IT-udvikler til sektion for Systemudvikling og Data Integration i afdeling for Digital Infrastruktur - Statens Serum Institut

apartmentSSI placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du udvikle datadrevne IT-løsninger i tæt samarbejde med specialister og laboratoriemiljøer? Hos Statens Serum Institut kan du arbejde med full-stack udvikling, automatisering af dataflows eller integration af avanceret laboratorieudstyr – i et team, hvor teknologisk faglighed og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd.

Statens Serum Institut og Afdeling for Digital Infrastruktur

Statens Serum Instituts mission er at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskningsbaseret overvågning, diagnostik og rådgivning. Vores vision er at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker mennesker og dyrs sundhed.

Tidstro indsamling, samkørsel, analyse og formidling af data er afgørende for at Statens Serum Institut (SSI) kan sikre et effektivt og digitalt understøttet infektionsberedskab og biobank, samt forskning på højt niveau. Det er et strategisk indsatsområde løbende at udvikle et fortsat stærkere datagrundlag, uanset om det drejer sig om nye datakilder, it-infrastruktur, digitale løsninger, algoritmer, kunstig intelligens eller videreformidling, hvor SSI og Danmark har et unikt grundlag for at skabe nogle af de bedste løsninger i verden.

Afdelingen for Digital Infrastrukturs opgave er at drive SSI’s digitale transformation. Dette sker i tæt dialog og i samarbejde med de kompetencer og behov, der er hos de øvrige afdelinger. Afdelingen består af to sektioner, Systemudvikling og Data Integration og Forretnings-IT og vi er i alt lidt over 20 medarbejdere.

Om Systemudvikling & Data Integration (SDI)

Sektionen består af 12 medarbejdere (sektionsleder, it-udviklere, database specialister, dataanalytikere samt IT-løsningsarkitekter). Vi indgår i et tæt samarbejde om udviklingen og driften af diverse IT-løsninger til forskellige afdelinger på SSI.

Vi leverer overvejende til Danmarks Nationale Biobank, Virologi og Mikrobiologisk Beredskab men også andre SSI-afdelinger, særligt inden for forskning, biobank, diagnostik og laboratorieområder.

Teamet udfører følgende funktioner:

  • Full stack udvikling: datadrevet/composable arkitektur, webapplikationer, websider
  • Datadrevet automatisering og IT-integration til diagnostik / laboratorie områder
  • Datamodellering og database design
  • Systemforvaltning, administrering og drift
  • IT-faglig intern support samt dialog med eksterne parter/leverandører vedrørende alle faser af udviklingslivscyklus.

Din hverdag hos os

Som IT-udvikler i SDI bliver du en central del af spændende og varierende IT-udviklingsprojekter. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Design og udvikling af full-stack IT-løsninger med API-integrationer til effektiv understøttelse af interne administrative og driftsmæssige processer på SSI
  • Backend-integrationer af avanceret laboratorieudstyr og laboratorierobotter i datadrevne IT-løsninger
  • Udvikling af automatiserede dataflows til effektiv håndtering og udveksling af informationer

Du vil arbejde tæt sammen med både kolleger i IT og fagprofessionelle i hele organisationen og få mulighed for at præge løsningerne fra idé til implementering.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for softwareudvikling og gerne et par års erfaring med datadrevne IT-integrationer. Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til SSI’s IT-infrastruktur og eksisterende løsninger – særligt i forhold til backend-integrationer og udvikling af webbaserede systemer med brugerflader.

Du evner at sætte teknologiske løsninger i perspektiv, forstå slutbrugerens behov og omsætte dem til præcise IT-kravspecifikationer. Du kommunikerer ubesværet på dansk eller engelsk og trives med at vidensdele og samarbejde med andre.

Vi ser gerne, at du har erfaring med følgende teknologier:

  • C# / ASP.NET Core
  • REST / JSON
  • MS SQL Server
  • Git / GitHub

Som person er du en dedikeret teamspiller, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og ikke bange for at kaste dig over nye systemer og teknologier.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, sparring, arbejdsglæde og respekt for hinanden er nøgleord.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstid. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport, fitnesscenter og tennisbane på området

Om ansættelsen

Ansættelse sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller som akademisk medarbejder efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Anders Jensen på 3268 3843 eller afdelingschef Bart Wilkowski på 3268 5175.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20-21.

apartmentTopsil GlobalWafers A/SplaceFrederikssund, 39 km fra København
Vil du være med til at udvikle produktionsudstyr i semiconductor-industrien i Frederikssund, og med din tekniske faglighed og kreativitet finde konkrete løsninger på konkrete udfordringer. Vil du følge dine idéer hele vejen fra koncept til færdig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
hvor du løbende præsenterer mulighederne i Ungehus CPH, og du er med til at afholde netværksmøder omkring den enkelte borger. Vi er løbende optaget af, hvad der rører sig i ungegruppen, og du får mulighed for at præge og udvikle nyt relevant indhold...
apartmentHogrefe Psykologisk Forlag A/SplaceLyngby, 15 km fra København
Vi søger en kollega til udvikling og vedligeholdelse af vores testportaler og digitale assessments. Du brænder for projektarbejde og softwareudvikling. Du bliver en del af forlagets udviklingsafdeling, som udvikler assessments, så...