HR-konsulent til løn- og personaleadministration

apartmentDILLING A/S placeHerning calendar_month 

Er du en kvalitetsbevidst lønspecialist med styr på detaljen og lyst til stærkt samarbejde?

DILLING er en familieejet tekstilvirksomhed i Herning, der har mere end 100 års erfaring med at lave tøj i økologiske naturmaterialer – især merinould – til hele familien.

Vi har en stærk og uformel kultur, hvor ordentlighed, transparens og kvalitet er blandt vores kerneværdier. De seneste år har vi oplevet stor vækst, og vi søger derfor flere dygtige folk.

Hos DILLING bliver du en del af vores økonomiafdeling, hvor du får en central rolle i arbejdet med compensation & benefits, HR-processer, compliance, personaledata og -systemer. Du bliver både specialist og sparringspartner og vil arbejde tæt sammen med kolleger, ledere og eksterne samarbejdspartnere.

Du får stor mulighed for at bidrage til udvikling og optimering af processer på tværs af organisationen.

Vi ved, at ansvaret for løn kan føles både stort og til tider ensomt – især op til en lønkørsel. Derfor bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og sikrer, at alle kommer i mål med opgaverne.

Dine primære opgaver:

  • Ansvarlig for udarbejdelse af løn til funktionærer, herunder sikre optimal håndtering af alle dele i lønprocessen
  • Sparringspartner til kollega med løn til timelønnede
  • Kontaktperson for løn- og ansættelsesretslige spørgsmål
  • Opfølgning på ferie, fravær og overenskomster
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og øvrige aftaler
  • Vedligeholdelse af medarbejderdata. HR-dokumentation og systemer
  • Supportere HR-afdelingen

Vi forestiller os, at du:

  • har flere års erfaringer med lønkørsel og kendskab til overenskomster
  • har styr på ansættelsesret, barsels- og sygdomsregler, ferieloven og GDPR
  • har stærk systemforståelse og gode IT-kompetencer og er solid bruger af Office-pakken
  • trives med at udvikle og forbedre arbejdsgange og systemer
  • arbejder struktureret, serviceminded og med høj kvalitet

Du får:

  • løn efter kvalifikationer
  • pensions- og fritvalgsordning
  • fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • inspirerende fysiske rammer i vores nybyggede hovedkontor i naturskønne omgivelser
  • en arbejdsplads med et stærkt sammenhold og korte beslutningsveje

Sådan ansøger du

Send dit motiverede CV til job@dilling.com. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Merete P. Bilberg på: mpb@dilling.com. Arbejdssted: Sundsvej 62, 7400 Herning.

Arbejdstid: 30-37 timer

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026

Mere om DILLING

DILLING er en familieejet tekstilvirksomhed, der blev grundlagt i 1916. Virksomheden laver tøj i økologiske naturmaterialer uden skadelig kemi og tungmetaller. Tøjet bliver udelukkende solgt online gennem egne webshops til 13 forskellige markeder.

Virksomheden ledes og drives af 4. generation, Morten Dilling Bertelsen, som har stået i spidsen for DILLING siden 2016. I dag omsætter DILLING for et trecifret millionbeløb og har ca. 320 ansatte på tværs af hovedkontoret i Herning, farveriet i Bredsten ved Vejle, Litauen og Ukraine.

DILLING ejer størstedelen af værdikæden selv og sælger kun tøj på egne webshops uden fordyrende mellemled. Det er den kompromisløse tilgang til at producere kvalitetstøj med omtanke for mennesker og miljø, der er i fokus.

DILLING har, foruden stærke positioner på Amazon, egne webshops i Tyskland, Danmark, Holland, Norge, Sverige, Finland, UK, Frankrig, Schweiz, USA og Polen.

Hovedkontoret er placeret i Herning, hvor du vil få din daglige arbejdsgang i nybyggede og moderne faciliteter – tæt på natur.

Læs mere her: www.dilling.com.

apartmentForsvaretplaceKarup, 22 km fra Herning
eller på mobiltelefon 41327434. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 4012 4886. Ansøgningsfristen er 10. april 2026, samtaler forventes afholdt i uge 18 (ultimo...
apartmentForsvaretplaceKarup, 22 km fra Herning
er du velkommen til at kontakte Oversergent Johnny E. Petersen leder af Elev- og Uddannelsesteamet på telefon 3036 7212. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266...
apartmentForsvaretplaceKarup, 22 km fra Herning
7284 0662. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811. Ansøgningsfristen er den 8. marts 2026. Tiltrædelse forventes snarest og senest den 1. maj 2026...