Eftermiddage med spil og nærvær hos dreng i Næstved

apartmentDUOS A/S placeNæstved calendar_month 

Har du erfaring med børn, der trives med tydelige voksne og faste rammer? Så kan du få en vigtig rolle i denne opgave.

Om opgaven

En 9-årig dreng i Næstved har brug for støtte to eftermiddage om ugen. Han trives med tydelige rammer og en rolig voksen, som kan hjælpe, når dagen har været lang.

Din rolle bliver at tage imod ham foran hjemmet, når han kommer fra skole omkring kl. 14.15, og være sammen med ham, indtil mor kommer hjem sidst på eftermiddagen. I denne tid hjælper du ham med at finde ro gennem aktiviteter som Uno, iPad og Playstation – og skaber en tryg overgang fra skole til fri.

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med børn og gerne børn med særlige behov. Du er en tydelig og tålmodig voksen, som kan skabe tryghed og holde roen, også når drengen bliver frustreret eller har brug for hjælp til at finde sig til rette.

Er du uddannet pædagog vil du blive aflønnet herefter.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om ugen fordelt på to faste vagter:

  • Tirsdag kl. 14.00–16.30
  • Torsdag kl. 14.00–17.30

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 180272

apartmentCharlotte Stenby og Rasmus Krabbe I/SplaceNæstved
Vi søger en erfaren sekretær, som er struktureret og med administrative egenskaber. Herudover er du serviceminded, imødekommende og ansvarsbevidst. Arbejdstid 32 timer ugentligt i privat praksis med godt arbejdsmiljø. Ansættelse efter aftale. Om...
local_fire_departmentHaster

Butiksassistent - 30 timer - Sorø

apartmentLidl Danmark K/SplaceSorø, 26 km fra Næstved
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
check_circleNyt tilbud

Servicemedarbejder til rengøring

apartmentCoor Service Management A/SplaceNæstved
Brænder du for at skabe rene og indbydende omgivelser – og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens? Så kan du være vores nye flyver til rengøring på Sjælland og øerne. Om stillingen Vi søger en fleksibel og engageret servicemedarbejder,...