Et alsidigt og inkluderende arbejde med børn i skole og SFO2 Klubben – Jyderup Skole søger SFO/skolepædagog

apartmentHolbæk Kommune placeJyderup calendar_month 

Rollen som SFO/skolepædagog er både alsidig og meningsfuld. Du får ansvar for børns trivsel og udvikling – både i skoletiden og i SFO’en, hvor omsorg, struktur og fællesskab går hånd i hånd. Som SFO/skolepædagog vil du favne det enkelte barn, støtte grupper og bidrage til et positivt SFO/skole-miljø, hvor alle føler sig set og hørt.

Kære pædagog, vi glæder os til at lære dig at kende!

En af vores dygtige medarbejdere skal på studieorlov og tilegne sig ny praksis viden indenfor pædagogfaget, og derfor søger vi nu – i en fast stilling – en ny kollega, der vil arbejde i både skole og SFO2 Klubben.

Som SFO/skolepædagog er du med til at skabe et inkluderende miljø, hvor alsidige aktiviteter og fællesskab giver børnene mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Dagen er fyldt med udfordringer, smil og små succeser, og din rolle som pædagog er afgørende for børnenes trivsel og glæde i skolen og SFO’en.

Stillingen byder på 35 gode timer, hvoraf de 9 timer ligger i skoletiden på mellemtrinnet.

Velkommen i skole

Du arbejder tæt med både enkelte elever, små grupper og hele klasser. Nogle børn har brug for individuel støtte, f.eks med sprog, faglige udfordringer eller sociale relationer. Her skaber du trygge rammer, lytter og guider, så barnet oplever succes, udvikling og deltagelsesmulighed.

Som SFO/skolepædagog tilpasser du aktiviteter og arbejder sammen med lærere og forældre, så alle børn får de bedste betingelser for at trives og lære.

I pauserne kan du også have en central rolle. Her observeres børnenes leg, konflikter håndteres og vi hjælper de børn, der kan have svært ved at komme finde vej ind i fællesskabet.

Hej SFO2 Klubben! – Tiden efter klokken har ringet

Vi byder dig velkommen til en mindre personalegruppe, der har mange års erfaring på Jyderup Skole. Vi er sammen i daglig føling med vores unge mennesker på 4. -9. årgang – deres liv og omgangstone, og jonglerer godt i den forskellighed vi møder – bl.a på tværs af alder.

Du er nysgerrig på de aktiviteter vi har og byder aktivt ind med dine egne input. Vi har gang i en masse – krea, bio, bål, fodbold på multibanen/indendørs, boldbeg i hallen – pool, bordtennis, FIFA og brætspil.

En gang om ugen har vi aftenklub, hvor vi laver mad og har en skøn aften sammen. Her vil der også være lidt praktiske oprydningsopgaver.

Forberedelsestid i både skole og SFO2 Klubben

Forberedelse er afgørende for at skabe gode aktiviteter. Du bruger tid på at planlægge både undervisningsrelaterede og kreative aktiviteter, som tiltaler forskellige børnegrupper. Det kan være alt fra temadage til små projekter og aktiviteter i Bivognen, hvor børnene kan udfolde sig på andre måder end i klasselokalet.

En skole for alle – og det forpligter

På Jyderup Skole møder du ægte mangfoldighed: Børn og unge med forskellige baggrunde, behov og udtryk. Som folkeskole favner vi alle – og det kræver en pædagog, der er både rummelig, vedholdende og ser styrken i forskellighed. Du skal derfor kunne møde børnene, som de er, og skabe trygge rammer med blik for det enkelte barns perspektiv og udvikling.

Vi leder efter dig, der kan stå roligt i forskelligheden, tage lederskab i relationen og skabe inkluderende fællesskaber – både i SFO'en og på 2. årgang. Du rummer de pædagogiske greb, der åbner muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger.

Det får du også med Jyderup Skole
  • En dejlig og levende skole og SFO med 400 skønne og nysgerrige elever fra 0. – 9. klasse i to spor samt Juniormesterlæreklasse
  • Et medarbejderkollegie med ca. 50 søde og rare kollegaer, der venter på dig
  • Stor tilslutning til SFO1 og 2 med ca. 130 indmeldte børn hvert sted – det er vi stolte af
  • Tæt på smuk natur, skov og Skarridsø – egen skoleskov, flotte udeområder, historiske bygninger og højt til himlen
Skal vi lave SFO og skole sammen?

Kom på besøg og oplev Jyderup Skole og få gode svar på dine spørgsmål. Kontakt pædagogisk leder i SFO og indskolingen, Charlotte Jensen på tlf. 72 36 75 93 og aftal nærmere.

På vores facebookside kan du opleve små berigende historier fra hverdagen – kig forbi og lær os lidt bedre at kende.

Vi glæder os til at høre dig!

Ansøgningsfrist

Onsdag 25. marts 2026.

Samtaler

Torsdag 26. marts 2026.

Opstart
  1. maj 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

apartmentHolbæk KommuneplaceTølløse, 23 km fra Jyderup
give mening for børnene, dig og dine kollegaer. Det kræver et medansvar for, hvordan skemaet bedst struktureres. Som skolepædagog spiller du en aktiv rolle i skolen, hvor du er med til at skabe læring og trivsel i samarbejde med lærerne. Du vil indgå...
apartmentBromølle KroplaceJyderup
Vi søger endnu en fantastisk medarbejder til morgenvagter, rengøring og frokostopvask. Bromølle Kro en travl kro med 3 selskabslokaler, restaurant, kursusafdeling og 30 hotelværelser. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi kan finde ud af at...
placeJyderup
strategisk ledelse og operative enheder. Da din opgaveløsning er forbundet med en del transport til forskellige dele af Nordvestsjællands fængsler, som dækker Jyderup og Nykøbing Sj., er det en forudsætning, at du har kørekort til personbil. Hvem...