Børnehavepædagog - 37 timer eller evt. deltid. Stenløse Privatskole åbner en ny og moderne børnehave for 5-årige børn i ”Storegruppen
Vores nye børnehave åbner til 1. februar 2026 og kommer til at hedde Spiren.
Vi søger derfor flere dygtige og engagerede pædagoger, der brænder for at skabe tryghed og udvikling for 66 skønne børn i det sidste år, inden de skal i skole.
Børn på Stenløse Privatskole begynder således fremover i vores børnehave året før de skal starte i 0. klasse. Det bliver sammenligneligt med en ”store-gruppe”, hvor børnene skal have lov til at være børnehavebørn, men hvor vi samtidig langsomt forbereder dem til skolen og den kultur, som de skal blive en del af.Vi er ikke i tvivl om, at børnene dermed vil opleve en væsentlig blidere og bedre overgang fra børnehave til skole, hvor du vil være en del af det faste, dedikerede og specialiserede personale til at løfte den pædagogiske opgave.
Om børnehaven:
- Børnehaven på 520 m2 er nybygget og rummer flotte, lyse og moderne faciliteter
- Vi opfører også en ny og superlækker legeplads til børnehaven – samtidig bliver det også muligt at bruge skolens faciliteter – bl.a. vores store idrætshal
- Børnehaven ligger på samme matrikel som skolen, hvor børnene fortsætter deres skolegang, hvilket skaber en tryg og glidende overgang.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at være med fra begyndelsen og sætte dit præg på en ny børnehave
- Et engageret og udviklingsorienteret miljø og et hold af både nye og ”gamle” ansatte.
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, professionalisme og høj trivsel.
- Ugentlige teammøder i dagtimerne
Vi forventer, at du er fagligt velfunderet og relationskompetent, og at du rummer alle børn og deres forskelligheder. Du føler god grund til at være stolt af dit vigtige job som pædagog.
Du er også et menneske, der deler ud af dit positive syn på livet, du er kreativ, engageret, selvstændig og struktureret i dit arbejde. Du er samtidig en loyal og mødestabil medarbejder.
For yderligere oplysninger og evt. besøg:
Kontakt afdelingsleder Kristine Traun-Terkelsen på tlf. 4717 0910/4
Tiltrædelse 1. februar 2026 – vi har et par endnu ikke fastlagte planlægningsmøder i januar, som du også skal kunne deltage i.
Ansøgning sendes på mail til job@stenpriv.dk senest den 22. oktober 2025. Samtaler afholdes den 27. oktober.