Vi søger 2 børne- og ungerådgivere til Børnehandicap-teamet

apartmentVesthimmerlands Kommune placeLøgstør calendar_month 

Send os din ansøgning – og vis os, hvordan du kan være med til at gøre en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.

Vi søger 2 børne- og ungerådgivere til Børnehandicap-teamet

Velkommen til Børne- og Familierådgivningen i Vesthimmerlands Kommune
  • hvor vi både har plads til høj faglighed, forskellighed og fælles grin i frokoststuen.

Nu søger vi to nye kollegaer til vores engagerede børnehandicapteam i Løgstør.

Hvad går jobbet ud på?

Hos os får du en central rolle i arbejdet med børn og unge (0-18 år) med funktionsnedsættelser og deres familier.

Vi varetager myndighedsopgaver på børnehandicapområdet – og du følger sagerne fra afdækning/personskredsvurdering til den sidste opfølgning/afslutning af sag.

Det kræver både faglig tyngde, indsigt i lovgivningen og prioritering af opgaverne.

Hos os arbejder du med:

  • Forebyggelse, kompensering og tidlig indsats
  • Støtte til familier, hvor funktionsnedsættelsen påvirker hverdagen men samtidig et vilkår
  • Tæt samarbejde med skole, dagtilbud og andre samarbejdspartnere
  • Inddragelse af barnet eller den unge – så deres stemme bliver hørt

Du får:

  • Din egen sagstamme med børn og unge med forskellige typer funktionsnedsættelser
  • Et fast makkerskab, så du altid har en kollega tæt på
  • Tilknytning til et skoledistrikt sammen med de øvrige kollegaer i afdelingen
  • En afdeling, hvor vi faktisk mener det, når vi siger, vi passer på hinanden
Din profil (måske kan du genkende dig selv?)
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du kan (eller vil gerne lære at) arbejde efter ICS og i DUBU
  • Du kan stå i myndighedsrollen – men med blik for relationen til barnet, den unge og familien
  • Du er interesseret i lovgivningen, og nysgerrig på ny lovgivning/principmeddelser
  • Du kan strukturere din dag, men også bevare roen, når uforudsete opgaver dukker op
  • Du tror på, at børn og unge med funktionsnedsættelser skal inddrages aktivt – og at det kan gøres med både faglighed, kreativitet og respekt

Hvordan er vi som kollegaer?

Vi har netop formuleret et fælles medarbejdergrundlag, som vi faktisk bruger i hverdagen. Det handler ikke om flotte plakater på gangen – men om måden, vi er sammen på:

  • Anerkendelse – Vi ser og lytter til hinanden. Og vi anerkender hinandens arbejde uden et “men”.
  • Kommunikation – Vi taler med hinanden (ikke om). Og vi tør tage det svære face-to-face.
  • Tryghed – Vi viser sårbarhed, siger "jeg er i tvivl" – og ved, at ledelsen bakker os op.
  • Feedback – Vi giver hinanden faglige input med respekt og nysgerrighed – og udvikler os sammen.
Hvad kan du glæde dig til?
  • Dygtige, sjove, og hjertevarme kollegaer – du bliver en del af et handicapteam på 4 kollegaer, og en del af en afdeling på 39 kollegaer
  • Tæt faglig ledelse
  • Grundig introduktion og personlig mentor i op til 3 måneder
  • Supervision – det tager vi alvorligt
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Indflydelse, udviklingsmuligheder og tæt sparring med ledelsen
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi tør sige højt, at vi trives – og gør noget for at blive ved med det
Praktiske detaljer
  • Kontorplacering: Løgstør
  • Tiltrædelse: 1. december 2025 eller hurtigst muligt
  • Samtaler: Afholdes mandag den 27. oktober 2025
  • Kørekort og egen bil: Ja tak – vi dækker et stort område
  • Løn- og ansættelse: Efter gældende overenskomst (med mulighed for forhandling)
Er du nysgerrig?

Så ring gerne uforpligtende til afdelingsleder Tanja Bartholomæussen på tlf. 24 86 13 31 – vi vil hellere tage en snak for meget end en for lidt.

apartmentAalborg KommuneplaceAalborg, 41 km fra Løgstør
Børnehaven Skovtrolden søger 2 pædagoger til fast fuldtidsstilling Del jobopslag ved at kopiere linket Om osBørnehaven Skovtrolden er en del af Dagtilbud Nordøst i Aalborg Kommune og rummer 60 børn i alderen 3–6 år...
apartmentAalborg KommuneplaceNørresundby, 42 km fra Løgstør
Vi søger 2 pædagoger til botilbuddet Ungdomshøjskolen, et tilbud for voksne med multiple handicaps Del jobopslag ved at kopiere linket Om os: Botilbuddet Ungdomshøjskolen er et døgndækket specialiseret botilbud, der...
apartmentRegion NordjyllandplaceAalborg, 41 km fra Løgstør
2 engagerede psykologer til Ambulatorium for Børn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Aalborg Ambulatoriet for Børn, i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Aalborg søger pr. 01.12.20252 psykologer.Om jobbetDu indgår i et tværfagligt team...