Sygeplejerske søges til nyåbnet psykiatrisk privatklinik

placeAarhus calendar_month 

Sygeplejerske søges

Privatpsykiatrisk klinik · Aarhus · Tiltrædelse 1. juni 2026

OM GALINI PSYKIATRISK KLINIK

Galini er græsk og betyder ro eller stilhed – opkaldt efter sagnfiguren Galene, der i græsk mytologi personificerede det stille hav efter stormen. Det navn bærer vi med stolthed, fordi det sætter ord på det, vi arbejder hen imod: at hjælpe mennesker med at genfinde fodfæste og indre ro.

Vi er en voksende privatpsykiatrisk klinik med speciallæge i psykiatri, specialpsykolog og sygeplejerske. Vi tilbyder specialiseret udredning og behandling af bl.a. ADHD, autisme, angst, depression, OCD og PTSD. Vi lægger vægt på grundighed, tid til den enkelte og et tæt tværfagligt samarbejde i et roligt og respektfuldt klinikmiljø.

OM STILLINGEN

Vi søger en engageret sygeplejerske, der har lyst til at være en central del af et tværfagligt team og bidrage med både klinisk og koordinerende sygepleje. Du vil arbejde tæt sammen med speciallæge og specialpsykolog og være med til at skabe trygge, velkoordinerede forløb for vores patienter.

Du vil få en grundig faglig indføring af vores specialsygeplejerske med koordinerende funktion, som sikrer, at du lærer klinikkens arbejdsmåder at kende fra grunden. Klinikken vokser, og vi sætter pris på, at man er åben over for at få nye kolleger og bidrage til et fælles fagligt miljø i udvikling.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men timetal kan forhandles.

Dine primære opgaver vil være:

  • Psykiatriske konsultationer, herunder medicinjustering, psykoedukation og patientvejledning
  • Koordinering af udrednings- og behandlingsforløb
  • Kontakt med patienter og pårørende per telefon og e-mail
  • Deltagelse i tværfaglige møder og samarbejde om patientforløb
  • Journalføring og administrative opgaver knyttet til klinikkens daglige drift
  • Bidrag til et trygt og tillidsfuldt klinikmiljø for patienterne

VI FORESTILLER OS, AT DU:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • erfaring fra psykiatri er en fordel, men ikke et krav
  • Har faglig interesse i og viden om psykiatriske lidelser, særligt ADHD, autisme, angst og depression, herunder medicinsk behandling og psykoedukation
  • Er rolig, nærværende og god til at skabe tillid – også når patienter har det svært
  • Er struktureret og ansvarsbevidst, og trives både med selvstændigt arbejde og tæt samarbejde i et lille team
  • Er fortrolig med journalsystemer, GDPR og tavshedspligt
  • Har et positivt og professionelt væsen, der matcher vores værdier om faglighed, indsigt og tillid
VI TILBYDER
  • Fast stilling på 37 timer om ugen, men timetal kan forhandles
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Et fagligt engageret og tværfagligt team i nyrenoverede, lyse og rolige lokaler på Trøjborg– Grundig faglig indføring ved vores specialsygeplejerske med koordinerende funktion samt løbende sparring
  • Mulighed for at præge din rolle og være med til at forme klinikken, efterhånden som vi vokser
  • En hverdag, hvor du gør en reel forskel for voksne med psykiatriske lidelser

SÅDAN ANSØGER DU

Send din ansøgning og CV til info@galini.dk med emnefeltet ”Sygeplejerske – ansøgning“.

Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 22. april 2026.

Venlig hilsen

Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri

Rasmus Holm Specialpsykolog i psykiatri Galini Psykiatrisk Klinik

apartmentAarhus KommuneplaceBeder-Malling, 11 km fra Aarhus
Om jobbet: Sygeplejerske til dagvagter med weekendvagt hver 4. uge Som sygeplejerske i vores team bliver du en central del af udviklingen af det fælles faglige fundament. Du får mulighed for at bringe din sygeplejefaglighed i spil i tæt samarbejde...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt Der arbejdes hver 6. weekend Kandidatens profil:  •  Du er færdiguddannet som sygeplejerske og har en rehabiliterende tilgang i dit arbejde.  •  Du har gerne erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte...
apartmentAarhus KommuneplaceTrige, 11 km fra Aarhus
Vil du være en del af et nyt, stærkt og fusioneret team? Vi søger en sygeplejerske med både hjerte og høj faglighed, som vil være med til at forme fremtidens Pleje og Rehabilitering Trige/Toftegården. Om jobbet Motiveres du af at levere sygepleje...