Vil du gøre en forskel for en familie…… afløser/aflaster søges

apartmentSyddjurs Kommune placeHornslet calendar_month 

Afløser/aflaster - Vil du gøre en forskel for en familie?

Som afløser i hjemmet skal du fungere som en tryg og engageret voksen for en dreng på 6 år.

Drengen er diagnosticeret med autisme og har derfor brug for en tålmodig, tydelig og fleksibel voksen. Han har behov for en voksen, der kan støtte ham i meningsfulde aktiviteter, med udgangspunkt i hans interesser. Han er særligt glad for at bygge komplekse Lego-konstruktioner, læse og høre bøger og at lære nye ting.
Det vil være en stor fordel, hvis du kan lære drengen om nye ting, eksempelvis om naturen, naturvidenskab, sprog, historie eller andre emner som interesserer ham og også gerne dig selv. Hvis du selv har en særinteresse eller sportsgren du kan bringe i spil, er der god chance for at han vil kunne begejstres af det.

Han er også glad for at være aktiv, gå ture i skoven og snakke om dyr og planter eller fortælle eventyr, spille Pokémon Go eller cykle.

Der ses gerne, at du har kompetencer og/eller erfaring inden for det specialpædagogiske. Drengen har behov for støtte og guidning fra en voksen, der kan følge hans dagsform, være nysgerrig på hans interesser og tilpasse hverdagen herefter. Det er vigtigt at du er i stand til at skabe stabile og strukturerede rammer omkring de aktiviteter, der planlægges.

Det er ligeledes vigtigt, at du kan bevare roen samt rumme, at der nogle dage vil være mindre overskud efter skole.

Den primære opgave vil være at være sammen med drengen om eftermiddagen efter skole samt nogle timer i 1-2 weekender om måneden. Dette kan indebære forskellige aktiviteter og lege i hjemmet samt hjælpe ham hvis der opstår et konkret behov.

Der gøres opmærksom på, at der vil være behov for, at du kan være til rådighed fra kl. 13:00 eller fra kl. 14:00 de dage, hvor du skal være sammen med drengen efter skole.

Om jobbet

Du skal være mødestabil og indstillet på at være en del af familiens liv i længere tid. Drengen har behov for forudsigelighed, og derfor er det meget vigtigt at du overholder de aftalte mødetidspunkter.

Ved eventuel interesse for jobbet vil det være muligt at tale med både mor og far, som kan fortælle mere detaljeret om deres skønne dreng, og hvordan oplæring-relationsdannelse til drengen skal foregå.

Tidspunkter for oplæring/indkøring aftales med forældrene og vil også blive aflønnet.

Arbejdstid

Familien er på nuværende tidspunkt bevilget afløsning i hjemmet på op til 10 timer om ugen i gennemsnit (der kan ske ændring i timetallet i forbindelse med opfølgning på bevillingen):

  • Op til 9 timer om ugen som kan benyttes i hverdagene om eftermiddagen efter skole.
  • 4 timer pr. måned som kan samles og benyttes i weekender.
De bevilgede timer skal bruges i indeværende måned, og kan ikke overføres til den næste måned. Minimum timetal for brug af afløsningstimer vil være 2 timer ad gangen.

Arbejdsdage og tidsrum aftales med forældrene, indenfor de ovenfor angivne rammer ift. timetal.

Eventuelt afbud/sygdom skal foretages helst dagen før, og minimum 4 timer før fremmødetid. Afbud meddeles direkte til forældrene.

Arbejdstid vil foregå som aflastning af mor og far og eventuelle søskende.

Arbejdssted og løn

I hjemmet tæt på Hornslet, Syddjurs Kommune.

Arbejdstid/afløsning kan ikke foregå, når drengen er i skole.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Familierådgivningscentret dækker ikke kost eller aktivitetsudgifter

Ansøger skal være over 18 år, og der vil blive indhentet børne og straffeattest ved udfærdigelse af kontrakt.

Aflønning: Afløser ansættes af Syddjurs Kommune.

Ansættelsen efter Servicelovens § 84 er ikke overenskomstdækket.

I den konkrete ansættelse efter Servicelovens § 84 følges bestemmelserne om aflønning i overenskomst for pædagogmedhjælpere indgået mellem KL og FOA Fag og Arbejde. Der kan være mulighed for aflønning ift. relevante kompetencer/relevant uddannelse.

Lønnen er efter gældende sats. Herudover ydes tillæg for arbejde på særlige tidspunkter som beskrevet i overenskomstens § 15, f.eks. lørdage, søndage og helligdage.

Har du spørgsmål til aflønning er du velkommen til at kontakte Josefine Pedersen, Familieafdelingen på 21838115 mellem 8:30-9:30 eller send SMS og hun ringer tilbage

Tiltrædelse hurtigst muligt. Løbende samtaler.

Ansøgningsfrist 13. februar 2026.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus.

Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentFlairplaceRanders, 24 km fra Hornslet
Tilbage til oversigt Nyligt Oprettet Ufaglært afløser søges til Respiratorisk team i Randers. Brænder du for at være en del af et team, der sammen skal værne om en god og tryg hverdag hos en borger? Vi søger en ansvarsfuld hjælper...
apartmentAarhus KommuneplaceHjortshøj, 8 km fra Hornslet
i Aarhus Kommune. Vi søger nye kollegaer til dag- og aftenvagter på både hverdage og i weekender til vores fantastiske team. Der er mulighed for at have faste dage, faste weekender eller at være afløser efter behov. Vi starter oplæringen hurtigst muligt...
apartmentColliers International Danmark A/SplaceAarhus, 19 km fra Hornslet
eller tilsvarende uddannelse, der har været fokuseret på marketing og kommunikation.I rollen som barselsvikar vil du gennemgå en overdragelsesperiode sammen med den person, du afløser, så du føler dig klar til opgaverne, når du overtager sammen med dine nye kolleger...