Militærfaglig projektleder og sagsbehandler til Implementeringssektionen ved Etablissement- og Terrænkommandoen

apartmentForsvaret placeHjørring calendar_month 
Militærfaglig projektleder og sagsbehandler til Implementeringssektionen ved Etablissement- og Terrænkommandoen Vil du være med til at implementere bygge- og anlægsprojekter, som understøtter opbygningen af Forsvaret i rammen af forsvarsforliget?
Forsvarsforliget byder på omfattende og spændende initiativer som tung brigade, jordbaseret luftforsvar mv., så hvis du har lyst til at arbejde med at sikre den bygge- og anlægsmæssige understøttelse af forsvarsinitiativerne, så søg stillingen som militærfaglig projektleder og sagsbehandler i implementeringssektionen ved Etablissement- og Terrænkommandoen.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen (tidl. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) er en operativ kommando under Forsvarskommandoen, som tilvejebringer bygger, køber, lejer, vedligeholder og drifter al infrastruktur og bygningsmasse, der efterspørges af det militære Forsvar og øvrige styrelser, samt af NATO og bilaterale samarbejdspartnere.
I Planlægningsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen forbereder og modner vi Forsvarets kommende bygge- og anlægsopgaver i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi omsætter soldatens behov til konkrete byggeprojekter – fra nybyggerier af moderne kontorer til avancerede skydesimulatorer og flyhangarer.
Hovedopgaven for Implementeringssektionen i Planlægningsafdelingen er at implementere bygge-og anlægsprojekter, der understøtter opbygning og udvikling af Forsvarets kapaciteter. Sektionen er placeret fysisk i Hjørring og er normeret med 12 civile og militære sagsbehandlere, samt en chef.
Sektionens opgaveportefølje spænder bredt, inden for alle Forsvarets domæner – det vil sige land-, sø-, luft-, cyber- og ruminfrastruktur. Dagligdagen i sektionen er dynamisk, og initiativerne spænder vidt, varierer og er ofte i et hastigt tempo.
Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er derfor afhængige af et stærkt samarbejde indadtil såvel som udadtil. Vi tilstræber at have fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider, under hensynstagen til opgaveløsningen og de tilhørende terminer.
Om stillingen Du vil som implementeringsprojektleder og sagsbehandler komme til at arbejde med store og små initiativer, samt programmer i Forsvarsforliget. Du vil indgå i koordinationsgrupper på tværs af kommandoer, hvor du vil få et kendskab til de operative krav og behov.
Din opgave er at sikre, at der planlægges og udføres de påkrævede bygge- og anlægsprojekter i initiativet inden for aftalt tid, økonomi og scope. Sagsområdet dækker primært Flyverkommandoens eller Søværnskommandoens område, men vil også omfavne andre sagsområder fra sektionens portefølje, hvorfor kandidater med baggrund i Hæren ligeledes kan være relevante.
Der skal løbende gives opdatering og tilbagemeldinger på fremdriften i initiativerne, ligesom der ofte skal behandles forespørgsler om udvidelse, ændringer eller besparelser i projekter. Din opgave bliver at forstå og omsætte de operative behov til projekter, så de kan sammenlignes eller fremstilles forståeligt i forhold til tid og økonomi, således, at der kan træffes beslutninger om bevilling, ændringer, udførelse mv.
Der vil være en høj grad af koordinering i stillingen, og det forventes at du kan have det store overblik, samtidig med du tilsikre fremdrift i de initiativer og projekter, som du er ansvarlig for. Det er en projektlederstilling, hvorfor det forventes, at der fornødne kompetencer hertil er tilstede.
Stillingen giver mulighed for at tilpasse indholdet over tid, ligesom der er gode muligheder for kompetenceudvikling, f.eks. via moduler på Master i Militære Studier (MMS). Om dig Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS.
I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling, gerne fra Niveau II eller over.
Det er en klar fordel, hvis du har et udvidet netværk inden for Forsvarskommandoens NIV II-myndigheder. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Flyvevåbnets eller Søværnets operative struktur. Du er i stand til at indgå som en del af et team, men er ligeledes i stand til at arbejde selvstændigt og har gode evner inden for kommunikation, planlægning og styring af projekter og pålagte opgaver.
Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og træffer nødvendige og effektive beslutninger, når behovet opstår. Du skal kunne samarbejde på flere niveauer, og have forståelse for de operative enheders situation. Du skal være fleksibel, idet dagligdagen til tider kan foregå i et uforudset højt tempo.

Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Der er mulighed for forhandling af personligt tillæg i forbindelse med ansættelsen.
Dit faste tjenestested, vil som udgangspunkt være i Hjørring. Der vil dog kunne indgås nærmere aftale om fast tjenestested på andre tjenestesteder i Jylland. Der vil dog være krav om mindst to-tre ugentlig arbejdsdag i Hjørring med henblik på at opnå faglig sparing og relationer til dine kolleger i implementeringssektionen, og planlægningsafdelingen.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte fungerende sektionschef, Poul Henrik Nielsen tlf.: 2384 5452 eller mail: FES-IMP02@MIL.DK. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kaptajnløjtnant Mathias Skjold Larsen på telefon 3067 0759 eller mail FPS-MLS@mil.dk. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du skal vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, samt øvrige for ansøgningen relevante dokumenter. Ansøgningsfristen er den 25. august. Samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse fra 1. oktober 2025. Om Etablissement- og Terrænkommandoen Vi støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvaret.
Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet. Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors. Fakta Application due25-08-2025 Start date01-10-2025 Work hours37 Timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Mathias Skjold Larsen HR-Konsulent E-mail Karen Helmart Johansen FES-CHKMS E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/etablissement-og-terrankommandoen/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceHjørring
Akademisk projektleder og sagsbehandler til Implementeringssektionen ved Etablissement- og Terrænkommandoen Vil du være med til at implementere bygge- og anlægsprojekter, som understøtter opbygningen af Forsvaret i rammen af forsvarsforliget...
apartmentBrønderslev KommuneplaceBrønderslev, 22 km fra Hjørring
Som behandler ved Brønderslev Rusmiddelcenter møder du borgere inden for alle målgrupper, ligesom du vil skulle varetage behandling både i forhold til stoffer, alkohol og illegal medicin. Visitationen til rusmiddelbehandling foregår via kommunal sagsbehandler...
apartmentForsvaretplaceHjørring
el-forsyning skal se ud, herunder 10/0,4kV anlæg og i særlige tilfælde 60/10kV. Du rådgiver, formidler, projektleder og sagsbehandler på opgaver relateret til energiforsyning, redundans og reservestrømsanlæg. Dine arbejdsopgaver er at: Deltage...