Pædagogisk medarbejder
En af vores pædagoger går på pension og samtidigt skal vi opnormere - og vi mangler derfor to dygtige socialpædagoger som kollegaer.
Helheden søger to pædagogiske medarbejdere til en midlertidig ansættelse på et år med gode muligheder for forlængelse. Vi søger socialpædagog, pædagog eller pædagogisk assistent.
Helheden er et socialpsykiatrisk bo- og behandlingssted i St. Darum tæt ved Vadehavet mellem Esbjerg og Bramming. Vi er 22 beboere, 16 pædagogiske medarbejdere, 2 teamledere, 1 socialrådgiver, 1 kok og 3 servicemedarbejdere. Vores målgruppe er voksne beboere med psykiatriske lidelser uden udadreagerende adfærd og uden forbrug af stoffer og alkohol.Vores formål er at støtte beboerne til at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Vi er et fællesskab, der sætter relationer, faglighed og etik i højsædet med henblik på at skabe rammer og aktiviteter, der fremmer vores beboeres mulighed for udvikling, trivsel og livskvalitet. Du kan læse mere om Helheden på vores hjemmeside: www.helheden.dk
Find os på Instagram og Facebook ”Helheden” og få et indblik i vores hverdag.
Jobbet- Socialpædagogiske opgaver, ofte med komplekse problemstillinger, hvor der sjældent er den helt rigtig løsning, men du finder vejen sammen med kolleger.
- Sundhedsfaglige opgaver efter oplæring, primært medicinhåndtering.
- Kontaktperson for et antal beboere i vagten.
- Mentor for 1-3 beboer sammen med 1-2 kolleger. Mentorernes indsats er gennemgående for den enkelte beboers daglige behandling.
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet i en uhøjtidelig og god hverdag.
- En arbejdsplads med åben, ærlig og respektfuld kommunikation.
- En arbejdsplads med høj grad af faglig sparring, hvor vi dagligt reflekterer og udvikler egen og fælles praksis. Vi tilbyder fast supervision.
- Et arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling og gode muligheder for efteruddannelse.
- Mentaliseringsuddannelse til alle pædagogiske medarbejdere.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet inden for det pædagogiske felt.
- Har erfaring fra arbejdet med udsatte unge og voksne.
- Kan arbejde faciliterende i forhold til opnåelse af beboernes mål.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret samt bevare overblikket i pressede situationer.
- Er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil.
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til lokal overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en stilling på 37 timer på med blandede vagter 24/7 med sovende nattevagt fra vagtværelse. Deltid kan tilbydes.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan ske til forstander Kirsten Øbo på telefonnr. 2177 1119.
Ansøgningen sendes via jobindex.dk, QuickApply på nedenstående link ”Ansøg”.
Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 17. marts 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 25. marts 2025.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.