Er du SOSU-assistent, så kan du være det rette match til et af Socialforvaltningens botilbud – brug din faglighed til at gøre en forskel, der kan mærkes

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at fejre hverdagens små, men afgørende succeser for voksne borgere med multiple funktionsnedsættelser fra 18 og opefter?

Her er det netop de små skridt, der gør den store forskel. Du bliver en del af et arbejde, hvor hverdagen handler om at støtte borgerne i at mestre hverdagslivet og dermed bidrage til øget selvbestemmelse og livskvalitet.

Send et CV – og kom i spil til flere stillinger til Område Multiples botilbud i Socialforvaltningen. Vi har gjort det nemt at søge, så vi har sparet ansøgningen væk. Du skal blot besvare nogle få spørgsmål og uploade dit CV.

Læs mere om de enkelte botilbud og deres profiler her.

Dine arbejdsopgaver

Som SOSU-assistent er du med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i hverdagen. Her bruger du din sundhedsfaglige viden til at skabe tryghed og livskvalitet for voksne med multiple funktionsnedsættelser.

Du arbejder tæt sammen med pædagoger, sygeplejersker og terapeuter om at støtte borgerne i deres hverdag. Sammen guider vi borgerne ud fra klare mål, så de kan leve så selvstændigt som muligt.

I din rolle fremhæver du vigtigheden af, at sundheds- og pædagogfaglige kolleger bringer hinandens kernekompetencer i spil.

Du er også med til at oplære og vejlede nye medarbejdere, så plejeopgaver udføres fagligt korrekt og med respekt for borgerens behov.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være
  • sundhedsfaglige observationer og opfølgning
  • medicinhåndtering efter gældende retningslinjer
  • delegerede sygeplejeopgaver
  • dokumentation i DOMUS
  • personlig pleje og støtte i hverdagen
Hvem er borgerne på Område Multiple?

På botilbuddene bor voksne borgere med både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i varierende grad. Nogle borgere har begrænset verbalt sprog eller komplekse behov, som kræver tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper.

Arbejdet tager afsæt i et neuropædagogisk tilgang med fokus på at skabe tryghed, stabilitet og udvikling i borgernes hverdag.

'Jeg kan godt lide at arbejde med målgruppen. Jeg kan være med til at gøre mit for, at borgerne lever det liv, de ønsker, og at de har det godt i hverdagen', fortæller en sundhedsfaglig kollega fra Område Multiple.

Hvem er du?
Du er uddannet SOSU-assistent og har lyst til at arbejde med borgere med komplekse behov. Vi lægger vægt på, at du
  • bruger din sundhedsfaglige viden aktivt i arbejdet med borgerne
  • arbejder struktureret og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • trives med at dele din faglighed og vejlede kolleger
  • er tålmodig, empatisk og nysgerrig på borgernes behov
  • trives i et tværfagligt samarbejde, da din sundhedsfaglig observation styrker det pædagogiske arbejde med borgeren

Du behøver ikke have erfaring med målgruppen på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og motiveret.

Arbejdet kan være fysisk krævende med forflytninger og aktive vagter, så det er en fordel, at du er i almindelig god fysisk form.

Du kommer godt fra start

Når du starter hos os, får du en grundig introduktion til både arbejdspladsen, målgruppen og vores arbejdsgange. Du bliver en del af et team, hvor vi sparrer med hinanden i hverdagen og hjælper hinanden med at lykkes i opgaven. Som en del af din opstart deltager du også i en fælles introdag med nye kolleger fra vores øvrige botilbud.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du bliver ansat på et botilbud. Stillingerne er på fuld tid med skiftende arbejdstider. Der vil være både dag- og aftenvagter, ligesom du skal være indstillet på at arbejde i weekender og på helligdage.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Mere information

Vi har sparret ansøgningen væk, så du behøver kun at besvare nogle få spørgsmål og uploade CV og uddannelsesbevis. Er der et match, kontakter en leder dig direkte.

Hvis du har spørgsmål, er vi klar til at svare på dem på 24 67 50 81 tirsdag kl. 09-11.00 og torsdag kl. 13-15.00 eller skriv til jobisof@kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026

Vi kalder til samtale løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Er du SOSU-assistent, så kan du være det rette match til et af Socialforvaltningens botilbud – brug din faglighed til at gøre en forskel, der kan mærkes Apply for position Position typeSocial- og sundhedsassistent Application due03-05-2026 Work...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
herunder sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere i den tidlig opsporing af inkontinensudfordringer samt behandling heraf. Dette både i form af faglig sparring, konkrete sygeplejefaglige opgaver, borgerbesøg, sambesøg hos borgere med inkontinens...
apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Hvis du er interesseret i et job med løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob eller anden form for aktivering, skal du kontakte dit jobcenter. Læs mere Tag din uddannelse hos os Du kan uddanne dig som kontorelev, SOSU-assistent, SOSU...