligt menneskesyn, og som bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.

Yderligere informationer

Ansøgningsfristen er fredag den 6. juni kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Inden ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Evt. spørgsmål kan rettes til leder Maj-Brith Nielsen på telefon 9970 6647

apartmentDen selvejende institution Fonden Vædderbo, projektafdelingplaceNykøbing Falster
Brænder du for at gøre en forskel for udsatte unge? Har du en solid pædagogisk værktøjskasse og et hjerte, der banker for relations arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en pædagog til en af vores unge afdelinger, aldersgruppen...
apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster
Vi søger snarest muligt eller pr. 1. august 2025 et antal uddannede pædagoger med erfaring eller interesse inden for det specialpædagogiske felt. Vi søger nye medarbejdere til vores autismecenter, som er en del af Nr. Vedby skole & børnehus. Nørre...
apartmentRegion SjællandplaceVordingborg, 27 km fra Nykøbing Falster
eller pædagog – og med lyst til at blive en aktiv del af dette fællesskab og udviklingsarbejde. Et afsnit med en særlig opgave og stærkt tværfagligt fællesskab Patientgruppen er kompleks og kræver høj faglighed, tålmodighed og relationelt nærvær. Vores tilgang...