E-mail marketing specialist til Kræftens Bekæmpelses fundraisingafdeling

apartmentKræftens Bekæmpelse placeKøbenhavn calendar_month 
E-mail marketing specialist til Kræftens Bekæmpelses fundraisingafdeling Vil du være med til at gøre en forskel for en vigtig sag, som berører mange danskeres liv? Har du lyst til at arbejde med e-mail marketing, og synes du, det er spændende at skabe resultater gennem udvikling af digitale kunderejser og 1:1 kommunikation?
Så har vi et vigtigt job på højkant som e-mail marketing specialist i afdelingen Fundraising & Medlemmer. Om stillingen Du bliver en del af området ’Digital og Dialog’, hvor dit primære fokusområde vil være at drive vores e-mail marketing setup sammen med flere dygtige kollegaer på området.
E-mail marketing er en vigtig og prioriteret kanal i dialogen med kommende og eksisterende støtter af Kræftens Bekæmpelses arbejde. Som e-mail marketing specialist bliver du en central drivkraft i at udvikle målrettet kommunikation, der engagerer, konverterer og skaber værdi for kræftsagen.

Dine konkrete arbejdsopgaver omfatter primært: Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve på tværs af produkter og målgrupper Udvikling og optimering af templates i marketing automation platform Rapportering, opfølgning og optimering af udsendelser og flows Tæt sparring med og rådgivning af indholdsansvarlige kollegaer Udvikling af relaterede værktøjer, fx test-tool og benchmark-værktøj Løbende review af personaliserede og automatiserede kommunikationsflows Kvalitetssikring af indhold og korrektur Vi leder efter dig, som har: en videregående kommerciel eller IT-relateret uddannelse erfaring med at drive og udvikle e-mail marketing indsatser teknisk snilde og erfaring med marketing automation systemer (Agillic er en fordel, men ikke et krav) erfaring med personaliseret og målrettet kommunikation gode samarbejds- og koordineringsevner faglig gennemslagskraft og et resultatorienteret mindset stærke sproglige og kommunikative evner (alle tekster er på dansk) Om området ’Digital og Dialog’ Du bliver en del af et kompetent og velfungerende team på +20 specialister inden for digital marketing og contentudvikling.

Vi har stort fokus på faglig sparring, på at løfte hinanden og på at have et hyggeligt og uformelt samarbejde. Selvom tempoet kan være højt, er der stadig plads til en gåtur rundt om blokken og til at prioritere relationerne i teamet. Vi tilbyder Du kan glæde dig til en velfungerende arbejdsplads med både høj faglighed og trivsel.
Du får et spændende job med stort ansvar - og så bidrager du meget direkte til resultater til gavn for en vigtig sag, som desværre berører de fleste danskere. Du har en 37 timers arbejdsuge, inkl. frokost, på vores kontor på dejlige Østerbro i København.
Vi har en sjov motionsklub, en inspirerende kunstforening – og nå ja, en virkelig god frokost! Løn efter overenskomst. Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdechef Henriette Edslev på edslev@cancer.dk eller tlf. 20661422. Ansøgning og proces Ansøgningsfristen er 6.
april 2026 kl. 12. Vi modtager kun ansøgninger via linket. Der vil være en mindre, praktisk opgave i forbindelse med ansættelsesforløbet. Vi glæder os til at høre fra dig! Vi modtager kun ansøgning og cv elektronisk via www.cancer.dk/job. Vælg "Søg stillingen"-knappen nederst på jobopslaget.
Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening. Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former.

Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri! Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/ Application due06-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position type WorkplaceHovedstaden Homepagehttps://www.cancer.dk Contact Henriette Edslev E-mail E-mail E-mail E-mail More vacant positions Follow us

apartmentColoplast A/SplaceHumlebæk, 35 km fra København
Studentermedhjælper til marketing team i Coloplast Danmark Humlebæk Vil du have et studenterjob, hvor du får hands-on erfaring med marketing, netværk i medtech-branchen og mulighed for at kickstarte din karriere...
apartmentC&D Talent AdvisoryplaceKøbenhavn
CV to can.dinler@cbtalents.org or Use Easy Apply Button Job Overview Ready to take your career into the world of digital marketing and high-value client consulting? Join a global customer experience leader supporting one of the world's most...
placeFrederiksberg, 5 km fra København
Et antal stillinger som Ekstern Lektor med bred viden inden for marketing er ledige til besættelse hurtigst muligt. Der er tale om tidsbegrænsede (tre år) deltidsstillinger med mulighed for to forlængelser af tre års varighed. Institut...