Afdelingsleder til Klub Takken
Spændende jobmulighed: Afdelingsleder til Klub Takken
Vil du gøre en forskel for børn og unge og er du klar til at tage ledelsen i en af Viborgs største fritids- og Ungdomsklubber?
Klub Takken søger en ny afdelingsleder pr. 1. august 2025, da vores nuværende afdelingsleder går på pension. Vi leder efter en passioneret og erfaren pædagog, der kan kombinere ledelse med pædagogisk arbejde og skabe trygge og udviklende rammer for vores medlemmer og personalet.
Om Klub Takken:Klub Takken er en fritids- og ungdomsklub beliggende i hjertet af Viborg. Vi har ca. 225 medlemmer fra 4. til 7. klasse og en gratis ungdomsklub for unge fra 7. klasse til 18 år. Vores klub er kendt for sin sjæl og historie, og vi værner om at skabe et fristed for de unge, hvor de kan udvikle deres sociale færdigheder og selvværd i små og store fællesskaber.
Dine ansvarsområder:
- Ledelse af fem pædagoger samt studerende, flexjobbere og praktikanter.
- Kombination af ledelsesopgaver og pædagogisk arbejde i klubbens åbningstid.
- Sikring af lokal udvikling og tilpasning af klubben i overensstemmelse med klubbens pædagogiske mål og vores nye Ungdomsskoleplan.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk miljø med stor diversitet og mange forskelligartede aktiviteter.
- Mulighed for at prioritere kurser og efteruddannelse.
- Et tæt samarbejde med andre klubber i Viborg og deltagelse i fælles udviklingsprojekter.
Vi søger en leder, der:
- Er uddannet og erfaren som pædagog, meget gerne med erfaring med målgruppen.
- Har stærke relationelle kompetencer og kan motivere medarbejdergruppen på en empatisk og nærværende måde. Du må meget gerne have erfaring med ledelse.
- Er god til at prioritere opgaver, planlægge sin tid og kommunikere omkring det.
- Udstråler autenticitet, nærvær, engagement og personligt drive.
Frist for ansøgning er søndag den 1. juni 2025. Første samtale afholdes den 10. juni 2025, og anden samtale afholdes den 19. juni 2025.
For ansøgere, der går videre til anden samtale, bliver der udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være interview og profiltilbagemelding, med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling den 17. juni sammen med områdelederen.
For yderligere information om jobbet som afdelingsleder i Klub Takken er du velkommen til at kontakte områdeleder Jakob Kristensen på telefon 2257 8021.