Chefkonsulent, Fødevareområdet
Der er fuld fart på bager- og konditorbranchen. Vil du med?
En af BKDs absolutte hjørnesten er at hjælpe og støtte medlemmerne med deres egenkontrol samt rådgive dem om de mange fødevarespørgsmål, der opstår i den daglige drift af et professionelt bageri eller konditori.
Bager- og konditorbranchen udvikler sig hurtigt i disse år. Virksomhederne bliver større, nogle indgår i koncerner, og nye kompetencer finder vej ind i faget. Den udvikling ønsker vi at matche. Derfor søger vi en ny chefkonsulent, der kan videreføre og udvikle vores høje faglige niveau i rådgivningen på fødevareområdet.
Vores nuværende chefkonsulent gennem mange år går på pension ved årsskiftet, og vi søger derfor hendes dygtige afløser.
Arbejdsopgaverne består af:
- Årlig gennemgang og revidering af medlemmernes egenkontrol via branchens førende IT-platform
- Oprettelse af nye egenkontrolprogrammer på platformen
- Rådgivning og sparring med medlemmer om fødevarehåndtering og fødevaresikkerhed
- Deltage aktivt i udviklings- og projektaktiviteter på fødevare- og rådgivningsområdet
- Rådgivning om beslægtede områder – herunder arbejdsmiljø og udarbejdelse af APV hos medlemmerne – i samarbejde med BKDs øvrige rådgivningsteam
- Deltage aktivt i BKDs udadvendte aktiviteter såsom messer, fagkonkurrencer, medlemsmøder etc.
Din profil
Du har en solid faglig ballast inden for fødevareområdet og trives i en rolle, hvor du rådgiver virksomheder i praksis.
Du kommunikerer klart og tillidsvækkende og har lyst til at være i dialog med medlemmerne.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til bager- eller fødevarebranchen og eventuelt erfaring fra en rådgivningsfunktion – f.eks. i en brancheorganisation, myndighed eller virksomhed.
Erfaring med arbejdsmiljø og APV-arbejde er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdssted: BKD bor på Islands Brygge i København, og herfra vil du skulle løse størstedelen af dine opgaver. Du får seks kompetente kolleger, dit eget kontor og en ret fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Løn: Efter kvalifikationer. Pension og sundhedsforsikring.
Tiltrædelse:
Spørgsmål: Fødevarechef, Henrik Jellev Madsen, på tlf. 2856 5708 eller mail hjm@bkd.dk.Ansøgningsfrist: Skriftlig ansøgning med bilag skal være os i hænde senest mandag d. 4. maj 2026 via nedenstående knap.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.