Deltidsstilling - Ejendomstekniker/Vicevært

apartmentXior Student Operations Nordic ApS placeAarhus calendar_month 

Elsker du en varieret arbejdsdag, hvor du er hands-on og føler kæmpe stolthed i at få din ejendom til at spille? Så er det muligvis dig, der skal passe godt på verdens smukkeste arbejdsplads – Basecamp by Xior i Aarhus med knap 650 studieboliger.

Du vil blive udfordret både teknisk og kommunikativt i form af daglig kontakt med mange nationaliteter.

Arbejdsugen byder både på daglige rutineopgaver og pludseligt opståede opgaver. Du skal derfor være indforstået med at kunne veksle mellem de teknisk udfordrende opgaver og det at samle affald på fortovet. Basecamp by Xior har dog også faste leverandøraftaler, som bl.a. dækker rengøring, vinterbekæmpelse etc.

Ansvarsområder:

  • Registrering og opfølgning på opgaver, der kommer via mail, telefon og Dalux FM
  • Tilsyn med tekniske installationer, herunder sikring af høj driftssikkerhed
  • Små reparationsopgaver som opstår i almen bygningsdrift
  • Kommunikation med, og igangsætning af håndværkere
  • Rundering og sikring af renholdelse inde som ude
  • Løbende kontrol med brandsikring iht. DKV-planer
  • Medhjælp til indflyt- og udflytningssyn
  • Mindre kørselsopgaver
  • Ad hoc administrative opgaver

Hvem vi søger:

  • Uddannet inden for håndværk eller ejendomsteknik
  • Erfaring med Microsoft Word og Excel
  • Evner til at begå dig på engelsk i skrift og tale
  • Stabil og ansvarsfuld – tager ejerskab
  • Hjælpsom og positiv med et åbent og venligt sind
  • Omstillingsparat
  • Kørekort

Fordel, men ikke et krav:

  • Kendskab til brandsikringsanlæg som ABA, AVA, AVS, ABDL
  • Kendskab til CTS
  • Erfaring med Dalux FM

Xior tilbyder:

Udover at du vil få de bedste kollegaer og den smukkeste arbejdsplads, kan du også glæde dig til:

  • Stor fokus på medarbejdertrivsel og udvikling
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Sociale events med resten af teamet

Stillingen ligger på 20-25 timer ugentligt og vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 9-17. Dette er dog fleksibelt og kan aftales nærmere.

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte stilling, og er klar på at være omdrejningspunktet og ’the go to person’, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hos Basecamp har vi en fast overbevisning om, at kompetencer og erfaringer er overførbare mellem forskellige brancher og baggrunde. Selvom du måske ikke opfylder alle kravene, opfordrer vi dig til at ansøge, hvis du mener, at du er den rette kandidat til stillingen.

Sådan søger du jobbet:

Send din ansøgning til HR Manager, Caroline Carlsen på mail caroline.carlsen@xior.eu. Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart, den rigtige kandidat er fundet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentHospitunity ApSplaceAarhus
Tjener med passion for økologi og nærvær – Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference Job detaljer Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference Tjener ...
apartmentHospitunity ApSplaceAarhus
Tjener søges hos Fratelli – flere lokationer tilgængelige Fratelli Ristorante Job detaljer Fratelli Ristorante Tjener Midtjylland Stillingstype: Fuldtid Start dato:...
apartmentSalling GroupplaceAarhus
BæredygtighedJobOm osKæder & butikkerDADanishEnglishButiksassistent under 18 år - Aarhus CArbejdspladsThorvaldsensgade 228000 Aarhus C DKUgentlige arbejdstimer6 TimerStartdato15. september 2025Job-ID188406Søg Jobforside › job › ledige...