Konstruktør, Viby Sjælland

apartmentCRH Concrete A/S placeViby calendar_month 

Motiveres du af at finde løsninger, der rent faktisk kan realiseres på byggepladsen?

Hos CRH får du ansvar for at tilpasse projekter til præfabrikerede betonelementer og skabe et solidt produktionsgrundlag. Du arbejder struktureret med detaljer – men altid med blik for helheden og samarbejdet omkring dig.

Rollen

Som konstruktør hos CRH består det primære arbejde i at gøre byggerier ”bygbare”. Med fokus på produktionsmetoder og udførelse af montage af betonelementer handler det om at få tilpasset projekterne, så de tekniske og arkitektoniske specifikationer bliver overholdt.

Dette foregår i tæt dialog med kunde og rådgivere samt med interne samarbejdspartnere

Primære opgaver og ansvar:

  • Tilpasse arkitekt- og ingeniørprojekt til præfabrikerede løsninger
  • Koordinere løsninger med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Udarbejde arbejdstegninger og produktionsgrundlag til produktionen
  • Kontrollere tegninger og specifikationer

Hvem er du?

Du har lyst til at tage ansvar for bygbare løsninger og samarbejde tæt med andre. Du har en god tegningsforståelse og kan begå dig i Revit. Du har en systematisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og trives med en høj teknisk detaljeringsgrad.

Du udviser god produktions- og montageforståelse, så du bidrager med optimerede løsninger

  • Er uddannet konstruktør
  • Kommunikerer klart på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • Systematisk og detaljeorienteret

Teamet

Viby Projekteringsafdeling er kendetegnet ved et højt fagligt niveau – ny som erfaren. Der tages ejerskab over projekterne som løses selvstændigt eller i teams. Hvor krævet er der værdifuld viden og sparring at trække på, hvilket styrker og udvikler kompetencer hos den enkelte.

Stemningen er afslappet og uformel, og det gode kollegaskab fylder meget.

Mød din nye leder, Finn

Jeg er en erfaren, vidende og innovativ leder som brænder for byggeri og betonelementer i alle dets aspekter. Jeg rangerer faglighed og selvstændighed højt og understøtter det ved at udfordre og udvikle medarbejdere i samspil med kolleger. Jeg er imødekommende med tid til faglig sparring og selvsagt også til de sværere samtaler.

Velkommen til CRH Denmark

CRH i Danmark er førende leverandør af betonelementer og løsninger til både byggeri og infrastruktur. Vi beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere fordelt på 19 lokationer og dækker værdikæden fra råstoffer og beton til belægning, rør- og brøndsystemer samt konstruktive løsninger.

CRH i Danmark består af CRH Concrete, CRH Products, Magnus Holm og Bedsted Lø Grusværker. Samlet leverer vi løsninger til blandt andet bygninger, veje, pladser, forsyning og teknisk infrastruktur. Vi er en del af den internationale koncern CRH, som er en af verdens største byggematerialekoncerner.

Bæredygtighed er en strategisk prioritet. Vores mål er at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer vores verden.

check_circleNyt tilbud

Studie medhjælper konstruktør

apartmentBiegga A/SplaceKøge, 14 km fra Viby
Biegga er en rådgivende ingeniørvirksomhed lokaliseret i Køge, vi beskæftiger os med bygningsrenovering, og har speciale i solcelleanlæg og varmepumper. Vi tilbyder en uformel og fleksibel arbejdsplads i et innovativt miljø, med højt til loftet og...
apartmentRegion HovedstadenplaceCharlottenlund, 41 km fra Viby
og kommer med en uddannelsesbaggrund som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende. Du kan lide at tage ansvar, har en struktureret tilgang til løsning af opgaverne og bidrager til et godt arbejdsklima samt rettidigt inddrager, både interne og eksterne...
thumb_up_altAnbefalede

Teknisk Projektleder

apartmentPeopleLinkplaceSlagelse, 45 km fra Viby
er du også den, som sikrer fremdrift, overblik og samarbejde gennem hele projektforløbet.Undervejs arbejder du tæt sammen med både kunder, konstruktører, produktion, montage og øvrige specialister internt i huset. Du skal kunne bevare overblikket i komplekse forløb...