Teknisk projekt- og byggeleder til Forsvaret - Flyvestation Aalborg

apartmentForsvaret placeVadum calendar_month 
Teknisk projekt- og byggeleder til Forsvaret - Flyvestation Aalborg Vil du gerne se hvad Forsvaret gemmer bag hegnet? Synes du at renovering og vedligehold af bygninger- og anlæg som f.eks. Flyfelter, skydebaner og større ventilationsanlæg lyder spændende?
Hvis det er tilfældet, så har du lige nu muligheden for at blive en del af vores team i Kapacitetscenter Aalborg. Om os Forsvaret er en af Danmarks største ejendomsbesiddere, og det er kapacitetscentrene i Danmark som planlægger, koordinerer og udfører de fleste renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på bygningsmassen samt på de tekniske anlæg.
Kapacitetscenter Aalborg er et ud af 11 kapacitetscentre på landsplan, og vi har ansvaret for et geografisk område, der bl.a. dækker over Flyvestation Aalborg og Aalborg Kaserne. Vi varetager renovering og vedligehold af mange spændende faciliteter.
Faciliteterne spænder fra små hjemmeværnsgårde med enkelte bygninger til store etablissementer som Flyvestationen og Kasernen. Blandt bygningerne har vi almindelige bygninger som f.eks. værksteder, kontorbyggeri og indkvarteringsbygninger, men vi har også en lang række mere atypiske faciliteter gemt bag perimeterhegnet.
Det er f.eks. specielt indrettede værkstedsfaciliteter, udendørs skydebaner og meget andet. Kapacitetscenter Aalborg består pt. af 9 medarbejdere samt chefen for kapacitetscenteret. Vi har en dagligdag som er præget af en fri og uhøjtidelig tone, hvor vi hjælper hinanden med at komme i mål med projekterne.
Ingen af os er eksperter på alle områder, men sammen udgør vi et stærkt team, der er yderst kompetente inden for vores respektive fagområder. Om stillingen Du vil blive ansat med fast tjenestested på Flyvestation Aalborg. Herfra kører du ud til dine projekter inden for Kapacitetscenterets geografiske område.
Du vil blive ansvarlig for din egen projektportefølje, som selvfølgelig tilpasses i takt med at du føler dig klædt på til opgaverne. Vi lægger stor vægt på vidensdeling, og sparring med kollegaerne er derfor en vigtig og afgørende del af arbejdet.
De typiske opgaver vil ligge i intervallet 100.000 – 5.000.000 kroner. Du er med i alle projektfaser fra planlægningen, hvor vi i samarbejde prioriterer hvilke projekter der skal iværksættes, igennem projektudførelse og frem til projekternes aflevering samt efterfølgende 1 og 5 års gennemgang.
Samarbejde og kommunikation er to af de vigtigste nøgleord for at du får succes i stillingen. Når et projekt er prioriteret, kommer du til at tage de indledende dialoger med brugerne af de enkelte lokaliteter, således at det sikres, at projektet lever op til brugernes behov og gennemføres til mindst mulig gene for dem i deres dagligdag.
Opgaverne består primært af planlægning, udbud, projekt- og byggeledelse samt sikkerhedskoordinering af vedligeholdelsesopgaver. Den primære opgaveportefølje planlægges fra år til år, men derudover tilgår der løbende nye projekter, som ofte er af hastende karakter, hvorfor det er vigtigt at kunne have mange bolde i luften på samme tid.
En stor del af vores opgaver udbydes under en rammeaftale, og vi har derfor et tæt samarbejde med en række rammeleverandører som er kendt på vores etablissementer. Som udgangspunkt gennemfører kapacitetscenteret beskrivelse og udbudsopgaven internt.
Til de af vores opgaver, der er mere komplekse, anvender vi dog ekstern rådgivning. Inddragelse af ekstern rådgivning samt myndighedsbehandling varetages af dig som projekt-/byggeleder. Du vil primært arbejde fra kapacitetscenteret i Aalborg. Det må dog forventes, at der også kan forekomme projekter, afdelingsmøder og seminarer i resten af landet, vurderet til ca.
