Engageret projektleder der brænder for at arbejde med cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse i praksis til Teknik- og Miljøforvaltningen - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du lyst til at blive en del af team Circular Copenhagen, hvor vi arbejder med at indfri målsætningerne om mindre affald, mere genbrug og bedre genanvendelse i Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsstrategi 2030?

Og kan du se dig selv være projektleder for udviklingsprojekter, der skal fremme den cirkulære økonomi i København? Hvis ja, så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Dine arbejdsopgaver

Som projektleder i team Circular Copenhagen kommer du primært til at arbejde med følgende opgaver:

  • Tekstiler – hvordan skaber vi mere cirkulær økonomi for tekstiler i København?
  • Udvikling af et genanvendelseshierarki for Københavns Kommune
  • Udvikling og test af en alternativ model for “pay-as-you-throw" i København
  • Understøtte efterspørgsel af sekundære råvarer fra genanvendelse af husholdningsaffald i kommunens egne indkøb

Samtidig kommer du til at indgå i et team, hvor du gennem daglig sparring og samarbejde bidrager til at løse en række andre opgaver relateret til affald og cirkulær økonomi i København.

Du bliver en del af team Circular Copenhagen

I team Circular Copenhagen arbejder vi med en række ”first-mover” projekter. Det gælder eksempelvis arbejdet med at etablere Danmarks første system for indsamling og genanvendelse af bleaffald og Københavns første retursystem til takeaway-emballager.

Derudover arbejder vi i teamet bl.a. med at udvikle et genanvendelseshierarki for København, udarbejde en materialestrømsanalyse for byen, administrere behandlingen af borgernes plastaffald og meget mere.

Teamet består af otte personer, som nyder godt af gensidig sparring og inspiration i hverdagen. Der er en god stemning og højt fagligt niveau i teamet – både hvad angår affaldsfaglig viden og projektledelse. Vi arbejder med det udgangspunkt at være to på alle projekter.

Om dig

Der er mange potentielle uddannelsesmæssige baggrunde for den rigtige kandidat. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse – for eksempel miljøplanlægger eller ingeniør. Men det vigtigste er dine kompetencer og erfaringer inden for cirkulær økonomi, herunder især ift.

affaldsbehandling, -sortering og -minimering.

Vi ser gerne, at du opfylder flere af disse punkter:

  • Trives i udviklingsprocesser, hvor projektramme og -aktiviteter løbende må justeres i forhold til resultater
  • Har projektledererfaring og kan lide at arbejde projektorienteret sammen med personer med andre fagligheder
  • Har forståelse for cirkulær økonomi og de mekanismer, der er gældende i en grøn omstilling
  • Har erfaring eller relevant viden inden for adfærd, affaldssortering og evaluering

Om enheden

I Enheden Genanvendelse og Affaldsjura er vi ca. 30 medarbejdere fordelt på fire teams, som arbejder for at fremme cirkulær økonomi på højt plan og et CO2-neutralt København. Vi er en enhed, hvor der er højt til loftet, god stemning, og hvor du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i forhold til den daglige opgaveløsning.

Vi taler åbent om tingene og ved, at vi alle skal bidrage til at skabe og bibeholde en god arbejdsplads.

Om afdelingen

Du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Afdelingen har 14 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, jorddeponi, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser.

Som medarbejder i Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder.

Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt, gøre det sammen og gøre det for København. Vi har det lange lys på og har formuleret en fælles vision, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation.

I Klima og Byudvikling har vi 37-timers arbejdsuge med flekstid og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen (mandag og onsdag). Vi holder til i lyse lokaler i Njalsgade 13 på Islands Brygge.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Der er tale om en fast stilling.

Mere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Merete Kristoffersen på 26 12 03 91 eller teamleder Jonas Åbo Mortensen 20 37 61 55.

Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025

Samtaler afholdes forventeligt i uge 43.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.

Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

apartmentBanedanmarkplaceKøbenhavn
Projektleder til spændende og varierede jernbaneprojekter Interesserer du dig for projektledelse og vil du drive projekter, der forbedrer den danske infrastruktur? Så har du nu mulighed for at være med til noget stort som projektleder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og Innovation søger to engagerede konsulenter, som har lyst til at bidrage til udviklingen af et område, som er præget af ny ældrelov, reformer og politisk bevågenhed. Vi søger en erfaren projektleder med politisk flair, som har lyst til at udvikle nye...
apartmentHOFORplaceKøbenhavn
Teknisk projektleder til spildevands- og klimatilpasningsprojekter Vil du være med til at ruste Hovedstadsområdet til fremtidens vandmængder? Som teknisk projektleder vil du bidrage med specialistviden, praktisk anvendelse og projektledelse. Du får...