Politisk konsulent eller chefkonsulent til biosolutions i Dansk Erhverv
Vil du bidrage til, at fremtidens bæredygtige løsninger får de bedste rammevilkår i Danmark og EU? Og vil du arbejde for, at grøn omstilling og nye innovative løsninger går hånd i hånd med erhvervslivets konkurrenceevne? Dansk Erhverv søger lige nu en engageret politisk konsulent/chefkonsulent med stærke kompetencer inden for, politisk interessevaretagelse, regulering og projektledelse til en nyoprettet stilling til vores team, der arbejder med biosolutions.
Hvis det lyder som noget for dig, så læs med herunder! Jobbet Du vil skulle beskæftige dig med opgaver inden for biosolutions. Det er en sektor i rivende udvikling og som i stigende grad er i det politiske rampelys – både herhjemme, i Bruxelles og globalt.
Dansk Erhverv er sekretariat for det uafhængige partnerskab ’Alliance for Biosolutions’, som samler hele økosystemet inden for biosolutions, herunder forskningsinstitutioner, NGO’er, investorer, start- ups og store virksomheder.
Du kommer til at spille en central rolle i alliancens arbejde med at påvirke lovgivning, standarder og politiske dagsordener.
Og foruden 400 engagerede kollegaer i Dansk Erhverv, kommer du at arbejde tæt sammen med medlemmerne i alliancen, politiske beslutningstagere og myndigheder – både nationalt og internationalt.Du vil få ansvar for at drive et nyt projekt inden for biosolutions, der har fokus på forbedret regulering og bred aktørinddragelse i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer og eksterne interessenter.
Derfor er det en forudsætning, at du har gode samarbejdsevner, arbejder struktureret og har mod på at rulle et nyt initiativ i gang.
Du bliver en del af et hold præget af iværksætterånd, hvor der er højt til loftet og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen.
Det er en fordel, at du er nysgerrig af natur, har gode projektledelsesevner, og har lyst til at have en bred kontaktflade med mange samarbejdspartnere.
Blandt dine opgaver vil være- Følge og bidrage til udarbejdelsen af regulering og politikudvikling inden for biosolutions.
- Udvikle politiske udspil og regulatoriske anbefalinger, skrive høringssvar, analysenotater, case-kataloger og lign.
- Styrke Dansk Erhvervs og Alliance for Biosolutions synlighed i mediebilledet og som politisk aktør, herunder via kampagneaktiviteter, pressehistorier, debatindlæg, artikler, SoMe, medlemskommunikation og tilsvarende.
- Bidrage til at drive alliancens aktiviteter såsom netværksmøder, konferencer, studieture og interessentworkshops.
- Tæt dialog med medlemmer og eksterne interessenter, herunder politiske beslutningstagere.
- Sikre købende projektstyring fremdrift og afrapportering.
- Du har en relevant samfunds- eller naturvidenskabelig uddannelse og som minimum nogle års erfaring fra f.eks.
- Indsigt i de danske og europæiske rammevilkår, som erhvervslivet står over for når det handler om grøn omstilling, samt interesse for nye innovative teknologier.
- Erfaring med politikudvikling og udarbejdelse af regulering inden for f.eks.
- Gode præsentationsevner samt en skarp analytisk pen, også til formidling af teknisk komplicerede faglige områder til ikke-eksperter.
- Flydende på engelsk i tale og skrift.
- Du er god til at samarbejde og formår at holde overblik og samle mangfoldige interesser med et sikkert fokus på målet.
- Du trives på en arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar, og hvor du selv er med til at sætte retningen.
- Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med projekter, opgaver og rådgivning
- også når det handler om mere rutineprægede opgaver.
Vi tilbyder engagement, diversitet og arbejdsglæde Du bliver en del af Dansk Erhvervs afdeling for Klima, Energi, Miljø, Byggeri og Biosolutions, hvor vi sammen arbejder for gode rammer for, at virksomhederne kan realisere potentialet i den grønne omstilling.
Vi er et voksende team med mange forskellige faglige kompetencer, og du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem erhvervslivet og det politiske system.I vores samarbejde internt og eksternt har vi fokus på, hvordan vi kan spille hinanden gode.
Vi er løsningsorienterede, engagerede og hjælpsomme som kolleger, og agerer professionelt og med fagligheden i top.
I Dansk Erhverv kan du også forvente en arbejdsplads med højt humør, og hvor der er kort fra ide til handling.
Du får en enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af dansk og europæisk politik, der driver samfundet i en grønnere retning.
Du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde i et professionelt men uformelt miljø, hvor vi prioriterer en sund balance mellem arbejds- og familieliv.
Vores hverdag er præget af højt engagement, stor arbejdsglæde, og vi løser gerne udfordringer i fællesskab.
Vi tilbyder et spændende job for dig, der brænder for innovative bæredygtige løsninger og virksomhedernes grønne omstilling
- og for at gøre en forskel for fremtidens generationer.
Du får et job i en nytænkende og moderne erhvervsorganisation og brancheforening, som ønsker at gøre Danmark til verdens bedste land til grøn omstilling.
Dit daglige arbejde vil være i Tietgenhus på Slotsholmen i København.Lønpakken består af sundhedsforsikring, pensionsordning og løn efter aftale.
Ansøgningen Du er meget velkommen til at ringe til Anne Lerche, chef for biosolutions i Dansk Erhverv og sekretariatschef for Alliance for Biosolutions på 4187 0900 / anle@DanskErhverv.dk Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” hurtigst muligt og senest den 31.
august 2025.Vi behandler ansøgningerne og holder samtaler løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger.
Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft.
Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg.
I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i.
Det er vores vision.
For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.
Stillingstype: Konsulent/Chefkonsulent Arbejdssted: Dansk Erhverv Hjemmeside: www.danskerhverv.dk Kontaktperson Anne Lerche Chefkonsulent Telefon 4187 0900 E-mail anle@danskerhverv.dk Telefon E-mail Telefon E-mail Telefon E-mail Application deadline 31-08-2025