10-15 rejsedage om året. Der er i høj grad tale om en stilling, hvor frihed under ansvar ikke blot er noget vi siger, men også noget vi praktiserer. Du planlægger selv gennemførslen af din projektportefølje, og du har mulighed for en fleksibel arbejdstid med fleks ordning.
Med andre ord er der altså tale om en stilling, hvor en god work-life-balance er mulig. Om dig Det er vigtigt for os, at du har den rigtige profil til Kapacitetscenter Aalborg. Det betyder, at vi både ser på dine faglige kompetencer og dine personlige kompetencer.
Vi ser gerne, at du er uddannet maskinmester, ventilations ingeniør/tekniker eller alternativt har du en anden tilsvarende uddannelse, hvor du har oparbejdet solid viden fra et eller flere af følgende fagområder: el, CTS, ventilation, køl, varme og brandsikringsanlæg.
Du har endvidere en solid teoretisk og praktisk faglighed, som du kan anvende i opgaveløsningen. Du har erfaring i at planlægge, og styre vedligeholdelsesprojekter og det vil endvidere være en fordel hvis du har erfaring med bygningsreglementet samt AB18.
Som person har du gennemslagskraft, og du er i stand til at lede et byggemøde og sikre, at projekterne styres sikkert i mål. Du befinder dig godt med at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af din egen arbejdsdag. Det er naturligt for dig at tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver du bliver stillet over for.
Derudover forventer vi, at du bidrager til det gode samarbejde og kender til vigtigheden af at løfte i flok. Du er positivt indstillet og har et godt humør hvilket er en af grundpillerne i Kapacitetscenteret. Hvis ikke du allerede har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer når du tiltræder, vil vi sørge for at du får denne inden for det første år af din ansættelse.
Derudover vil du blive klædt på med en række øvrige kurser og uddannelse som er nødvendige for at arbejde i Forsvaret. Du skal derfor finde det interessant at tilegne dig ny viden og betragte IT som en naturlig del af din hverdag. Kørsel imellem byggepladserne sker i forsvarets biler, og du skal derfor have kørekort til minimum kategori B.
Ansættelsesvilkår Som projekt- og byggeleder vil du blive ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Flyvestation Aalborg. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kapacitetscenter Aalborg, Philip Kruse-Winther på telefon 4171 0713 eller på e-mail: fes-chkcaal@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 29. august 2025 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Fakta Application due29-08-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hoursFuldtid Position category Position typeProjektledelseByudvikling og planlægningIngeniørarbejde WorkplaceNordjylland Workplace Contact Philip Kruse-Winther FES-CHKCAAL E-mail Birgit Jepsen HR-konsulent E-mail 32665811 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/etablissement-og-terrankommandoen/ Share/Print

business_centerHøj løn

Montagesmed søges

placeAalborg, 9 km fra Vadum
af ståltrapper, værn, altaner, gelændere og bygningskonstruktioner  •  Samling, tilpasning og opmåling på plads  •  Arbejde ud fra tekniske tegninger  •  Samarbejde med kolleger, byggeledere og evt. bygherre  •  Løbende kvalitetssikring og ansvar for finish...
apartmentSitly NLplaceAalborg, 9 km fra Vadum
Sitly tilbyder en ideel mulighed for omsorgsfulde og ansvarlige babysittere som dig til at finde det perfekte job! Forældre i dit nærområde leder efter netop dine unikke babysitteevner for at gøre deres børns hverdag lidt mere speciel. Forestil dig...
local_fire_departmentHaster

Chauffør til FlexTrafik - Aalborg

placeAalborg, 9 km fra Vadum
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Hjemmezone: Region Nordjylland . Løn: ifl. KA overenskomsten. Krav:  •  Kørekort Kat. B.  •  Chaufførkort.  •  BAB 1,2,3, evt 4. bevis.  •  Førstehjælpsbevis.  •  Mødestabil, fleksibel &...