Organist

placeNørresundby calendar_month 

Organiststilling Lindholm Sogn 20 timer

Vi er et stort bysogn med to kirker: Lindholm Kirke og Løvvangens Kirkecenter. Sognet har 3 præster, 3 kirketjenere/kordegne, 1 kirkegårdsleder og graverpersonale og udover din stilling 1 fuldtidsorganist og et kirkekor på 6 medlemmer (SATB), der medvirker ved alle gudstjenester.

Vi ønsker, at du:

  • er veluddannet og alsidig (DOKS / PO / KMOK / kirkemusiker)
  • indgår i et tæt samarbejde med fuldtidsorganisten, herunder gensidig vikarforpligtigelse
  • brænder for kirkemusik
  • mestrer orgelspil og klaver
  • ser potentiale i det musikalske arbejde med børn og unge. Det kunne f.eks. være babysalmesang, børnekor, kirkemusikalsk legestue.
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst, engageret og præsentabel.
  • Er villig til at indgå i samarbejde med alle ansatte og har flair for at omgås mennesker fra alle samfundslag og i forskellige livssituationer.

Vi er åbne for forskellige styrker og kompetencer og hører gerne, hvad du kan byde ind med.

Vi tilbyder:

En stilling på 20 timer om ugen med skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde.

To velklingende Bruno Christensen-orgler, flygel og klaver.

Arbejdssted er Lindholm Sogn, samarbejdet i 9400-området samt kapeller i Aalborg Kommune.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet måtte indgå med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelsesmyndighed: Lindholm Sogns menighedsråd, Strubjerg 167, 9400 Nørresundby.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.234,00 kr. – 460.608,00 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr.

356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 36.746,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Prøvespil og samtaler forventes at finde sted i uge 50

Forventet ansættelse: 1. januar 2026

Ansøgningsfrist: 27. november 2025 kl. 12

Ansøgning med relevante bilag sendes til menighedsrådsformand Anne-Marie Dalbøge Bersan, Ole Lukøje Vej 6, 9400 Nørresundby eller elektronisk til 8377fortrolig@sogn.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

For uddybende oplysninger, kontakt:

Fuldtidsorganist Jens Mathiassen, email: jens@lindholmsogn.dk tlf.: 23 70 07 88

Sognepræst Helle Rosenkvist, email: hros@km.dk tlf.: 21 19 94 76

Menighedsrådsformand Anne-Marie Dalbøge Bersan, email: mie@bersan.dk tlf.: 40 57 75 71

apartmentAalborg KommuneplaceNørresundby
Botilbuddet Gl. Kongevej søger faste vikarer Del jobopslag ved at kopiere linket Vi søger engagerede og fleksible vikarer, der har lyst til at blive en del af vores team på Botilbuddet Gl. Kongevej. Som fast vikar bliver...
apartmentAalborg KommuneplaceNørresundby
Fast vikar søges til Violen – et bo- og aflastningstilbud med et engageret vikarteam Del jobopslag ved at kopiere linket Vil du være med til at give borgerne den bedste start på dagen?På Bo- og aflastningstilbuddet...
apartmentKompetentplaceNørresundby
Karrieremenu Medarbejder Log ind Kompetent Kompetent Kandidat Log ind på Connect Hjemmeside kompetent.as Facebook X LinkedIn Mail NGI - Nørresundby AREA...