Produktionsmedarbejder – Risteri (Fast aftenhold)
Vil du være en del af en virksomhed med stolte fødevaretraditioner og moderne produktion? Orkla Foods Struer søger en engageret produktionsmedarbejder til vores risteri på fast aftenhold – mandag til torsdag kl. 14.45 – 24.00.
Om jobbet
Som produktionsmedarbejder i risteriet er du med til at sikre, at vores produkter ristes korrekt og med høj kvalitet. Dine primære opgaver vil være:
- Afvejning af råvarer
- Betjening og indstilling af bageri- og risteudstyr
- Overvågning af produktionen og kvalitetskontrol
- Oprydning og rengøring ved produktskift
- Løbende dokumentation efter gældende standarder
OBS: Arbejdet er fysisk krævende og foregår i højt tempo. Du skal kunne bevare overblikket og tage ansvar for kvalitet og hygiejne.
Vi forventer, at du:
- Taler og skriver dansk
- Har erfaring fra fødevareproduktion
- Har teknisk forståelse og kan betjene produktionsudstyr
- Er ansvarsbevidst, struktureret og har et godt overblik
- Ikke har allergi over for nødder og jordnødder (vi håndterer disse i produktionen)
Vi tilbyder:
- Et trygt og stabilt arbejdsmiljø
- Løn og genetillæg i henhold til Håndværksbageroverenskomsten (BKD) samt lokale aftaler
- En arbejdsplads i Struer med ca. 30 gode kollegaer
- Gode, ordnede forhold og mulighed for faglig udvikling
Om Orkla Foods Struer
Vi startede i 1929 som Struer Brød og har siden udviklet os til en moderne fødevarevirksomhed specialiseret i granola, müsli og grødmix. Orkla Foods Struer ejes 100 % af Orkla Foods Sverige.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV snarest muligt – skriv ”Produktionsmedarbejder risteri” i emnefeltet – til:
Arne Birk, FabrikschefPå mail: Arne.Birk@ofstruer.dk
Vi holder samtaler løbende – vi glæder os til at høre fra dig!