Forskningskoordinator (specialkonsulent) til Institut for Klinisk Veterinærmedicin med fokus på forskningsunderstøttelse, fun...
Du sikrer overblik, struktur og kvalitet i instituttets forskningsadministrative og datamæssige arbejdsgange. Du kan forvente et tæt samarbejde med de videnskabelige sektioner, universitetsdyrehospitalerne, instituttets ledelsesteam og institutleder.
Om os
Du ansættes i instituttets administrative stab (IKV-STAB), der understøtter ledelse og medarbejdere på IKV i det daglige. IKV er en spændende arbejdsplads, der i høj grad interagerer med det omkringliggende samfund. IKV bidrager gennem undervisning, forskning og vidensformidling inden for det veterinærkliniske område til uddannelse af dyrlæger i Danmark og til den forskningsbaserede udvikling af veterinærklinisk praksis.Størstedelen af vores forsknings- og undervisningsaktiviteter udgår fra vores to universitetsdyrehospitaler for hhv. Store Husdyr, som er beliggende i Taastrup (https://universitetshospitalet.ku.dk/ ), og Familiedyr (https://dyrehospitalet.ku.dk/),som ligger på Frederiksberg samt Veterinært Diagnostisk Laboratorium (https://vetdiagnostik.ku.dk/ ). Instituttet har ca. 275 ansatte, herunder både videnskabelige medarbejdere, dyrlæger, dyrepassere, veterinærsygeplejersker, radiografer, laboranter m.fl.
I det daglige vil du indgå i et team af otte medarbejdere med fokus på udvikling, service og kvalitet i den ledelsesunderstøttende opgaveløsning. Opgaverne i IKV-STAB er samlet mange og forskelligartede. Fra understøttelse af institutledelsen i ressourcestyring, analyser, i arbejdsmiljøarbejdet, kommunikations- og koordineringsopgaver til beslutningsoplæg, udvalgs- og mødebetjening, sparring og ledelsesinformation.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte- Ledelsesunderstøttelse i forbindelse med forskningsstrategiske opgaver, fundraising, koordinering, og understøttelse af og opfølgning på udarbejdelse af nationale og internationale kontrakter, samarbejdsaftaler og gæsteforskeraftaler.
- Fundraising: Idegenerering, projektledelse, planlægning, opstart, gennemførelse, koordinering og opfølgning på instituttets fundraising aktiviteter.
- Understøttelse af institut-og hospitalsledelse i økonomiske analyser og databehov.
- Forskningsunderstøttende opgaver preaward, herunder strategisk rådgivning og udarbejdelse af oplæg til instituttets ledelsesteam vedrørende forskningsadministrative forhold, ansøgningsmuligheder, ansøgningsbudgetter inkl. lønbudgettering, og bidrage til udarbejdelse og kvalitetssikring af forskningsansøgninger herunder, forsknings-datamanagementplaner.
- Planlægge, koordinere og følge op på instituttets forskningsfaglige arrangementer forskningsevaluering, forskningsstrategiske indsatser og lignende.
- Planlægning, projektledelse, koordinering og opfølgning på instituttets tværgående IT-projekter og IT-indkøb. Sikre koordinering, overblik, struktur og kvalitet i instituttets datamæssige arbejdsgange, herunder udarbejde informationssikkerhedsplaner og procedurer.
- Instituttets kontaktperson til de forskningsadministrative enheder på fakultets- og universitetsadministrationsniveau.
- Bidrage til betjening af instituttets faste råd og udvalg f.eks. Forskerkollegiet.
- Bidrage til intern dokumentation og procesudvikling.
- Relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.polit. / cand.oecon. / cand.scient.oecon, cand. merc. eller tilsvarende.
- Erfaring med analysearbejde og databehandling, gerne fra sundhedssektor, offentlig administration eller forskning.
- Erfaring med forskningskoordinering og gerne forskningsbudgettering.
- Kendskab til økonomisystemer og Power BI, Excel samt gerne Tableau.
- Gerne erfaring med fundraising og fundraising platforme.
- Gerne erfaring med markedsføring/marketing.
- Evne til at kommunikere komplekse analyser klart til både kolleger og ledelse.
- Sprogkundskaber: Da stillingen indebærer formidling og samarbejde på både dansk og engelsk, forventes det, at du behersker begge sprog på højt niveau i skrift og tale (rapportering og samarbejde med internationale kolleger og partnere).
- Erfaring med at sikre compliance/governance f.eks. vedrørende forskningsdatamanagementplaner, informationssikkerhed, GDPR og digital statslig forvaltning.
- Selvstændig, servicemindet, systematisk og løsningsorienteret tilgang.
- En spændende og varieret hverdag i et fagligt stærkt miljø i hjertet af KU’s kliniske veterinærområde med tæt samarbejde på tværs af instituttet og i kontakt med fakultetet og universitetsadministrationen, aftagere og eksterne samarbejdspartnere.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og stor tværfaglighed.
- Mulighed for at gøre en forskel for instituttets forskningsstrategiske udvikling, herunder fundraising.
- Et engageret og hjælpsomt team i IKV-STAB.
- En fleksibel stilling med mulighed for delvis tilrettelæggelse af arbejdstid.
- Gode udviklingsmuligheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen indplaceres jf. gældende overenskomst med AC, er på 30 timer/uge og ønskes besat pr. 1. november 2025. Du bliver ansat på Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet og arbejdsstedet vil være på begge vores campusområer på hhv.Frederiksberg og i Taastrup.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Camilla Louise Høgenhav Mikkelsen, 22123582, clhm@sund.ku.dk.
AnsøgningAnsøgning, CV og relevant dokumentation sendes via KU’s jobportal senest 24. september 2025.
Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Vi forventer at kunne afslutte processen i uge 39.