Pædagog til opholdssted for unge i Silkeborg

apartmentOpholdssteder.DK ApS placeSilkeborg calendar_month 

Et lille, fagligt stærkt team i Silkeborg søger en pædagog med hjertet og retningen på plads.

På Dalgasgade tror vi på, at udvikling sker i relationer, og at trygge rammer, tydelige voksne og faglige metoder kan gøre en afgørende forskel i et ungt menneskes liv. Nu søger vi en pædagog, der vil være en del af det fællesskab.

Om os

Dalgasgade er en del af Aktiv Weekend og ligger centralt i Silkeborg. Her tilbyder vi ophold til unge i alderen 13–18 år med mulighed for efterværn op til 23 år, som på grund af psykosociale vanskeligheder har behov for at bo uden for hjemmet.

I hverdagen på Dalgasgade møder de unge et trygt og overskueligt miljø med faste strukturer og tydelige voksne, der hjælper dem med at finde retning, ansvar og tro på egne evner. Vi arbejder med udgangspunkt i hver enkelt ungs ressourcer og udviklingspotentiale og lægger vægt på at skabe meningsfulde relationer, hvor der både er plads til nærvær, humor og tydelighed.

Vores pædagogiske praksis bygger på høj faglighed og anerkendende relationer. Vi anvender blandt andet KAT-kassen, socialfærdighedstræning og den motiverende samtale (MI) som gennemgående metoder i arbejdet. Samtidig har vi et særligt fokus på hverdagsmestring, selvstændighed og deltagelse i lokalsamfundets fællesskaber.

Læs mere om os på: https://www.aktivweekend.dk/dalgasgade/

Dit arbejde

Som pædagog hos os bliver du en del af et engageret team, hvor opgaverne spænder bredt:

  • Skabe trygge og stabile rammer gennem struktur, omsorg og relationer
  • Være kontaktperson for de unge og støtte dem i dagligdagens store og små ting.
  • Arbejde målrettet med den unges udvikling gennem blandt andet socialfærdighedstræning, motiverende samtaler og individuelle udviklingsplaner
  • Bidrage til dokumentation og samarbejde med myndigheder, familie og netværk
  • Indgå i døgn-, weekend- og nattevagter
Vi lægger vægt på, at du
  • Har en pædagoguddannelse
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med udsatte unge
  • Er fagligt velfunderet og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • Er robust, struktureret og tydelig i din rammesætning
  • Kan samarbejde tæt med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • Har kørekort
Vi tilbyder
  • En hverdag, hvor du gør en konkret forskel for udsatte unge
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og erfarne kolleger
  • Intern supervision og efteruddannelse
  • En arbejdsplads med tydelige værdier: omsorg, anerkendelse, fællesskab, ansvarlighed og trivsel

Ansøgning

Send din ansøgning (maks. én A4-side) samt CV til job@opholdssteder.dk.

Skriv “Dalgasgade” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte vores HR-ansvarlige, Ani Storm, på Ani@opholdssteder.dk.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentOpholdsstedet MoesgaardplaceKibæk, 45 km fra Silkeborg
til alle som allerede har vist interesse ? Som afdelingsleder på vores opholdssted, vil du få en central rolle i at styrke den faglige kvalitet, skabe ro og retning i hverdagen og understøtte medarbejderne i deres faglige og personlige udvikling. Hvis du motiveres...
apartmentOpholdsstedet MoesgaardplaceKibæk, 45 km fra Silkeborg
vil vi løbende afholde samtaler. Hvem er vi? Vi er et opholdssted bestående af to afdelinger. Vi ligger i naturskønne omgivelser og nyder vores muligheder for frugtplantage, dyrehold og andre projekter. Målgruppen på Fredhøj er som udgangspunkt voksne...
placeSkanderborg, 28 km fra Silkeborg
FYRET er et opholdssted for 10 unge med autisme. Vi arbejder helhedsorienteret med omsorg, ordentlighed og optimisme som vores pejlemærker – og vi har en stærk tro på, at vi spiller hinanden gode, når vi arbejder sammen. På grund af stor interesse...