Operationsofficer ved Det Bornholmske Hjemmeværn

apartmentForsvaret placeRønne calendar_month 
Operationsofficer ved Det Bornholmske Hjemmeværn Har du lyst til at arbejde med planlægning og operationer og vil du være med til udvikle det nationale forsvar i den østligste del af Kongeriget? Har du mod på at bringe dine personlige kompetencer i spil i spændingsfeltet mellem frivillige og fastansatte?
Vil du være en del af et hjemmeværnsdistrikt, som arbejder med skarpe indsættelser og udviklingen af samarbejdet med Bornholms Regiment? Synes du det er spændende at arbejde sammen med danske og udenlandske militære enheder samt civile myndigheder og aktører?
Så er du måske vores kommende kollega i en nyoprettet stilling som operationsofficer. Om os Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH) er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Øst og Bornholms Regiment. Vi er landets eneste værnsfælles hjemmeværnsdistrikt.
Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder af Hær- Marine og Flyverhjemmeværnet og løser opgaver i samarbejde med Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder. Distriktets faste stab består af en blanding af militære og civile medarbejdere, som er organiseret i en S-struktur.
Distriktet består derudover af fem underafdelinger i den frivillige struktur, én underafdeling i rammen af Totalforsvarsstyrken, samt en frivillig stab til støtte for distriktet. Staben er placeret på Almegårds Kaserne på Bornholm sammen med Bornholms Regiment, som blev oprettet 12.
juni 2025. Vi har ry for at være en spændende og velfungerende stab med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen, når komplekse og hastende opgaver skal løses.
Staben søger altid at levere et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for de frivillige og det skal kendetegne os i vores daglige virke. Omgangstonen altid er åben, ligefrem og ærlig. Om stillingen Hjemmeværnet udvider og tilpasser sig det nye trusselbillede.
Det gælder ikke mindst på Bornholm og for Det Bornholmske Hjemmeværn, hvor vi blandt andet kan udvide vores faste stab med denne stilling som operationsofficer (S35). Dine nærmeste kollegaer og samarbejdspartnere i staben bliver distriktets efterretnings- og operationsofficerer (S2/S3).
For at sikre redundans, deles I om at have ansvaret for distriktets operative indsættelser og planlægning med reference til stabschefen. Under operative indsættelser er operationsofficererne ansvarlige for operationerne. Operationsofficererne har ansvaret for opgaveanalyse, styrkegenerering, udarbejdelse af befalinger og føringsvirke før operationen, samt tilsyn med og føring af indsatte hjemmeværnssoldater og enheder under operationen.
Operationsofficererne koordinerer distriktets indsats under inddragelse af de øvrige medlemmer af den faste stab, de frivillige underafdelingschefer og chefen for den frivillige stab Operationsofficererne har efter direktiv fra stabschefen, ansvaret for vedligeholdelse og opdatering af distriktets operative plankompleks, herunder beredskabsplaner.
Operationsofficererne planlægger og gennemfører beredskabsøvelser samt formulerer tilhørende training objectives og operative rammer for distriktets feltøvelser. Dette arbejde foregår i tæt koordination med foresatte myndigheder (Bornholms Regiment og Landsdelsregion Øst).
Du bliver sagsbehandler for den faste reservestruktur, herunder ansvarlig for uddannelse og aktiviteter i forbindelse indkommanderinger. Det Bornholmske Hjemmeværns faste reserve består af et antal officerer og befalingsmænd af reserven, som indgår i staben som stabsofficerer eller kadren i Totalforsvarskompagniet.
Som operationsofficer skal du deltage i og bidrage til distriktets samarbejde med medlemmer af den Lokale Beredskabsstab (LBS) – Politiet, Beredskabsstyrelsen, kommunen og hospitalet. Du vil i særlig grad arbejde tæt med Bornholms Politi, da mange af distriktets opgaver er støtte til Politiet Du har stor indflydelse på, hvorledes du vil tilrettelægge og lægge tyngden i dit arbejde.
Du skal, sideløbende med dine udviklingsopgaver, administrativt understøtte uddannelse af vores frivillige underafdelinger og stab i efterretningskredsløbet, samt administrere og systematisere efterretninger som en naturlig del i vores stabsarbejde.
Arbejdet i en frivillig struktur medfører behov for fleksibel arbejdstid. Så du skal være indstillet på perioder med aften- og weekendtjeneste i forbindelse med uddannelsesaktiviteter, møder, tilsyn, øvelser, indsættelser, kurser og lignende.
Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret efter princippet om, at fleksibiliteten går begge veje. Der er gode muligheder for at læse enten OFU og/eller MMS i stillingen og der kan tages hensyn til den øgede arbejdsbelastning i forbindelse med OFU/MMS.
Om dig Du er kaptajn af linjen og har gennemført VUK/BDE, Føringskursus eller VUT-I/L. Såfremt du er premierløjtnant af linjen, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale med henblik på gennemførelse af VUT I/L BTN eller Føringskursus.
Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling. Du har tidligere erfaring fra ansættelser i Hæren og/eller Hærhjemmeværnet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Hjemmeværnet som frivillig eller som ansat.
Du er samarbejds- og helhedsorienteret, og kan koordinere, afveje og integrere forskelligartede hensyn i forhold til operativ føring, ledelse, analyser, policy, prioritering og drift. Du er analytisk stærk og interesserer dig for taktik og doktrin.
Som person er du ansvarsfuld, initiativrig, udviklingsorienteret og systematisk. Du har helhedssyn, er god til at bevare overblikket i en hektisk hverdag og fleksibel indstillet til pludseligt opdukkende opgaver. I din tilgang til de frivillige skal du være serviceminded, rummelig og samarbejdsorienteret.
Du nyder at arbejde selvstændigt med vide rammer, er god til at prioritere din tid og afslutter dine opgaver rettidigt. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef major Jens Peter Koefoed på tlf.
21 41 24 85. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon 728 19104. Ansøgningsfristen er den 18. januar 2026 og samtaler forventes gennemført løbende.
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation.
Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder.
HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Fakta Application due18-01-2026 Start date01-03-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceBornholm Workplace Contact Jens-Peter Koefoed STCH E-mail Helle Elgaard Peterslund E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/ Share/Print

apartmentDANISH CROWN A/SplaceRønne
nu » 03/12/2025 Danish Crown Industry DNK-Rønne Kantinemedarbejder til Danish Crown i Rønne - Deltid (20-30 timer) Har du erfaring fra køkken eller kantine og lyst til at skabe god mad og service?Så har du nu muligheden for at blive en del af vores...
thumb_up_altAnbefalede

Ms365 specialist

apartmentRandstadplaceRønne
Søger du et fagligt stærkt miljø, hvor du kan være specialist på Microsoft-platformen og samtidig have ansvaret for implementering af Modern Workplace for virksomhedens kunder? Vil du være med til at sætte standarden for IT-sikkerhed og drift? Så er...
placeRønne
Vi søger en ny medarbejder til en fuldtidsstilling i vores boghandel. Dine arbejdsopgaver vil bestå af at betjene og levere den bedste service til vores kunder, vareopfyldning mm. En interesse for litteratur er bestemt en fordel, men det vigtigste...