Kompagnichef søges til Konstruktionskompagniet ved 3 CBRN- & Konstruktionsbataljon, Ingeniørregimentet

apartmentForsvaret placeSkive calendar_month 
Kompagnichef søges til Konstruktionskompagniet ved 3 CBRN- & Konstruktionsbataljon, Ingeniørregimentet. Har du det der skal til for at lede håndværkere og entreprenørmaskinførere i et nationalt og internationalt miljø? Udviser du handlekraft, beslutsomhed og nyder du at være rollemodel?
Har du mod på, at identificere udfordringer og gøre noget ved dem? Er du god til at samarbejde og søge løsninger? Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske vores nye dygtige og engagerede kompagnichef for Hærens og Forsvarets eneste Værnsfælles konstruktionskompagni.
Om os Konstruktionskompagniet hører hjemme på Ingeniør Kasernen i Skive som en del af Ingeniørregimentets 3 CBRN- & Konstruktionsbataljon. 3 CBRN- & Konstruktionsbataljon ved Ingeniørregimentet består af et Command Team, en stab, Konstruktionskompagniet samt CBRN- & Geospatialkompagniet.
Konstruktionskompagniet opstilles med en kompagnitrop, en kommandodeling, en konstruktionsdeling, en lejr-deling og to maskin-delinger. Kompagniet rummer hele Forsvarets centrale værnsfælles konstruktionskapacitet. Kompagniet har på det seneste etableret det meste af Camp Valdemar i Letland, støttet med opbygning af infrastruktur til det jordbaserede luftforsvar og kigger for nuværende ind i opgaver i Grønland, i Sydeuropa og i Letland.
Derudover løser kompagniet konstant mindre operative opgaver i både ind- og udland. Da kompagniet er det eneste af sin art i Danmark, er det med til at præge udviklingen af kapaciteterne i samarbejde med Ingeniørregimentes tjenestegrensafdeling.
Et samarbejde, der forventes styrket fremadrettet. Konstruktionskompagniet deltager i en række internationale øvelser og uddannelser, for at vedligeholde kompetencer og kvalifikationer ved enkeltmand og enhed. Derfor er funktionen også forbundet med en vis rejseaktivitet.
Om stillingen Som kompagnichef bliver du ansvarlig for den daglige ledelse og udviklingen af dit personel, der hovedsageligt består af håndværkere og entreprenørmaskinførere på tværs af generationer. Dette kommer til at stille store krav til din ledelsesstil.
Du bliver dermed ansvarlig for vejledning og udvikling, af såvel unge som de ældre medarbejdere i kompagniet. Du bliver overordnet ansvarlig for kompagniets samlede opgaveløsning, og du er garant for at dette holdes inde for de tildelte rammer og ressourcer.
Du er ansvarlig for planlægning af kompagniets samlede aktiviteter. Herunder vil du blive en væsentlig spiller i forhold til at koordinere internationalt samarbejde med en bred palette af andre nationers konstruktionsenheder. Som kompagnichef skal du videreføre og styrke det tætte samarbejde med tjenestegrensafdelings infrastruktur-sektion.
Du skal på baggrund af observationer og på sigt af din erfaring, bidrage til den taktiske udvikling af de iboende kapaciteter. Du vil indgå i bataljonens chefgruppe, hvor det forventes, at du bidrager aktivt til den samlede opgaveløsning. Om dig Du er kaptajn eller major M322 og gerne ingeniørofficer fra Hæren.
Vi forventer, at du har gennemført VUT-I/L, VUK med BDE-modul eller FØK. Du har erfaring som delingsfører og/eller næstkommanderende fra en af Hærens enheder. Det er ønskeligt, at du har INTOPS-erfaring og besidder helhedsforståelse for Hæren.
Erfaring inden for konstruktionsområdet er ligeledes ønskeligt, men ikke afgørende. Derudover lægger vi vægt på at du: Har en professionel indstilling til arbejdet og en naturlig lyst til at udvikle dig som leder. Arbejder systematisk og er i stand til at håndtere en til tider kompleks hverdag, med et værnsfælles speciale.
Kommunikere entydigt og let forståeligt. Er loyal, servicemindet og omstillingsparat. Desuden forventer vi, at du: Er god til at samarbejde. Har en stærk ledelsesprofil, og du skal være i stand til at balancere forandringsledelse med en anerkendende tilgang.
Kan håndtere meget erfarne specialister og soldater – også i situationer, hvor der er behov for at ændre modus. Fastholder og tiltrækker personel til alle dele af kompagniet ved at være tillidsskabende og skabe gode vilkår for soldaterne. Du må meget gerne have erfaring fra brigadeniveauet som stabsofficer, eller fra arbejde i enheder, der har indgået i en brigade.
Du har gennemført (eller har et ønske om at gennemføre) våbenkursus I og II for Ingeniørtropperne mhp. et generelt kendskab til ingeniørspecialerne. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Fast tjenestested er Skive. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. chef 3 CBRN- & Konstruktionsbataljon, major Anders Ingemann Brøns på telefon 7282 5302 / 5133 5054. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 26. juni 2026, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Forventelig tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Ingeniørregimentet. Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgaver er at uddanne ingeniørsoldater inden for flere specialer.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Ingeniørregimentet er uddannelsescenter i Forsvaret inden for specialerne, konstruktions-tjeneste, kampingeniørtjeneste, ammunitionsrydningstjeneste, geospatialtjeneste samt CBRN-tjeneste.

Fakta Application due26-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ingenioerregimentet/ Share/Print

apartmentSalling GroupplaceSkive
BæredygtighedJobOm osKæder & butikkerDADanishEnglishButiksassistent under 18 år - SkiveArbejdspladsHolstebrovej 917800 Skive DKUgentlige arbejdstimer6 TimerStartdato15. juli 2026Job-ID204526Søg Jobforside › job › ledige stillingerforside › job...
apartmentNormal A/SplaceSkive
Vi søger en engageret kollega OVER 18 år til vores butik, der kan arbejde efter skole og i weekenden.Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...
apartmentJobTeamplaceSkive
Montagemedarbejder til produktion i Skive – fast daghold Er du skarp til montage og tegninger?...