Teamleder til produktion af topmoderne marksprøjter
Danfoil søger en energisk teamleder, som ønsker at spille en aktiv rolle i produktionen af vores maskiner. Du er den, der får tingene til at gå op i en højere enhed og skaber fremdrift i hverdagen.
Du bliver en del af et team på tre teamledere, hvor dit primære ansvarsområde bliver slutmontagen.
Du deltager aktivt i montagearbejdet samtidig med, at du bevarer overblikket i værkstedet og sikrer, at opgaverne bliver løst effektivt og i den rette kvalitet.
Du får ansvar for at lede og fordele opgaver i en afdeling med ca. 5–7 medarbejdere, der monterer marksprøjter til det professionelle landbrug. Produktionen er ordrebaseret, og kvalitet samt finish er afgørende for det færdige produkt.
Dine kvalifikationer- Du har en baggrund som traktormekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller en anden relevant teknisk uddannelse
- Du har kendskab til landbruget og forståelse for landmandens behov
- Du er kvalitetsbevidst og går ikke på kompromis med det, der forlader fabrikken
- Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket over flere opgaver samtidig
- Du går forrest og viser engagement i løsningen af opgaverne
- Du er positiv og udadvendt og bevarer roen i pressede situationer
- Du skaber en uformel og motiverende tone, der engagerer medarbejderne
Ansættelse
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en flad organisation med korte beslutningsveje og stor indflydelse på den daglige drift.
Løn aftales efter kvalifikationer.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og venter gerne på den rette person.
Ansøgning
Ansøgning sendes til: ms@danfoil.dk
For yderligere information om stillingen kan Martin Sørensen kontaktes på tlf. 30 35 42 33.
Kørekort: B Almindelig bil