Vågen nattevagt

apartmentFrejas Have ApS placeUllerslev calendar_month 

Vi søger erfarne medarbejdere med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse til Frejas Have, som er et børne og ungehjem samt botilbud for unge sårbare kvinder, beliggende i Ullerslev på Fyn.

Der er tale om både en fast stilling som nattevagt samt en vikar til nattevagt.

Som vågen nattevagt er det dig, der holder skansen og sørger for, at de unge kvinder får en god og tryg nat, ligesom du støtter dem i at opbygge sunde sovevaner.

Vores målgruppe er særligt sårbare unge kvinder i alderen 12-29 år. Det er unge med emotionelle ustabile personlighedsstrukturer, unge der har været udsat for omsorgssvigt/overgreb samt unge der generelt har svært ved at fungere i hverdagen og i mellemmenneskelige relationer.

Se yderligere om målgruppen, metoder m.v. på www.frejas-have.dk

Vi kan tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og dedikerede kollegaer. Der er mulighed for supervision og kompetenceudvikling efter behov.

Som vågen nattevagt er du altid på vagt sammen med en anden erfaren nattevagt. Vagterne ligger i hverdage kl. 22.30-07.45, og i weekenden kl. 21.45-09.15. Som fast nattevagt arbejder du typisk hver anden uge.

Frejas Have værdsætter social ansvarlighed, ligeværdighed, og en indfølende tilgang til omgivelser og medmennesker. Vi er et sted med stærke og sunde værdier og en tydelig retning i arbejdet med kerneopgaven.

Vores behandlingsmæssige retning er Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) i en miljøterapeutisk kontekst. Vi har ikke en forventning om, at du har kendskab til DAT, men til gengæld at du har interesse i, at blive en del af et team, der støtter de unge i at skabe sig et liv, hvor de opnår bedst mulig fysisk og mental sundhed og trivsel.

Vi tænker at du:

  • Har uddannelse som fx SSA, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagogisk assistent, pædagog eller en anden social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • Er mødestabil.
  • Kan bidrage aktivt ind i et fagligt velfunderet team.
  • Er i stand til at tilegne dig viden samt omsætte en faglig metode.
  • Har kendskab til de sociale og sundhedsfaglige problemstillinger målgruppen har.
  • Er i stand til at være afstemt og kan navigere i et ofte omskifteligt miljø med selvskadende unge.
  • Kan tage styring og skabe overblik, herunder organisere og gennemføre planer.
  • Kan dokumentere den løbende kontakt med de unge kvinder.
  • Kan skabe en tillidsfuld og positiv relation, herunder sætte sunde grænser.
Du er vågen, når de unge kvinder sover – og skaber trygge rammer
  • Du skal sikre tryghed og ro i huset. Du guider og vejleder til en god døgnrytme.
  • Du kommer til at lave journalføring, stå for medicindosering og medicinudlevering til de unge kvinder, lægge forbinding m.v.
  • Der kan være brug for en snak eller hjælp til færdigheder til at overkomme svære tanker eller følelser. Der kan også være brug for hjælp til kontakt med psykiatri eller andre eksterne samarbejdspartnere.
  • Endvidere vil der være praktiske gøremål.

Ansøgning

Motiveret ansøgning med CV, fremsendes til Frejas Have på mail: job@frejas-have.dk

Skriv i din ansøgning om du søger den faste stilling eller som vikar.

Har du spørgsmål til stillingen kan det ske til afdelingsleder Maria Hansen på telefon 31 57 75 57.

Jobsamtaler vil finde sted løbende.

Opstart 1. juni.

Der er tale om en fuldtidsstilling som vågen nattevagt samt vikar til nattevagt.

Vi tilbyder en fast lønpakke med pensionsordning og sundhedsordning til den faste stilling.

Vi tager reference til tidligere arbejdsplads.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

electric_boltStraks start

Rengøringsassistent Martofte

apartmentDanren Bogdol A/SplaceKerteminde, 10 km fra Ullerslev
Vi søger to friske og stabile medarbejdere til rengøring hos en kunde i Martofte. Der er tale om rengøringsarbejde i udvalgte weekender og enkelte hverdage og efter nærmere aftale med din leder. Det kan både være natte- og dagvagter. Det er ikke...
apartmentBurger King NSPplaceOdense, 17 km fra Ullerslev
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentKerteminde KommuneplaceKerteminde, 10 km fra Ullerslev
Villaen søger pædagoger og vikarer Hos Villaen arbejder vi ikke bare med børn og unge – vi arbejder med liv, der kræver noget af os.Vi søger medarbejdere, der kan omsætte høj faglighed til praksis og stå tydeligt i relationen – også når det er...