Sygeplejerske søges til velfungerende og voksende lægepraksis

apartmentLægehuset Krumtappen I/S placeRoskilde calendar_month 

Lægehuset Krumtappen – opstart forår 2026

Vil du være en del af et stærkt og engageret praksisteam, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i centrum – og hvor der er trygge rammer for at udvikle dine kompetencer?

Vi udvider vores klinik og søger derfor en ny kollega til vores sygeplejeteam. Vi søger en sygeplejerske med eller uden erfaring fra almen praksis, som har lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar – med mulighed for opgaveglidning fra læger.

Om klinikken

Lægehuset Krumtappen er etableret i 2020 og ligger i lyse, moderne og velindrettede lokaler. Klinikken har ca. 6.400 tilmeldte patienter og 4 lægekapaciteter.

Vi er et tværfagligt team bestående af:

  • 4 praktiserende læger
  • 2 erfarne sygeplejersker (og nu dig som den næste)
  • 1 jordemor
  • Et sekretariat bemandet af 1 farmakonom og 1 erfaren praksissekretær
  • Medicinstuderende
  • Læger i videreuddannelse

Vi prioriterer høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Der er fokus på fælles sparring, løbende kompetenceudvikling samt kurser og uddannelsesdage.

Stillingen

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi i fællesskab har ansvar for at sikre og videreudvikle den sundhedsfaglige kvalitet i klinikken. Stillingen rummer både selvstændighed og tæt kollegialt samarbejde – med plads til faglig fordybelse og indflydelse på arbejdsgange.

Vi arbejder aktivt med opgaveglidning fra læger, og du vil få mulighed for gradvist at overtage flere kliniske opgaver i et trygt miljø, hvor der altid er adgang til supervision og sparring med læge.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil bl.a. bestå af selvstændige konsultationer og opfølgning, herunder – afhængigt af uddannelse og erfaring:

  • Forløb for kroniske patienter (fx diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdom, stofskiftelidelser)
  • Akutte patienter med infektioner (luftveje, urinveje, sår m.m.)
  • Børneundersøgelser (2- og 3-års)
  • LFU, EKG, blodprøver, urinundersøgelser m.v.
  • Vaccinationer
  • Forebyggelseskonsultationer
  • Samtaler med stress-ramte patienter
  • Hjemmebesøg med fokus på skrøbelige patienter
  • Telefonvisitation
  • Medansvar for klinikkens laboratorium og kvalitetssikring af analyser

Opgaverne tilpasses efter erfaring, interesse og kompetencer, og vi lægger stor vægt på grundig introduktion og oplæring.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har mod på at arbejde med opgaveglidning og udvikle dine kompetencer
  • Trives i en travl og varieret hverdag
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig kvalitet
  • Har lyst til tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper
  • Har interesse for kronikeropfølgning
  • Har gode kommunikationsevner – også på engelsk

Vi tilbyder:

  • En velfungerende og veldrevet klinik i vækst
  • Et trygt arbejdsmiljø med let adgang til supervision og sparring
  • Et fagligt stærkt team præget af respekt, humor og hjælpsomhed
  • Indflydelse på egne opgaver og arbejdsgange
  • Løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling

Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt samarbejdsklima – vi løfter i flok og værdsætter hinandens faglighed.

Praktisk information

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg". Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du sende en e-mail til praksismanager@krumtappen.dk.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentRegion HovedstadenplaceRoskilde
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig, og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig! I Psykiatrisk Center...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
er tilknyttet en sygeplejerske, som vil være dine tætte samarbejds- og daglige sparringspartnere. Du vil indgå i komplekse plejeforløb af beboere, uden af være en del af den daglige pleje. Vi har på Fælledgården en ambition om et højt fagligt niveau. Derfor...
apartmentRegion HovedstadenplaceBallerup, 20 km fra Roskilde
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske til en anderledes psykiatrisk afdeling i Ballerup - her får du tid og rum til at arbejde med den psykiatriske sygepleje Vi søger...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: