Pædagog til Barndommens Gade 30-37 timer ugentligt (barselsvikariat) - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vi er en vuggestue på Vesterbro med 74 skønne børn fordelt på seks stuer. Vi består af to matrikler med tre stuer i hvert hus. På alle stuer er der 12-13 børn, to pædagoger og to medhjælpere, og lige nu har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske vuggestue.

Vi søger en engageret og fagligt dygtig pædagog, der har lyst og kompetencer til at arbejde med børn i alderen 0-3 år. Vi anser vuggestuearbejdet for verdens vigtigste og dejligste arbejde. Vi ønsker, at du har et særligt fokus på omsorg, tilknytning, relationer og børnefællesskaber.

Du skal være fagligt reflekteret og kan skabe glæde og lys i øjnene hos børnene og mener, at det gode relationsarbejde er en forudsætning for din praksis. Du er energisk, engageret og imødekommende. Du har et positivt livssyn og er med på at tage ansvar i vores arbejdsfællesskab.

Om os

Vi er en engageret medarbejdergruppe med godt humør og god dynamik, der ønsker at praktisere en kontinuerlig udvikling af Barndommens Gade, bl.a. i forhold til børn og forældre, vores kollegiale samarbejde i arbejdsfællesskabet, samt udvikling af medarbejdergruppen og den enkelte ansatte.

Ligeledes har vi et stort fokus på det sociale samvær og samarbejde som kollegaer, da vi ser det som en vigtig værdi på vores arbejdsplads.

Vi har en engageret og nysgerrig pædagogisk leder, som prioriterer udvikling af vuggestuepædagogik, og som sætter rammen for et arbejdsfællesskab, hvor både børn og voksnes trivsel står forrest.

”Hos os er stemningen altid god! Vi har det godt kollegaer imellem på alle stuer, og vi tager fælles ansvar for alle opgaver. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, og der er altid en kollega at sparre med. Vi er en blanding af erfarne og nye/unge medarbejdere, men fælles for huset er, at vi har det sjovt og respekterer hinanden.

Og så holder vi nogle gode fredagsbarer! ” – Joan, AMR og pædagog.

”Det bedste for mig ved at arbejde i Barndommens Gade er klart den gode stemning, som er i huset, fordi vi respekterer og har det godt med hinanden. Det gælder både arbejdsmæssigt, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af stuerne, men også, at vi kan have det sjovt sammen udenfor arbejdstiden.

Vi har også en ledelse, som man altid kan gå til og som jeg oplever, er i øjenhøjde med personalet.” – Sofie, pædagog.

“Du skal arbejde hos os, fordi vi værner om den langsomme pædagogik, nærværet og hinanden. Og selvom der nogle gange er travlt, så er vi virkelig gode til at bevare nærværet med børnene, men også hinanden. Vi er gode til at kommunikere med hinanden, så vi altid ved, hvad vi kan forvente af hinanden.

Og så giver vi altid plads til latter og humor, fordi det skal være sjovt at gå på arbejde.” – Mathilde, pædagog.

Vores pædagogiske fokus er at sikre god kvalitet for både børn og voksne over hele dagen. Derfor arbejder vi struktureret med de pædagogiske rutiner og de muligheder de giver os i arbejdet med børnenes tryghed, trivsel og udvikling. Dette gør vi blandt andet ved at skabe mulighed for et stærkt samarbejde på tværs af stuerne.

Vi afholder kontinuerlige pædagogmøder i afdelingerne, og hos os er det ikke dine og mine børn, men VORES børn, og derfor har vi alle sammen ansvaret for at alle børn trives i vores vuggestue.

Vil du være med til at skabe en tryg og struktureret hverdag, og skabe de bedste forudsætninger for børnenes udvikling sammen med en masse dygtige kollegaer? Vil du have fokus på nærvær, tryghed, de pædagogiske rutiner, legemiljøer, og ikke mindst omsorgen for de mindste?

Så skal du søge denne stilling hos os.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Stillingen er et barselsvikariat på 30-37 timer om ugen. Tiltrædelse den 4. august 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Hvis du ønsker en rundvisning eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ida Lund Larsen på 24 62 16 54.

Sammen med din ansøgning beder vi dig medsende CV og uddannelsesbevis.

Vi venter gerne på den helt rigtige til vores arbejdsfællesskab om børnene!

Søg via linket senest tirsdag den 20. maj 2025

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i at blive en del af et nytænkende arbejdsfællesskab? Da vores dygtige pædagog har valgt at prøve kræfter med noget nyt, søger Krible-Krable en orlovsvikar i en pædagogstilling til børnehaven, i et stabilt og fagligt udviklingsorienteret hus. Forventninger...
apartmentKøge KommuneplaceBorup, 43 km fra København
Børnehuset Hop-La søger pædagog til vores vuggestue Vi søger ny kollega der brænder for arbejdet med nærvær og relationer, musik og bevægelse samt legen som udviklende læringsmiljø. Er du en pædagog, der sætter børns trivsel først...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  26.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du frisk og har mod og lyst til at arbejde med vuggesstuebørn, så søg hos os. Vi søger en pædagog 37 timer ugentligt til vuggestuen...