Projektleder til det Nationale Videns- og Kompetencecenter for Social Drive Out
Nu står vi overfor at udbrede Social Drive Out til hele landet med 300 ugentlige mobile væresteder med midler fra Værdighedsreformen, SSA-reserven og tillidsbaserede donationer fra en række fonde. Vi har brug for en stærk leder, der kan være med til at opskalere indsatsen.
Vi ved, hvad der virker, hvordan vi driver afsted lokalt, og det skal vi gøre i meget større skala. Social Drive Out er en udkørende, opsøgende indsats for at bygge relation til udsatte mennesker, som lever i samfundets blinde vinkler. Tilgangen i SDO er at tilpasse formen og rammerne efter målgruppens behov ved at møde mennesker der, hvor de er og lever, og med det som afsæt at opbygge tillidsfulde relationer og fællesskabsstøttende aktiviteter båret af sundheds- og socialfaglighed samt frivillighed.
Den ugentlige aktivitet i SDO – et ’stop’ – bygger lokalt på tre grundsten:1) Fællesskab og relationer hver uge samme tid og sted, 2) Støtte og hjælp på stedet og 3) Brobygning videre til hjælp. Vi kan se fra både praksis og forskning, at det er en tilgang, der virker, så udover at udvide indsatsen står vi også overfor at videreudvikle Social Drive Out, så den kobles med sundhedsindsatser, digital rådgivning i økonomi og jura.Du kommer til at være del af et projektleder-team sammen med vores erfarne projektleder Trine Kruse Friis, der har været med siden projektets start. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med store dele af KFUM’s Sociale Arbejdes organisation, ledere af sociale caféer, forsorgshjem samt understøttende funktioner og fagligheder i landsorganisationens hovedkontor.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at sikre struktur, genkendelighed og sammenhængskraft i Social Drive Out på tværs af hele landet. Du skal lede ind i den nationale projektstyring og sikre skaleringen af Social Drive Out med social-, sundhedsindsatser, rådgivning og følgeforskning, samtidig med at du samarbejder lokalt om at udbrede Social Drive Out gennem engagement af brugere, frivillige og ansatte.
Vi lægger vægt på, at du: Kan sætte tydelig retning og arbejder struktureret, engagerende og mobiliserende Har solid erfaring med at drive og lede komplekse processer og projekter Har et højt fagligt niveau og er resultatorienteret Har en stærk analytisk sans og kan gennemskue, kommunikere og agere på problemstillinger Er en er en udpræget teamplayer, der evner at samarbejde på tværs af faggrupper Er initiativrig og har både gå-på-mod og godt humør Tager ansvar og har tæft for problemknusning.
Har en relevant videregående uddannelse Har erfaring med at engagere og mobilisere frivillige og ansatte fra en landsforening. Vi kan tilbyde Vi tilbyder et meningsfyldt job i en værdibåret organisation, hvor vi aldrig er tvivl om formålet. Som projektleder i KFUM’s Sociale Arbejde bliver du en væsentlig kulturbærer i hele organisationens drifts- og udviklingsarbejde.Vi tilbyder et arbejde med mening og en udfordrende stilling i en velfunderet og veldrevet landsorganisation med flere fyrtårnsindsatser og et omfattende virke i hele landet. Du bliver en del af KFUM’s Sociale Arbejdes udviklingsafdeling med 5 konsulenter og 13 projektmedarbejdere, som har til opgave at understøtte sociale indsatser i hele landet og drive tværgående projekter i KFUM’s Sociale Arbejde sammen med ansatte og frivillige på institutioner og indsatser.
KFUM’s Sociale Arbejdes udviklingsarbejde samler mere end 200 sociale indsatser i hele landet, så vi når længst og bedst ud og samtidig bygger indsatser rundt om hele mennesket. Vi møder mennesker med komplekse behov for hjælp og støtte, og som lever i samfundets blinde vinkler.
Vi involverer, udvikler, afprøver og udfolder eksisterende og nye indsatser, der hvor vi kan se behov, sammen med vores ca. 2750 frivillige og 1250 ansatte i hele landsorganisationen. Vi har en stærk samarbejdskultur med kompetente, dedikerede og inspirerende medarbejdere.
Arbejdssted er i Strib ved Middelfart med mulighed for hjemmearbejde. Rejseaktivitet rundt i hele landet må forventes samt perioder med skæve arbejdstider. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Trine Kruse Friis, (tkf@kfumsoc.dk og 30651022) og udviklingschef Michael Aagaard Seeberg (ms@kfumsoc.dk og 28962070). Vi træffes bedst i hverdage mellem kl. 12-13. Læs mere om KFUM’s Sociale Arbejde på www.kfumsoc.dk og om Social Drive Out på www.socialdriveout.dk Løn og ansættelsesvilkår efter aftale, jf.
landsorganisationens lønregulativ. Ansættelse vil ske som åremål over 5 år med mulighed for forlængelse. Ansøgningsfrist den 15. april 2026. 1. samtaler den 23. april og 2. samtaler den 27. april 2026 i Strib. Application due15-04-2026 Start date Work hours37 timer WorkplaceRegion Syddanmark Homepagehttps://www.kfumsoc.dk Contact Michael Aagaard Seeberg Udviklingschef E-mail 2896 2070 Trine Kruse Friis Udviklingskonsulent E-mail 3065 1022 E-mail E-mail Follow us