Lager- og butiksmedarbejder søges til DeliDrop FoodLabs nye butik i Kolding Storcenter
Vi åbner butik i Kolding Storcenter den 20. august 2026 og er i fuld gang med at samle det helt rigtige hold.
Derfor søger vi en Lager- og butikmedarbejder som får en central rolle i hverdagen og kommer til at arbejde tæt sammen med butiksteamet.
Din baggrund kan være mange forskellige. Måske har du erfaring fra lager eller butik, måske søger du et studiejob, eller måske har du mange års erfaring. Det vigtigste er, at du trives med at skabe orden og overblik, har sans for detaljen og motiveres af, at lageret fungerer, og at hylderne altid er fyldte og præsentable.
Da butikken er ny, får du mulighed for at være med til at forme hverdagen. Vi udvikler løbende vores arbejdsgange, så dine observationer og idéer vil blive værdsat – og du får mulighed for at få indflydelse fra første dag.
Dine arbejdsopgaver- Modtagelse og kontrol af varer
- Sætte varer på plads på lageret
- Plukke og pakke varer til vores butik i TorvehallerneKBH
- Opfyldning af varer i butikken
- Pakning af webordrer
- Bidrage til, at lager og butik altid fremstår rene og indbydende
- er detaljeorienteret
- arbejder struktureret og har god ordenssans
- er hjemmevant i brugen af IT-værktøjer
- trives med fysisk arbejde
- er god til at samarbejde
- er omhyggelig og tager ansvar
Om DeliDrop
DeliDrop sælger håndplukkede danske specialiteter fra passionerede iværksættere. Vores sortiment består blandt andet af drikkevarer, snacks og søde fristelser.
Vi har i dag butikker i TorvehallerneKBH og Markedshallen Nicolinehus i Aarhus – og glæder os nu til at åbne vores nye butik i Kolding Storcenter.
Læs mere om os på delidrop.dk.