2 lærere til kombinationsskole for unge med særlige læringsforudsætninger

apartmentIndkøbsforeningen for frie kostskoler - Skoleindkøb placeRødding calendar_month 
Brænder du for at arbejde med unge med særlige læringsforudsætninger, og har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor relationer og udvikling er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny lærer på Rødding Fri Fag- og Efterskole.

Begge stillinger er på fuldtid inkl. vagter aften/weekend fordelt hen over året, og tiltrædelse er pr. 1. august 2026.

Rødding Fri Fag- og Efterskole er en kombinationsskole af en specialefterskole og fagskole. Vi er en velfungerende skole med god økonomi og med venteliste for de kommende skoleår.

Målgruppen er unge med særlige læringsforudsætninger i alderen 14-18 år på vores efterskole, og unge i samme målgruppe fra 17-21 år på fagskolen.

Vi søger dig der som minimum har idræt som linjefag og evt kan undervise i svømning. Du vil få mulighed for at være med til at udvikle vores nye periodefag, hvor man vil kunne få ansvaret for idræt og sportslinje. Vi søger også dig som har en god kombination af de obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk samt forskellige kreative fag.

Du vil også få mulighed for at sætte dit præg på vores helt nye periodefagsudbud.

For begge vores nye lærere er det vigtigt at I trives med at arbejde i et specialpædagogisk miljø, hvor struktur, tydelighed og relationsarbejde er afgørende. Det er en fordel, hvis I har kendskab til efterskoleformen eller erfaring med autisme og specialpædagogik, men det vigtigste er jeres motivation for at arbejde med målgruppen og jeres evne til at møde eleverne med anerkendelse, tydelighed og engagement.

Vi tilbyder blandt andet:

  • At blive en del af et stærkt fællesskab
  • Et godt kollegialt sammenhold
  • En del af et selvstyrende team
  • Muligheden for selvstyrende forberedelsestid
  • Fast ugentlig skemafri hverdag
  • Indflydelse på sammensætningen af eget skema
  • Fast, løbende supervision via ekstern supervisor
  • Løbende uddannelse
  • Ny Løn og andre personalegoder
  • En skole i udvikling

Opgaverne består blandt andet af følgende:

  • Være en del af en samlet skole, men forankret i efterskole-teamet.
  • Være en del af de unges hverdag, samt støtte dem i både uddannelse og dannelse.
  • Undervisning af elever, hvis indlæring spænder fra indskolings- til eksamensniveau.
  • Ansvarlig for op til 5 kontaktelever.
  • M.m.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, så kontakt vores viceforstander, Mette Kronborg, på tlf. 4030 2552 / mkl@fagogefterskole.dk eller vores teamleder på efterskolen, Mads Jensen, på tlf. 2729 0608 / mj@fagogefterskole.dk for at høre mere om vores skole.

Hvis du ønsker at besøge skolen og mærke stemningen, skal du tage fat i ovenstående teamleder, Mads Jensen, og aftale en tid.

Ansøgningsfrist: 19.06.26

Første samtale forventes den 22. juni 2026

Forventet tiltrædelse: 1. august 2026.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentFonden BindeleddetplaceEsbjerg, 40 km fra Rødding
Retningslinjer Fonden Bindeleddet Vil du være mentor for en ung i en udsat position i Esbjerg? Har du to timer i ugen, så søger vi nemlig nye frivillige mentorer i Esbjerg Kontakt organisation...
apartmentDen Selvejende Institution NybroplaceAabenraa, 42 km fra Rødding
Vi søger en pædagog, ergoterapeut eller anden fagperson med relevant faglig baggrund til specialiseret bo- og behandlingstilbud for børn, unge og voksne med autisme. Vi søger dig, der har lyst til at arbejde i et specialiseret miljø med børn, unge...
apartmentEsbjerg KommuneplaceRibe, 19 km fra Rødding
Vores fokus er i mange retninger, bl.a. arbejder vi med autisme forstyrrelser, sanseintegration, udeliv, bevægelse, kommunikation unge og ældrekultur. Der bor 12 borgere og der er tilknyttet 11 personaler. På Botilbuddet Bøge Allé 15, bor der 18...