Montør til hvidevaremontering - bliv en del af RTC i Vejle!
Hvem er vi? RTC arbejder med servicelogistik, og hos os handler en levering om meget mere end blot at køre fra A til B. Vi sørger for hele oplevelsen hos kunden: Vi bærer ind, pakker ud, monterer – og sikrer, at alt virker, før vi kører igen.
Vi beskæftiger os hovedsageligt med slutbrugerleveringer af møbler og hvidevarer. Din base i Vejle Du starter hver dag på vores lager i Vejle, hvor du henter dagens ruter og varer. Derefter går turen ud til både B2B-kunder og private hjem, hvor du står for levering, montering, ombytning og tilpasning af hvidevarer.
Du vil desuden have ansvar for servicebesøg hos kunder, så vi sikrer RTCs opfølgning på kvaliteten. Du bliver en del af et stærkt team af chauffører og montører, som hjælper hinanden med at dække Midt- og Sydjylland samt Fyn. Her er kunden i centrum, og derfor er det vigtigt, at du møder både kollegaer og kunder med et smil og en positiv tilgang.
Vi leder efter dig, der… Har god erfaring med hvidevaremontering og brænder for dit fag Har erfaring med montering af låger på integrerbare hvidevarer (f.eks. opvaskemaskiner og køleskabe) Har relevant elteknisk forståelse og arbejder struktureret og effektivt Er serviceminded, imødekommende og god til at skabe en god kundeoplevelse Er en holdspiller med positiv energi Er fleksibel i forhold til arbejdstider Besidder kørekort B og varebilschaufføruddannelsesbevis Hvad tilbyder vi dig?
En hverdag med gode kollegaer og højt humør Et attraktivt job med gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt En arbejdsplads med flad struktur, hvor dine idéer bliver hørt, og du kan tage ansvar En løn efter kvalifikationer Den ugentlige arbejdstid er 37 timer eks.frokostpause, fordelt fra mandag til fredag mellem kl. 07.00- 15.00. Arbejdstidspunktet kan dog variere fra det angivne. Vi vil løbende gennemgå indkomne ansøgninger og ansætter hurtigst muligt, når vi har fundet den rette kandidat. Så hvis du vil være en del af vores team, så send din ansøgning samt CV via ”Ansøg stilling" hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til teamleder René Vestergaard Larsen på tlf. 3143 8553. Vi glæder os til at høre fra dig! Application due27-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer ugentligt Position category Position typeHHV Chauffør WorkplaceSadelmager 2 7100 Vejle Homepagehttps://rtctransport.dk Contact Rene Vestergaard Larsen E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us