Driftsleder til Driftsområde 2, Nord

apartmentBOSERA placeOdense calendar_month 

Driftsleder med byggeteknisk og økonomisk indsigt.

Vi søger en Driftsleder til BOSERA – en erfaren medarbejder, der er vant til at stå i spidsen for en større portefølje, og som kan navigere sikkert mellem drift, samarbejde og udvikling.

Du får det overordnede ansvar for bygningsvedligeholdelsen og samarbejdet med afdelingsbestyrelserne i Driftsområde 2, som ligger i Odense N. Driftsområde 2 består af 26 boligafdelinger med i alt 1.786 boliger.

Dine opgaver

Du har det samlede ansvar for porteføljen, skaber sammenhæng mellem drift, udvikling og langsigtede mål i en hverdag med mange interessenter og hvor der er høje forventninger:

  • Du har ansvaret for at sikre et tæt samarbejde med afdelingsbestyrelser i dine afdelinger, på en god og professionel måde.
  • Du har ansvar for at planlægge, gennemføre og kvalitetssikre vedligeholdelsesopgaver på vores ejendomme, f.eks. maling af vinduer, renovere/udskifte tage, vinduer eller facaderenovering m.m.
  • Du skal sikre, at vi som bygherre overholder alle regler/love forbundet med byggesagerne.
  • Du sikrer smidig overgang fra byggeri/renovering til drift sker, i tæt samarbejde med driften.
  • Deltagelse i afdelingsmøder med beboerne, herunder det ordinære afdelingsmøde.
  • Du har ansvaret for at økonomien på dine projekter overholdes og du udarbejder PPV-planer (Planlagt Periodisk Vedligeholdelse af bygninger og områder) for din portefølje.
  • Du laver bygningsgennemgang på din portefølje.
  • Ansvarlig for udarbejdelsen og opdatering af råderetskataloger og vedligeholdelsesreglementer m.v.
Hvem er du?
  • Du har en solid byggeteknisk og økonomisk forståelse.
  • Du formår at udvikle og forbedre boligmassen.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også i teams.
  • Du har en naturlig og imødekommende autoritet og fokus på god service og kvalitet.
  • Du tager ansvar, du er empatisk, nærværende og har humor.
  • Har gode kommunikative evner i skrift og tale.
  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en kompleks hverdag.
Hvad tilbyder vi i BOSERA?
  • Et godt arbejdsmiljø med faglige og personlige udfordringer.
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og udvikling og hvor du har indflydelse på din hverdag.
  • En dynamisk og afvekslende hverdag hvor vi udfordrer og udvikle måden vi arbejder på.
  • Mulighed for fleksible arbejdstider, videreuddannelse m.v.
  • Sundhedsforsikring, personaleforening og gavekasse m.m.
  • Stillingen er uden øverste arbejdstid, da man skal være indstillet på at deltage i aftenmøder i løbet af året.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være i besiddelse af gyldigt kørekort til bil og være villig til at stille egen bil til rådighed i forbindelse med stillingen.

Løn, pension og øvrige vilkår aftales individuelt efter kvalifikationer m.v.

Din arbejdsplads er på hovedkontoret Valmuemarken 27, 5260 Odense S.

Vi glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning og tiltrædelse

Ansøgning til stillingen skal sendes via knappen "Ansøg" senest søndag den 7. juni 2026.

Tiltrædelse 1. august 2026.

Vi holder samtaler:

  • Tirsdag den 9. juni 2026 mellem kl. 09.00 -13.00
  • Onsdag den 10. juni 2026 mellem kl. 09.30 - 15.00

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk chef Johnny Petersen på mail jp@bosera.dk eller på tlf. 51 48 40 50.

BOSERA administrerer ca. 9.000 lejemål som er fordelt på 96 boligafdelinger, beliggende i Odense, Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune, med hovedkontor på Valmuemarken 27 i Odense S. BOSERA har ca. 60 medarbejdere, heraf ca. 40 medarbejdere i driften fordelt på 4 Driftsområder og 3 driftskontorer i henholdsvis Odense og Assens.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

placeSvendborg, 40 km fra Odense
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen Holmskovgaard søger driftsleder til mark/ transport/vedligehold Markbruget på Holmskovgaard skal udvikles - vi søger derfor en person som vil stå i spidsen for den udvikling. Vores...
apartmentCivicaplaceOdense
og praktiske opgaver? Så er Civica på udkig efter dig til vores driftscenter i det sydvestlige Odense og Fyn. Sæt dit præg som leder Vi søger efter en dygtig driftsleder til vores Driftscenter i Syd-Vest. Driftscenter Syd-Vest har til opgave at passe og pleje...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Jobsamtaler afholdes løbende. Yderligere oplysninger: Der er tale om midlertidige stillinger frem til d. 31.12.27, men med mulighed for fastansættelse efterfølgende. Du er velkommen til at kontakte driftsleder Karina Jakobsen for nærmere oplysninger...