Student til arbejdet med rammevilkår for udbygningen med vedvarende energi på land
Vil du prøve kræfter med arbejdet i centraladministrationen? Så er jobbet som student i Energistyrelsens enhed for Landvind og sol måske noget for dig. Velkommen til Energistyrelsens enhed for Landvind og sol! Du bliver en del af Energistyrelsens Center for Grøn Strøm, hvor du i enheden Landvind og sol vil få ca.
40 engagerede og dygtige kollegaer, fordelt på to kontorchefer og fire teams. Vi arbejder alle for at sikre gode rammevilkår for udbygningen med vedvarende energi på land. Fx bidrager vi til udarbejdelsen af politiske udspil og ny regulering. Vi har ansvaret for de såkaldte VE-ordninger (værditab, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje), som opstillere skal overholde, og som har til hensigt at kompensere naboer og lokalsamfund i forbindelse med etableringen af nye VE-anlæg.
Vi beskæftiger os med reglerne for opsætning af sol på offentlige tage, VE-egenforbrugere, VE-fællesskaber, VE som national interesse samt med blandt andet statslig planlægning af konkrete infrastrukturprojekter, herunder det kommende brintrør.
Derudover sikrer vi samspil mellem national lovgivning og EU-regulering, vi bidrager til fremskrivninger, indsamler data, laver analyser og formidler fx status på og potentialer for VE-udbygningen på land. Endelig deltager vi i og varetager sekretariatsbetjeningen i det tværministerielle rejsehold for vedvarende energi (VE-rejseholdet).
Hvad kan du forvente som vores nye student? Som vores nye student vil du indgå i enhedens daglige varetagelse af arbejdsopgaver, store som små. Din hverdag vil forventeligt blive ganske alsidig og bestå af både faglige og praktiske udfordringer.
Meget af det, vi beskæftiger os med i enheden, har tværfaglig karakter. Du kan derfor se frem til og få indblik i problemstillinger, hvor mange fagligheder skal bringes i spil, og løsningerne ikke altid ligger lige for. Som student i enheden vil du – sammen med enhedens øvrige studenter – desuden skulle: Lave research, herunder indsamling, opsummering og formidling af eksisterende viden Bidrage til udarbejdelsen af faglige notater Bidrage til besvarelse af henvendelser Foretage databehandling i Excel samt fremstilling og præsentation af data Udarbejde og ajourføre interne lister og overblik Udarbejde oplæg/præsentationer Bidrage til planlægning af arrangementer Herudover vil der være en række andre opgaver af mere praktisk karakter, som vores studenter forventes at løse.
Hos os får du et varieret job med gode kollegaer, høj faglighed, et uformelt miljø. Vi lægger vægt på at inddrage dig i kontorets daglige arbejde, i de faglige diskussioner og i vores sociale aktiviteter. Vi vil også sørge for, at du kommer godt i gang ved at tilknytte en mentor til din opstart.Hvem søger vi? Vi forestiller os, at du er i gang med en lang videregående uddannelse og har minimum to år tilbage af studiet. Din uddannelsesmæssige retning er ikke det afgørende. Det er til gengæld din interesse i den grønne omstilling. Har du samtidig dyrket centrale problemstillinger relateret til udbygningen med solceller og vindmøller på land, teoretisk eller praktisk, så kan det være, at det er lige præcis dig, vi søger.
Herudover ser vi gerne, at du: Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet Er seriøs, åben og engageret Har en opsøgende og serviceorienteret tilgang i arbejdet og til kollegaer Har analytisk sans og fokus på detaljen Kan arbejde både kvalitativt og kvantitativt Er velformuleret både på skrift og i tale.
Det anses endvidere som en fordel, men er ikke et krav, hvis du har kendskab til offentlig forvaltning. Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning! Vi ser frem til at høre fra dig. Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en studenterstilling med ansættelse hurtigst muligt.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for studentermedhjælper i staten. Det kan, under ansættelsen blive en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes til TTJ/HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen efter de til enhver tid gældende regler.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Peter Andreas Fournais på telefon: +45 3395 4311. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 25. maj 2026. Forventet startdato er den 1. august eller tidligere. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt.
at skulle udarbejde en case og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Medarbejderne er Energistyrelsens vigtigste aktiv. Vi bestræber os på at ansætte de bedste kvalificerede og de bedste kollegaer - og vi lægger vægt på en professionel ansættelsesproces.
Application due25-05-2026 Start date01-07-2026 Work hours15 timer ugentligt Position categoryStudentermedhjælper Workplace Homepagehttps://ens.dk/ Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Flere ledige stillinger