Ny vicevært/pedel søges - Kalundborg

placeKalundborg calendar_month 
Vil du være en del af MOVE Eco Health Hotel ??
  • hvor samarbejde, kvalitet og bæredygtig udvikling er i centrum.
Vi søger en engageret og serviceminded vicevært / pedel pr. 1. november 2025.

Mulighed for fast stilling, 25-35 timer, og fleksibel opstart.

Om os

MOVE Eco Health Hotel er et nyt og innovativt hotelkoncept med Sundheds- konference- og kulturCentre i hjertet af Kalundborg by. Vi er optaget af at skabe ophold og oplevelser med omtanke og bæredygtighed for mennesker og miljø - og har en hverdag der er rig på variation, og et hus der summer af liv.

Som en del af huset vil du indgå i et engageret tværfagligt team af sundhedsprofessionelle, servicepersonale, konsulenter og samarbejdspartnere, der brænder for at skabe værdi for både gæster, patienter og kolleger. Vi arbejder med en helhedstænkende tilgang, hvor kvalitet, bæredygtighed og udvikling er nøgleord.

Om dig

Du motiveres af at skabe rammerne for, at andre kan udfolde deres arbejde og oplevelser i trygge og velfungerende omgivelser. Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor både akutte opgaver og langsigtede projekter kræver struktur, fleksibilitet og engagement.

  • Du har hænderne godt skruet på og bred erfaring inden for håndværk, byggeri, teknisk drift og vedligehold.
  • Du arbejder selvstændigt og er god til at planlægge, men trives også med at indgå i samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Du har blik for detaljen og kan samtidig bevare overblikket – også når der er travlt.
  • Du har et løsningsorienteret og serviceminded mindset, og møder både kolleger, gæster og samarbejdspartnere med et smil.
  • Du er nysgerrig på at lære nyt og motiveret for at bidrage til udviklings- og renoveringsprojekter.
  • Du værdsætter bæredygtige løsninger og optimering af ressourcer og drift.

Om stillingen

Hos os får du en arbejdsplads med både nærvær og højt til loftet, hvor vi deler glæden over at skabe et sted, der både fungerer og inspirerer. Vi tilbyder en fast stilling med fleksible arbejdstider, indflydelse på opgaveløsningen samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Som vicevært/pedel hos MOVE Eco Health Hotel vil du blandt andet have ansvar for:

  • Drift og vedligehold af bygninger, udearealer og tekniske installationer.
  • Renoverings- og udviklingsopgaver i samarbejde med ledelse og eksterne håndværkere.
  • Forebyggende og løbende eftersyn af faciliteter, så sikkerhed og kvalitet altid er i top.
  • Ad hoc-opgaver og praktisk support til kolleger, arrangementer og gæster.

Vil du være en del af vores team?

Så send din ansøgning, CV samt eventuelle relevante uddannelsesbeviser til partner Maja Helbo Jensen på mhj@fysiocenterkalundborg.dk

Har du spørgsmål, lyst til at besøge os eller til en uformel snak, er du velkommen til at kontakte os på 2320 1174 / 5951 5757. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig ?

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

apartmentJohs. Clausen Retail ApSplaceKalundborg
butikker der ligger i Næstved (to stk.), Sorø, Holbæk, Køge og Kalundborg og vi er 35 dygtige kollegaer der tager sig godt af vores glade kunder....
placeKalundborg
BT Logistik vækster og søger ENDNU en chauffør med den rette indstilling til kørsel med trækker. Der er tale om kørsel med gardin trailer til erhvervskunder i hele ?? . ? Mødetid mellem kl. 6.00 og kl. 7.00. ☎️ for mere info. Hvis du er fra...
local_fire_departmentHaster

Chauffør – med base i Kalundborg

apartmentLOXAM A/SplaceKalundborg
Nu har vi plads til endnu en kollega på holdet i Kalundborg – med mulighed for at køre for andre afdelinger i nærheden, hvis behovet opstår. Vi leder efter en erfaren chauffør, der kan arbejde selvstændigt og sikre, at vores kunder altid får en effektiv og tryg...