Lærer til Broager skoles specialklasserække
Positiv, anerkendende og engageret lærer søges til Broager Skole specialklasser
Tror du på, at børn og forældre gør deres bedste? Er du rolig, inkluderende og fleksibel – og trives du med at arbejde systematisk med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling? Har du blik for at identificere og styrke hver elevs ressourcer?
Så er det måske dig, vi leder efter.Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse d. 1. august 2026.
Vi søger en lærer, der:
- brænder for at skabe spændende, varieret og lærerig undervisning
- har linjefag i dansk og gerne også engelsk
- er passioneret omkring både undervisning og elevernes trivsel
- kan motivere, engagere og skabe glæde ved læring
- arbejder selvstændigt, men samtidig trives i et tæt, forpligtende teamsamarbejde
- kan tage tydeligt og trygt lederskab – både i klassen og i teamet
- har erfaring med aldersgruppen 1.–6. klasse
Om specialklasserækken – og om børnene du møder
I år har specialklasserækken 41 elever. De er forskellige, unikke og fantastiske på hver deres måde. De kan være impulsive, følsomme, fulde af ideer, fyldt med uro indeni – eller stille, men med et hav af følelser under overfladen.Fælles for dem er, at de har brug for struktur, ro, tryghed, og voksne, der møder dem med tålmodighed og nysgerrighed.
Vi arbejder med Low Arousal, fordi vi ved, at relationen altid kommer før løsningen, og at børn lærer bedst, når de bliver mødt med ro – også når deres verden er alt andet end rolig.
Din kommende elevgruppe spænder fra indskoling til mellemtrin, og hver dag vil du have mulighed for at gøre en forskel, der kan mærkes.
Du vil indgå i et stærkt specialklasseteam bestående af pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere.
Sammen varetager I:
- fagfaglig undervisning
- opgaver af socialpædagogisk karakter
- et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
Der er løbende sparring, kompetenceudvikling og en kultur, hvor vi lærer af hinanden.
Vi tilbyder:
- et dynamisk og fagligt miljø med fokus på samarbejde og udvikling
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden
- dygtige og engagerede kolleger på tværs af fagligheder
- en arbejdsplads med højt til loftet, humor og uformel omgangstone
- gode fysiske rammer – naturskønt beliggende ved Flensborg Fjord
- mentorordning for nyansatte
Om Broager Skole
Broager Skole har ca. 530 elever, hvoraf 41 går i vores specialklasserække. Vi prioriterer elevernes trivsel, læringsudbytte og et stærkt læringsmiljø højt.Vi arbejder målrettet med faglighed, livsduelighed og motivation – og med et tæt samarbejde mellem skole og hjem.
Du bliver en del af en skole, der:
- arbejder aktivt med professionelle læringsfællesskaber
- skaber rum for både faglig og personlig sparring
- sikrer, at nye kolleger hurtigt bliver en del af fællesskabet
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
- Ansøgningsfrist: 15. april
- Samtaler: 22. april
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem KL og LC. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Broager Skole – tlf. 88 72 43 60
Skoleleder Ditte Skyum – tlf. 27 90 02 42
Vi glæder os til at møde dig!
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk